Chablis

De første vinstokke i Chablis menes at være medbragt af Romerne i omkring år 300. Først næsten 800 år senere i 1100-tallet begyndte cisternermunke for alvor at plante vinstokke og dyrke vin på et kvalitetsmæssigt nævnelsesværdigt niveau. 

Den eneste tilladte drue at dyrke og vinificere er Chardonnay. Vil du vide mere om Chardonnay? Så læs mere om Chardonnay druen her.

I Chablis består jordbunden af en særlig type kalksten og forssiler fra havdyr, såsom østers. Fossiler som kan dateres 150 millioner år tilbage til Juratiden, hvor der løb et hav i gennem Chablis, kaldet Pariserbassinet. Denne særlige type kalk kaldes Kimmeridge-kalk, og den er med til at give vinene fra Chablis sin særlige mineralske karakter.

Det totale beplantede areal i Chablis er lige under 6000 hektar. Den gennemsnitlige årlige høst, mellem 2016 og 2020, lå på ca. 280.000 hektoliter, hvilket svarer til omrking 37,3 millioner flasker. 

Chablis Appellationen d'Origine Contrôlée er skabt i 1938. Chablis er et af de nordligste distrikter i Frankrig og ligger mellem Paris og Beaune, omkring 134 km nord for Beaune i Bourgogne, og 30 km syd for Champagne. Nærmeste by er Auxerre, som ligger 20 km væk.

Chablis kan sagtens opleve varme somre med massevis af solskinstimer. Den store trussel i forhold til høsten er det kærkomne forår, hvor store regnbyer, forårsfrost og haglbyer kan alle gøre fatal skade i vinmarken og efterfølgende høst.

Trods flere producenter i området beretter om imponerende mange gode årgange i Chablis, over de sidste 20 år, har de oplevet mere ekstremt og uforudsigeligt vejr, så som haglbyer og skybrud i uforventlige perioder. Begge tilfælde tilskrives af flere producenter i området som en effekt af den globale opvarmning.

Trods Chablis betegnes som en del af Bourgogne, mener de fleste lokale vinproducenterne i området, at det er et selvstændigt distrikt uden større tilknytning til Bourgogne.

Hvordan smager Chablis vin?

Da Chablis ligger væsentlig nordligere end Bourgogne, er vejret køligere og druerne vil have sværere ved at modne. Vinene fra Chablis vil derfor ofte være lysere, friskere og mere ranke, med højere syre og et udtalt mineralsk præg end hvidvine fra Bourgogne.

Man møder ofte noter af citrus, æble, pære, hvide blomster og flint - med smør og nødder i de fadlagrede versioner. Fersken og abrikos er også hyppige aromaer i vinene, som ofte slutter med et næsten saltet touch.

Ved de større Premier- og Grand Crus fra Chablis, som ofte lagrer i en given periode på egetræsfade, vil man ofte støde på noter af smør, ristede nøder, brioche samt generelt mere fylde og kompleksitet. 

Man oplever dog sjældent eksotiske noter og udtalt moden frugt i næsen, som man ofte kan støde på i vine lavet på Chardonnay, fra varmere områder.

Hvilken mad passer godt til Chablis?

Vine fra Chablis har ofte et "køligt" udtryk, med rank krop, høj syre, utrolig friskhed og et mineralsk finish. Størstedelen af vinene fra Chablis er lagret udelukkende på ståltank, for at bibeholde friskhed og aroma. Denne vinprofil kan være udfordrende at matche med retter med udtalt sødme, da sukker vil kollidere med den høre syre i vinen.

Ligeledes vil krydrede og stærke retter kræve vine med mere krop eller naturlig sødme til at harmonere og favne disse elementer.

Tilgengæld brillierer Chablis i samspil med lette, salte og ferske elementer, så som østers og mager hvidfisk. Grønne retter og salater, hvor der er tilsat citrus eller vinagrette, er også oplagte retter til Chablis, da syren i vinen spiller sammen med syren i maden.

Man kan gå ud fra et fundementalt udgangspunkt om, at syreniveauet i maden skal matches med syreniveauet i vinen.

De større Premier- og Grand Cruer vine, som har mere dybde og lagring på egetræsfade, kan sagtens matches med fede fiskeretter eller endda til lyst fjerkræ. Laktiske noter vil også ofte optræde i disse vine, hvor man med fordel ville kunne matche vinen med retter med yoghurt, fløde eller andre laktiske produkter.

Petit Chablis må produceres i alle 20 kommuner i Chablis.

Vinene er ofte friske, lette og mineralske og kan med fordel nydes i sine unge år. Petit Chablis vinder sjældent det store på lagring i længere tid.

Vinene lagrer oftes på ståltanke, og sjældent på egetræsfade.

Markerne ligger ofte i bunden af de stejle skråninger, med højder på omkring 230 - 280 meter over havet. Jordbunden består af hård, mørk kalk med varierende indhold af sand.

Appellationen udgør omkring 19% af Chablis med et beplantet areal på omkring 1200 hektar, svarende til ca. 60.000 hektoliter.

Dette er den største appellation i Chablis, og udgør omkring 66% af Chablis. Størrelsen på appellationen betyder naturligt en stor kvalitetsforskel på vinene, og særligt producenten vil have afgørende betydning for vinene, som er Chablis AOC.

Marker vil  ofte være beliggende i den lavere del af skråningerne, og varme og sol er afgørende faktorer for, at druerne kan opnå tilstrækkelig modenhed.

Arealet dækker omkring 3700 hektar med en gennemsnitlig høst, fra 2016 til 2020, på omkring 195.000 hektorliter.

Chablis Premier Cru består af 40 "plots" eller "climats", som går under 17 primære Climats. Hvert Climats har sit eget udtryk, baseret på mikroklimaet og jordbundsforholdene, og findes på begge sider af Serein-floden.

Markerne vil ofte være beliggende højere oppe på skråningerne, med bedre eksponering af sol, end Chablis AOC. Jordbunden består primært af limsten og kalk, og giver vine med flot mineralitet, fylde og kompleksitet. 

Flere vinproducenter begynder nu at benytte delvist træfad, og noter af både brød og ristede nødder kan nu opstå, med en rundere og dybere profil, end Chablis AOC.

Lagringspotentialet er betragteligt længere end Chablis AOC, og der blevet hyppigt smagt vine fra Chablis Premier Cru med årtier på bagen, som fortsat fremstår friske.

Appellationen udgør 14% af Chablis, og afdækket et areal på omkring 778 hektar, med en gennemsnitlig årlig høst, mellem 2016 og 2020, på 38.712 hektolitter.

Chablis Grand Cru består af 7 Climats - som er den højeste rangering af vine i Chablis.

• Grenouilles
• Preuses
• Les Clos
• Blanchot
• Bougros
• Valmur
• Vaudésir

Vinene produceres primært i kommunen Chablis, samt Fyé og Poinchy, på højre bred af Serein-floden. 

Markerne vil have sydvendte skråninger og være beliggende i toppen af skråningerne for optimal eksponering af sol, samt dræning. 

Vinene vil ofte vinde med alderen og med årene bliver vinene imponerende dybe, komplekse og med velintegreret syre. De fleste producenter benytter delvist træfade i lagringsprocessen og lagringspotentialet strækker sig over flere årtier. Sammenligner man med Bourgogne Grand Cru, vil man opdage at der er ufattelig god value-for-money i Chablis Grand Cru.

Appellationen udgør 1% af Chablis, svarende til omkring 102 hektar, med en gennemsnitlig høst, fra 2016 til 2020, på omkring 4104 hektoliter.

Se hele Philipson Wines spændende udvalg af vine fra Chablis, her.

Chablisienne er en sammenslutning af nogle af de bedste vinbønder i hele Chablis. Grundlagt i 1923 og med ejerskab af næsten 25% af alle vinmarker i Chablis, vandt La Chablisienne i 2020 prisen som "White Wine Winemaker of the Year" af International Wine Challenge.

Deres "kronjuvel" er Grand Cru Grenouilles, som er en verdenskendt og efterspugt Grand Cru fra Chablis.

Sammenslutningen af vinbønder giver La Chablisienne en række fordele, så som erfarings- og vidensdeling samt bidrag af druer fra forskellige områder som kan blendes og skabe det bedst mulige udtryk for en årgang.

I dag ejer de en af verdens mest moderne vingårde, med enorme investeringer i vinkælderen vinificeringsprocessen.

Se hele Philipson Wines spændende udvalg af hvidvine fra La Chablisienne.