Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket
Vinglas med rødvin og vintønder i baggrunden

Rødvin

Rødvin er danskernes foretrukne valg af vin, og dens popularitet er til at forstå. Et godt glas rødvin kan nemlig både nydes i sig selv eller løfte et måltid.

Hos Philipson Wine finder du et bredt sortiment af nøje udvalgte rødvine fra hele verden, så du kan finde den rette flaske til middagsbordet, festen eller sofahyggen.
Vi har alt fra lette til kraftige rødvine, så der er noget for enhver smag.

Mest populære rødvine

Find rødvin til attraktive priser

Hos Philipson Wine er vi eksperter i rødvin. Vi har samlet de bedste rødvin fra hele verden, så du har rig mulighed for at finde rødvin lavet på din foretrukne drue eller prøve nye favoritter. Samtidig har vi rødvine i alle prisklasser, så du kan købe en god flaske uden at vælte budgettet. Du finder desuden altid skarpe tilbud på blandt andet rødvin, hvidvin, rosévin og Champagne på vores tilbudsside.

Se hele vores udvalg af Rosé vine

Rødvinens historie

På baggrund af arkæologiske fund kan det udledes, at der blev dyrket vin i Armenien for over 6000 år siden. I Europa vidner historiske fund om, at grækerne producerede vin omkring 4500 år før vores tidsregning. I Grækenland og Rom var de bevidste om vinens næringsværdi, og den var derfor en naturlig del af hverdagen. Den blev brugt i forbindelse med symposier, der var en form for drikkegilder med dybsindige diskussioner.

Efter Romerrigets fald og tusind år frem, blev vin primært noget lokalt, og den skulle helst konsumeres hurtigt. I løbet af 1600- og 1700-tallet blev man heldigvis klogere på opbevaringen. Her blev der opfundet tætte træfade, glasflasker og korkpropper.

I middelalderen havde mange klostre egen vingård som led i deres praksis. Det medførte, at vinkulturen blomstrede kraftigt. Man begyndte desuden at dyrke druer i vinmarker og anvende nye teknikker, der gjorde fremstillingen af vin lettere.

Se hele vores udvalg af hvidvine

Klimaets betydning for rødvin

Noget helt afgørende for vinens udtryk er blandt andet temperaturen, antallet af solskinstimer og jordbundsforhold, herunder adgang til vand. Nogle klimaer er desuden bedre egnet til specifikke druesorter frem for andre. Vigtige geografiske forhold til vinproduktion har været givet med rund hånd til Frankrig, som leverer utrolig meget god vin.

Meget få lande har nemlig lige så gode betingelser for druedyrkning som Frankrig. Atlanterhavet og Middelhavet gør hver især deres for at skabe et stabilt og tempereret klima. I jorden findes en stor andel af calcaire (kalksten) - en gunstig faktor, når der skal produceres vin af særlig høj kvalitet.

Regionerne Bourgogne, Rhône, og Bordeaux er nogle af de steder, som nyder særligt godt af de klimatiske forhold.

Rødvin til maden

Et glas rødvin til maden er næsten altid et hit. Det er dog ikke al rødvin, der passer til al mad. Derfor skal du være opmærksom på, hvilke smagsindtryk der er i vinen, og om de supplerer smagene i maden.

En tommelfingerregel er, at vinen skal spille sammen med maden. Det vil altså sige, at hvis maden på din tallerken har masser af intensitet, skal din vin også have det. For eksempel vil en god bøf blive rigtig godt akkompagneret af en kraftig rødvin.

Hvis du derimod skal have en lettere ret, som eksempelvis fisk, vil en kraftig vin slet ikke passe til retten. Vinen vil i så fald nærmest overdøve fiskens smagsindtryk. I stedet vil en let og knap så dominerende vin være et glimrende valg til fisk.

Hvilke druer bruges til fremstilling af rødvin?

Det kan være svært endegyldigt at udpege en favorit-drue, da der findes så mange forskellige. Samtidig kan lande og områder også have hver deres fortolkning af den enkelte drue.

Eksempelvis har Pinot Noir fra Bourgogne et andet udtryk end Pinot Noir fra Argentina.

Der kan argumenteres for, at de fleste lande har deres egen nationaldrue. I Italien er Sangiovese og Nebbiolo for eksempel blandt de mest populære og benyttede druer til landets mest elegante vine.

Den mest populære drue i Spanien er derimod Tempranillo, der for mange er indbegrebet af spansk rødvin.

I Argentina er Malbec-druen den mest populære, mens Shiraz er den mest udbredte drue i Australien.

Rødvin produceres hovedsageligt på blå druer, men der kan også være brugt en blanding af blå og grønne druer i nogle typer rødvine. Nogle af de blå druer, der anvendes til fremstilling af rødvin, tæller blandt andet:

  • Pinot Noir

  • Cabernet Sauvignon

  • Merlot

  • Cabernet Franc

  • Syrah

  • Malbec

  • Nebbiolo

  • Zinfandel

  • Sangiovese

  • Barbera

  • Grenache

Produktionen af rødvin: Fra drue til flaske 

Rødvin gennemgår flere processer, inden den bliver til de udsøgte dråber, du hælder i glasset derhjemme. Rødvinsdruer er på en lang rejse fra høst på vinmarken til gæring og opbevaring, før den er færdigudviklet og salgsklar. Faktorer som druer, klima og teknik har også stor indflydelse på den vin, du serverer.

I første omgang skal druerne plukkes, og det kan enten foregå med maskine eller manuelt. Der høstes tidligere og tidligere i Europas varmeste områder som følge af klimaændringerne. De primære høstmåneder er dog stadig september og oktober. Når druerne er høstet, skal de sorteres i hele klaser eller helt ned til den enkelte drue, inden de sendes videre i processen. På den måde sikres det, at det kun er de rene, modne og sunde druer, der bliver brugt.

Rødvin får sin karakteristiske røde farve fra druernes skaller, som gærer sammen med mosten. Skallerne bliver omvendt fjernet i produktionen af hvidvin. De knuste druer og mosten hældes på rustfri ståltanke, cementtanke eller egetræsfade, hvor det får lov til at gære. Her omdannes sukkeret i druerne til alkohol, og gæringen stopper af sig selv, når der ikke er mere sukker tilbage i mosten. Gæringen kan dog stoppes før ved at tilsætte svovl eller sænke temperaturen. Så bevarer man samtidig noget sødme i vinen.

Skal du vælge vin til fest?

Er du på udkig efter de helt rigtige vine til brylluppet, konfirmationen eller en anden stor begivenhed? Så kan du med fordel læse vores guide: Vin til fest. En god rødvin hører helt naturligt sammen med en festmiddag, og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe dig med at vælge den helt rigtige.

Foruden gode råd til valg af rødvin, bliver du også guidet i valg af både hvidvin, dessertvin og Champagne.

Find din næste rødvin hos Philipson Wine

Hos Philipson Wine rammer vi bredt med vores udvalg af rødvine. Prøv for eksempel de italienske Toscanas Brunello, Piemontes Barolo og Amarone, der er nogle af vores mest populære rødvine.

Foruden de italienske klassikere har vi også et håndplukket udvalg af rødvine fra nabolandet Frankrig. Vores glødende vinhjerter brænder især for Bourgogne, Bordeaux og Rhône, hvor nogle af verdens bedste vine bliver produceret. Her samarbejder vi med verdens bedste winemaker, Guigal, og sammen har vi udviklet vores egen Cuvee Philipson.

Skal du have hjælp til at vælge din næste flaske rødvin? Så er du altid velkommen til at spørge os til råds. Vi har mere end 36 års erfaring på markedet, og det er vores fornemmeste opgave at levere gode og inspirerende vinoplevelser fra hele verden. Du kan henvende dig i vores butik i Kokkedal, hvor vi står klar til at vejlede dig på bedste vis. Vi kan også kontaktes på telefon +45 70 22 68 88. Vi glæder os til at præsentere dig for din nye favorit-rødvin.

Rødvin - Mest stillede spørgsmål

  • Hvornår er rødvin for gammel?

Mange rødvine kan holde sig op til 5 år efter de er kommet på flaske. De fleste konsumvine dør dog drikkes inden for de første par år, da de ikke vil blive bedre med alderen. Når rødvin bliver for gammel vil frugtsmagen og kraften i vinen forsvinder, og den vil så en mere flad og i værste fald eddike-agtig smag. 

 

  • Hvor længe kan rødvin holde sig?

Som tommelfingerregel siger man, at rødvin kan holde sig i ca. 3 dage, mens hvidvin i køleskab kan holde sig i ca. 2 dage. Jo ældre vinen er, jo hurtigere vil den blive flad og dårlig. 

 

  • Hvor mange genstande er der i en flaske rødvin?

En hel flaske rødvin på 75 cl indeholder omkring 7,5 genstande. 1 glas rødvin på 16 cl indeholder derfor ca. 1,6 genstande. 

 

  • Hvor mange kalorier er der i et glas rødvin?

Rødvin er én af de mest kalorieholdige drikke, du kan få. I et glas rødvin er kalorieindholdet lige omkring 100 kcal.