Champagne

Hvilken Champagne er bedst?

Den bedste Champagne er den, der appellerer bedst til din gane, og passer bedst sammen med det du spiser. Selvom alt Champagne kommer fra det samme område, fås de i mange forskellige stilarter og sødme. Så det er vigtigt at prøve sig frem, og finde den du bedst kan lide.

Hvis du skal finde de helt rigtige bobler til brylluppet, konfirmationen eller andre store fester, bør du læse vores guide: Vin til fest.

Vores dygtige vineksperter guider dig gerne. Du er velkommen til at ringe og få hjælp til at købe en champagne, der passer til din smag og budget.

Philipson Wines store udvalg af Champagne

Hos Philipson Wine finder du et bredt udvalg af Champagne fra verdenskendte producenter. Fx producenter som Salon, der udelukkende producerer Champagne på Chardonnay, og kun laver Champagne i de største årgange. 

Bollinger er den førende producent af Pinot Noir baseret Champagne. Le Mesnil er det førende Champagne kooperativ, der udelukkende laver Grand Cru Champagne. Delamotte, Drappier, der er kendt for sin årgangs Champagne “Grande Sendree”, og Bérèche et Fils.

Magnum Champagner

Vil du gerne imponere dine gæster, så skal du servere en magnum Champagne. For det første bliver de produceret i meget begrænset mængder. Dernæst er forholdet mellem ilt og vin ganske unik ved en magnum Champagne. Der er stort set samme mængde ilt i alle vine, men dobbelt så meget vin i magnum flasker. Det bevirker at en magnum Champagne bliver mere harmonisk med årene som går. Opbevares Magnum Champagner under optimale forhold (fx i et vinkøleskab ved 10-14 grader), har de et utroligt flot lagringspotentiale.

Champagne druer

For at producere en rigtig champagne anvendes tre druesorter; Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir, hvor producenterne blander efter sin egen ”opskrift”, og efterfølgende sælges under producentens eget navn/label.

Chardonnay og Pinot Noir er de to druer med det bedste omdømme. Men dog er de fleste Champagner lavet på en blanding af alle tre druesorter, som fek.s. Bollinger Special Cuvee, som er et miks af alle 3 sorter, med stort indhold af Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier. I enkelte tilfælde er de på 100% Pinot Noir eller Chardonnay.

Produktionen af Champagne?

Basis Champagnen sammensættes af basis vin fra flere af årgange og druesorter, og når vinen er blandet, skal den forvandles til Champagne. Vinen tappes på kraftige flasker, og efterfølgende tilsættes der gær og sukker, for at starte gæringsprocessen. 

Flaskerne forsegles, og efterfølgende lagres de i kælderen, hvor flaskerne jævnligt roteres for at udvikle sig. Afslutningsvis vil flaskerne ligge med kapslen nedad, for at fjerne de døde gærceller via nedfrysning af flaskehalsen. Ved sidste skridt, inden vinen kan kaldes for Champagne, tilsættes sukker, og flasken forsegles med korkprop og ståltråd.

Der stilles strenge krav til produktion af Champagne

Derudover er der strenge krav for processen, når man skal produceres champagne. Champagne metoden er en lang og kostbar process, og produceres på en basis vin “vin clair”, der danner udgangspunkt for den mousserende vin. Det er vigtigt, at vinen har lav alkoholprocent, da der efterfølgende tilsættes gær, for at det kan blive til Champagne.

Årgangen på Champagnen

Der er forskellige typer af champagne, så når du skal vælge er det vigtigt, at overveje hvilke nuancer den har, og hvordan den er fremstillet. Er Champagnen fx lavet på basis vinen “Vin Clair” kaldes det for Non Vintage, og er “Vin Clair” lavet på en specifik årgang, er det en Vintage Champagne. Det kan du læse mere om her:

Non-vintage champagne

Non-vintage champagne er en af de mest almindelige typer på markedet. Det er en blanding af forskellige basis vine fra forskellige årgange, og druerne lagres i 15 måneder. Derfor koster den også en del mindre end en Vintage Champagne. 

Vintage champagne

Vintage champagne er derimod lavet af druer, som alle er fra samme høstår, og som minimum har lagret i 3 år. Og selvom mange danskere efterhånden drikker champagne, så er Vintage Champagne den mest eftertragtet blandt vinelskere. Det er den fordi, du virkelig kan smage de forskellige nuancer, som en årgang giver. Og som med al anden vin, har årgangen bestemt noget at sige. I de sidste par år har vi bl.a. set, at årgangene 2002 og 2008 er utroligt efterspurgt. Fx. blev 2008 Bollinger Champagne La Grande Année udsolgt langt hurtigere end tidligere.

En flaske Champagne til maden

Champagne forbindes oftest med velkomstvin eller vin, der kun nydes til særlige lejligheder, men den udgør rent faktisk et formidabelt mad match. Derfor er der intet i vejen for, at du nyder et glas Champagne til det rette måltid. Men hvad går Champagne godt til?

Hvis forretten står på mager fisk eller skaldyr, er en 100% Chardonnay-baseret Champagne et godt valg. Denne type Champagne kaldes også for Blanc de Blancs. Den sprøde syre, de små fine bobler og den udtalte friskhed passer perfekt til de lettere, ferske retter. Får vinen alder, og dermed udvikler mere dybde og kompleksitet, er mulighederne for at parre vinen til mad endeløse. Her kan alt fra lyst fjerkræ, alle retter med brød, svampe, lagret fast komælksost som Comté, og vi kunne blive ved.

Kraftigere retter som fed fisk, vildt eller oksekød bør i stedet ledsages af en mere fyldig Champagne. Her er Roséchampagne eller Champagner fremstillet på Pinot Noir og Pinot Meunier oplagte valg. Vi kan blandt andet anbefale Bollinger Special Cuvée, Bollinger Rosé Brut eller Drappier Rosé de Saignee Brut. En Champagne på mørke druer vil favne de fyldige retter helt ekseptionelt og give en uforglemmelig smagsoplevelse.

Du kan også servere Champagne til desserter, men her bør du gå efter de sødere varianter. En tør Champagne vil nemlig hurtigt komme til at fremstå meget syrlig, hvis den kombineres med en sød dessert. Når du i stedet vælger en sødere Champagne, vil sødmen i vinen harmonere godt med sødmen i desserten.

Sukkerindhold i Champagne

Champagner kommer i mange forskellige smagsvarianter, så uanset om du er til en sød, halvtør eller tør smagsprofil, finder du helt sikkert én, der opfylder dine krav. Men hvordan ved du, om Champagnen rammer din foretrukne smagsprofil?

Ud fra mængden af sukker i en Champagnes dosage tildeles den en specifik kategori. Det er derfor et rigtig godt udgangspunkt at vide noget om de forskellige kategorier, når du skal vælge Champagne. Rækkefølgen er fra tør til sød.

• Brut Nature: Betegnelsen dækker over Champagner, hvor der ikke er tilsat dosage, og som indeholder 0-3 gram sukker per liter.   

• Extra Brut: Brut indikerer, at Champagnen er tør, og en Extra Brut er dermed en ekstra tør Champagne. Den indeholder op til 6 gram sukker per liter.  

• Brut: Brut betyder som sagt, at Champagnen er tør. En Brut indeholder mellem 6-12 gram sukker per liter. 

• Sec: Sec betyder “tør” på fransk, men når betegnelsen bruges om en Champagne, betyder det som regel, at den er til den sødere side og er halvtør. Indholdet af sukker er mellem 12-17 gram per liter.  

• Demi Sec: En Champagne med betegnelsen Demi Sec er halvsød. Den indeholder mellem 17-32 gram sukker per liter.

• Demi Doux: Demi Doux indikerer, at Champagnen er sød. Sukkerindholdet er på mellem 32-50 gram per liter.

• Doux: Bærer Champagnen betegnelsen Doux, er den meget sød. Her er indholdet af sukker over 50 gram per liter.