4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Gewürztraminer vine

Udforsk Gewürztraminer vin

Gewürztraminer er en populær druesort, der er kendt og elsket for sin unikke, krydrede og anderledes stil. Druen kendes især fra Tyskland og Alsace-regionen i Frankrig. Med sin kraftige aroma og eksotiske krydderier er Gewürztraminer et perfekt valg for dem, der søger en vin med karakter og dybde. Gå på opdagelse i det nøje udvalgte sortiment af Gewürztraminer-vine hos Philipson Wine.

Gewürztraminer eller Gewurztraminer?

Gewürztraminer stammer oprindeligt fra Norditalien, hvor den er kendt som "Traminer Aromatico". Druens navn er sidenhen blevet beriget med "gewürz", der betyder krydderi på tysk – en passende tilføjelse, der afspejler druens distinkte duft og smag.

Druen har fundet stor udbredelse i flere vinproducerende lande, herunder Tyskland, Frankrig, Nord- og Sydamerika, Sydafrika og New Zealand. I Alsace-regionen i Frankrig, hvor navnet skrives uden omlyd – altså Gewurztraminer – er druen særligt populær og findes i fornemme Grand Cru-udgaver.

Gewürztraminer er kendt for at producere eksotiske, livlige og fyldige vine, der ofte står stærkt ved siden af andre druesorter som for eksempel Sauvignon Blanc. Uanset hvor i verden den dyrkes, bringer Gewürztraminer en unik, krydret karakter til vinene, der gør dem til en favorit blandt mange vinentusiaster.

Druens kendetegn

Gewürztraminer er en unik drue, der er kendt for sin intense smagsprofil. Denne drue bærer noter af eksotiske frugter som passionsfrugt, kiwi, mango, litchi, mandariner samt kandiseret frugt, ingefær, turkish delight, kanel, rosenvand og te. Disse smagsnuancer gør Gewürztraminer til en drue med masser af karakter, der skiller sig ud fra andre hvidvinsdruer.

Vin, der er lavet på druesorten, er også kendetegnet ved en kompleks og parfumeret bouquet med duftnoter af blandt andet grapefrugt, abrikos, ananas, muskat og roser. I glasset fremstår Gewürztraminer desuden med et flot, gyldent skær.

Gewürztraminer trives bedst i kølige klimaer, da for høje temperaturer kan gøre, at den udvikler sig for hurtigt og dermed mister sin syre og aroma. Alt efter dyrkningsforholdene kan druen producere vine, der spænder fra tørre til søde. En typisk Gewürztraminer-vin har en fyldig krop med en lav til mellemhøj syre, hvilket giver vinen en velafbalanceret smag.

Nogle Gewürztraminer-vine kan udvikle præg af honning og tørret frugt, mens de gemmes i flasken. Dette giver vinen en dybere og mere kompleks smag, der fortsat udvikler sig over tid. Så uanset om du er på udkig efter en frisk og frugtig hvidvin eller en vin med dybere og mere komplekse smagsnoter, er Gewürztraminer et fremragende valg.

 

Gewürztraminer og mad

Gewürztraminer er en hvidvin, der bryder normen. Selvom det kan være fristende at parre den med frisk fisk og skaldyr, vil du opdage, at denne vin passer bedre som ledsager til bløde, stærke oste og foie gras.

Til trods for at Gewürztraminer-druen er populær i Alsace, anbefales det ikke nødvendigvis at parre den med klassiske alsaciske retter. I stedet vil du blive overrasket over, hvor godt denne vin komplementerer orientalsk og asiatisk mad. Det er her vinen virkelig brillerer, idet dens sødmefulde smag og kraftige aroma bliver den perfekte pendant til de kraftige krydderier.

Find de bedste Gewürztraminer-vine hos Philipson Wine

Er du på jagt efter den perfekte Gewürztraminer? Så er du kommet til det rette sted. Hos Philipson Wine tilbyder vi nemlig et nøje udvalgt sortiment af hvidvine lavet på Gewürztraminer-druen. Vi har gennem mange år opbygget et stærkt samarbejde med verdenskendte vinproducenter og er stolte af at være eneimportør af nogle af de mest kendte og elskede mærker. Så hvorfor ikke forkæle dig selv med en flaske eller to? Du vil helt sikkert ikke blive skuffet. Gå på opdagelse i vores udvalg her på siden, og find din næste favorit-Gewürztraminer.

En verden af hvidvin

Ønsker du at udforske en verden af hvidvin? Hos Philipson Wine kan du gøre netop dette, uanset om du er på jagt efter en hvidvin, der kan fuldende din middag eller bare til et glas på terrassen. Der er nemlig rigeligt med druer at vælge imellem. Hvad med en fyldig og kompleks Chardonnay eller en frisk og floral Riesling? Eller måske en sprød Sauvignon Blanc eller en let og frugtig Pinot Grigio?

Du kan udforske de fineste dråber fra kendte vinlande og regioner. Fra de sprøde, mineralske hvidvine fra Frankrigs Loire-dal og Bourgogne, til de aromatiske og frugtige hvidvine fra Tysklands Mosel-region. Du finder også nogle af de bedste eksemplarer fra Italien, USA og Australien. Vi tilbyder altså et bredt udvalg af hvidvine, der strækker sig langt ud over den populære Gewürztraminer. Vi har noget for enhver smag og lejlighed.

Er du i tvivl om, hvilken vin du skal vælge? Så fortvivl ikke. Vores kyndige medarbejdere står nemlig altid klar til at vejlede dig – enten over telefonen eller i vores butik i Kokkedal. Vi guider dig gennem de bedste vine til dine præferencer.