4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Amerikansk hvidvin

Amerikansk hvidvin byder på friskhed og markant karakter. Fra kølige, aromatiske udtryk til mere runde og generøse stilarter har vinene udviklet sig til en vigtig del af USA’s vinidentitet. Hos Philipson Wine finder du hvidvine, der viser spændvidden i både druer, områder og vinmagerens håndværk.

Gå på opdagelse og oplev, hvordan hvidvin fra USA bidrager til landets samlede vinprofil

Stolte forhandlere af Amerikansk vin

Næsten al vin fra USA dyrkes i de tre stater på vestkysten; Californien, Oregon og Washington State. Heraf er Californien langt den mest dominerende; i Oregon døjer man med at blive kaldt "den nye verdens Bourgogne" fordi man i vid grad dyrker Pinot Noir. Selvom Washington State opnår fine resultater, er mængderne herfra alt for uanseelige. Det er i Californien, at man finder de hæderkronede navne Sonoma, Napa Valley, Mendocino, Carneros og Russian River, som hver især har vist sig i stand til at skabe vine i verdensklasse. Vi håber at alle vores kunder vil tage fordel af vores nøje udvalgte sortiment, og unde sig selv en af de mange amerikanske luksus-vinoplevelser.

Udviklingen af Amerikansk vin

De dage er talte, hvor USA's vine blev mødt med mistro og kommentarer à la "kan de virkelig dyrke vin?" Blandt de oversøiske vinlande, er de amerikanske vine i dag de højest agtede. Man er ikke kommet sovende til denne hæder; i snart tre årtier har man kæmpet en indædt kamp mod fordomme, ikke mindst på hjemmemarkedet, hvor der ikke næres udelt begejstring for vinbranchen.

Druer, der definerer amerikansk hvidvin

Amerikansk hvidvin laves på flere velkendte druer, som trives i USA’s mange forskellige klimaer. Særligt nogle druer går igen og sætter tydeligt præg på stilen:

  • Chardonnay – fra frisk og mineralsk til fyldig og fadpræget
  • Sauvignon Blanc – sprød, aromatisk og levende
  • Riesling – rank, frisk og ofte med flot aromatisk dybde

Druerne dyrkes i flere dele af landet og giver hvidvine, hvor klima og vinmagerens tilgang former udtrykket. Især Chardonnay viser sin alsidighed i USA, hvor druen spænder fra kølige, slanke stilarter til mere runde og generøse fortolkninger. Vil du blive klogere på, hvorfor netop Chardonnay har fået så stor betydning, kan du læse mere om druen her.

Spændvidden i amerikansk hvidvin

Californiske vine har haft stor betydning for udviklingen af amerikansk vin og er kendt for deres generøse stil og tydelige frugt. Det gælder også de hvide vine fra staten, hvor solrige dage og kølige nætter giver moden frugt, balance og ofte en smule ekstra dybde. Udtrykket varierer fra runde til mere friske fortolkninger, afhængigt af område og vinmagerens tilgang.

Længere mod nord sætter køligere klimaer i Washington og Oregon en anden retning. Her bliver hvidvinene mere ranke og friske med klar frugt og levende syre. Kontrasten mellem varme og kølige regioner er med til at gøre hvidvin fra USA alsidig og interessant.

Amerikansk hvidvin hos Philipson Wine

Hos Philipson Wine udvælger vi amerikansk hvidvin med fokus på kvalitet, personlighed og tydeligt ophav. Det er vine, hvor drue, område og vinmagerens håndværk går op i en højere enhed og giver et klart, ærligt udtryk i glasset.

Har du lyst til at udforske bredden i USA’s vinverden, kan du også dykke ned i vores udvalg af amerikanske rødvine eller gå på opdagelse i det samlede sortiment af vin fra USA på tværs af stilarter og regioner.