Mandag-Fredag: 9-18 | Lørdag: 10-15 | Søndag: lukket

Asti - Moscato d'asti

Asti forbindes ofte med at være det billige og lettilgængelige italienske alternativ til den væsentlig dyrere og langt mere tørre champagne.
Det er dog en grov generalisering, og Asti har masser at byde på som mousserende vin.

Hvad er Asti?

Asti er en let, sødlig mousserende vin, lavet på muscat, der er en af de fineste hvide sorter i Italien. Vinen har større potentiale end rygtet siger. Flere producenter er derfor begyndt at fremstille elegante vine, der frembringer de bedste udtryk af druen. Top-producenterne Luigi Einaudi, og Renato Ratti har hver fortolket deres fremragende version af Asti med henholdsvis Moscato d’Asti og Barbera d’Asti.

Asti er navnet på en by i Piemonte i Italien, der især er kendt for Barolo-vine. Som vintype inddeler man Asti i to forskellige slags; Asti Spumante, og Moscato d‘Asti.

Forskellen på de to typer er, overordnet set, den måde, man producerer vinen på. Asti Spumante har et højere tryk i flasken, og laves enten ved brug af Champagnemetoden eller på tryktank.

Moscato d’Asti har typisk en lavere alkoholprocent på ca. 5-6 %. Trykket i flasken er samtidig lavere, end det er i en Spumante. Moscato er derfor ikke en rigtig ”mousserende” vin, og italienere omtaler den som ”frizzante”. 

Forsimplet kan man sige, at Asti Spumante er en mousserende vin, der minder om de lidt tørrere prosecco- og champagnevine med mange lette bobler, mens Moscato d’Asti placerer sig et sted imellem en mousserende vin og en dessertvin.

Hvordan fremstilles Asti?

Både Spumante og Moscato fremstilles på Moscato druen, men ved to forskellige fremstillingsmetoder. Moscato druen er forholdsvis sød, og generelt en anelse for sød til at lave hvidvin på. Men når der tilføjes kulsyre til vinen, tilfører det også en friskhed til vinen, der har et godt sammenspil til sødmen. 

Asti Spumante fremstilles ofte efter ”champagnemetoden”, der er en smule mere bekostelig. Spumante sælges også typisk i karakteristiske ”champagneflasker”, og proppes med en champagneprop. Dog er Asti typisk en forholdsvis billig mousserende vin sammenlignet med eks. Prosecco.

Moscato d’Asti er, modsat Asti Spumante, ikke nær så ”mousserende”, hvilket også afspejles i fremstillingsmetoden. Moscato d’Asti fremstilles ved, at man stopper gæringen af vinen i tryktanken. 

Det betyder, at både sødme og boblerne forekommer naturligt i vinen, hvilket også er årsagen til at der er færre bobler i en Moscato. Fremstillingsmetoden betyder også at alkoholprocenten ikke er mere end 5-6 %.

Asti og mad – Hvad går det godt til?

Asti Spumante vil med sit indhold af bobler, som man kender det fra champagne, gå godt som en velkomstdrink.

Moscato d’Asti er en sød vin, der fungerer godt som aperitif, til søde retter, frugt og tærter, da den naturlige sødme harmonerer godt med frugten. Generelt set, vil Asti være en anelse for sød at bruge i det salte køkken. 

Find din yndlings-variant

Gå på udgik i vores store udvalg, og find en Asti (eller flere), som passer til dig. Du kan blive klogere på alle vores vine, og inde på de forskellige produkt-sider kan du læse om vinens oprindelse, aromaer mm.

Hos Philipson Wine er der altid hurtig levering samt 100% tilfredshedsgaranti, og vi glæder os til at sende din ordre afsted. Er du på jagt efter andet end Asti, har vi også et stort udvalg af champagne, rødvin, hvidvin, rosévin og meget andet. 

Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, er du mere end velkommen til at ringe på +45 70 22 68 88