• Gratis fragt hele ugen!
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

Portvin

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Philipson Wines nye portvins agentur Feuerheerd’s Port. Det sker efter 25 succesfulde års samarbejde med Burmester ophørte pr. 1. juli 2019.
Vi har gået benhårdt efter at tilbyde top kvalitet til yderst rimelige priser. Det er derfor med stor glæde, at vi kan præsentere et imponerende sortiment, med alle de traditionsrige portvinstyper.
Feuerheerd's har gennem århundrede gjort en stor dyd ud af at lagre gamle Colheitaer, hvilket betyder at du kan købe gamle topårgange i topkvaliteter med enorm rigdom, koncentration og kompleksitet!
Grundstammen i det familieejede portvinshus har siden 1815 været en kompromisløs stræben efter at lave fantastiske portvine. Huset ejes af Barão de Villar-Vinhos, som den meget kendte portvinsfamilie Van Zeller står bag. De har blandt andet ejet Quinta do Noval, hvor Feuerheerd's winemaker Alvaro Van Zeller er oplært og startede sin karriere.
Portvin tilbud
Vi har altid gode portvin på tilbud og vi har Danmarks største udvalg af gode portvine. Vi køber samtidig ind i store mængder. vi kan derfor presse prisen i bund. Vi er specialister i colheita og tawny portvin, men har naturligvis også vintage portvin.
Hvordan laver man portvin?

Starten af portvinens liv er som rødvin. Druerne plukkes når de er fuldmodne og sorteres når man fjerner stilken. Drueskaller og kerner gærer sammen med saften fra druerne. Når vinen har gæret 24-36 timer i en tank opnår den 6-7% alkoholprocent.

Vinificeringen adskiller sig fra rødvin. Der tilsættes brandy eller druesprit med omkring 77% alkohol, hvilket stopper gæringen og sikrer at restsukker bevares. Brandyen tilsættes på bestemte tidspunkter i gæringsprocessen. Gør man det tidlig får man en sødere portvin, og gør man det til senere får man tør portvin.
Når gæringen er stoppet bliver mosten hældt på fade, hvor den ligger nogle måneder. Løbende holder en winemaker øje med kvaliteten. I løbet af de måneder beslutter man om det skal være Ruby eller Tawny portvin.
Forskel på Colheita, Tawny, Ruby og Vintage Portvin
Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. 
Tawny portvin betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. 
Colheita portvin lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal; høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den gyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. 
Ruby portvin, som også inkluderer vintage og late bottled vintage. Tilbringer relativt kort tid på fad, ofte under 2 år. Efter aftapning på flasken er ruby portvin og late bottled vintage drikkeklar. 
Vintage portvin udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale på 10, 20 eller  30+ år. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve.
Hvid portvin laves på hvide drue typer, og kan produceres som tørre eller halv-søde portvins varianter.Vinene er typisk mere frugtige og passer godt som aperitif.
Portvin til mad
I Danmark drikker vi ofte portvin i vinterhalvåret til ris a la mande. Portvin kan faktisk parres med langt de fleste retter. Som tommelfingerregel kan man parre portvin med fed mad, såsom paté og fois gras. Forsøg dig derfor med at skifte din Bourgogne eller Brunello ud med et glas portvin.
Melon med parmaskine passer utrolig godt med en colheita. De nøddede elementer i en ældre colheita passer godt med smagen fra lufttørret skinke, mens melon passer til sødmen som man finder i portvinen. Jo ældre en colheita, jo mere intens og kompleks bliver portvinen.
Tawny portvine går utroligt godt til tørre oste. Colheita portvine kan gå til skimmeloste hvis man samtidig servere ristet rugbrød, kraftig marmelade eller nødde-honningblanding. Colheita er også et oplagt valg til desserter med smag af nødder, karamel eller tørrede frugter. Så næste gang du laver creme-brulée, Tarte Tartin eller god gammeldags dansk æblekage, så snyd ikke dig selv for oplevelsen med en colheita på bordet. 
Portvin holdbarhed
Vintage, Late Bottled Vintage og Ruby-typen skal drikkes ligesom rødvin, altså på dagen eller måske dagen efter, hvis man sætter flasken i køleskabet. Rigtig gamle vintage portvine kan faktisk kun holde sig halve dage, eller nærmest timer, hvis det er 100 år gammel portvin.
Tawny og colheita kan holde sig flere uger, uden af blive dårlig, hvis man sætter proppen ordentligt på, og sætter flasken i køleskabet, gerne oprejst, så der er så lidt vin-overflade med ilt i flasken. Det gør at man kan nyde, hvordan en Tawny eller colheita udvikler sig gennem en måned. Hvornår den er bedst er en smagssag, men der går flere uger før vinen ikke kan drikkes.
Serveringstemperatur af portvin
Ruby bør serveres koldt. Gerne omkring 12 grader, så kan den nydes mens den stille og roligt varmes op af rummets højere temperatur.
Tawny og colheita bør være let afkølet, omkring 14-16 grader. Stil gerne flasken i køleskabet 30 minutter eller 1 time før servering. Har du i et vinkøleskab, så læg tawny og colheita flaskerne sammen med rødvinene. Så har portvinene den optimale temperatur fra start af.
Vintage portvin bør i forvejen opbevares i vinkøleskabe eller en kølig kælder, da de vil modne for hurtigt ved stuetemperatur. Vintage hører til Ruby-typen, så de bør de lægges sammen med hvidvine, eller sammen med de køligste rødvine.