Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
2021 Le Rosé Bleu For Havet IGP Mediterranée
Le Rosé Bleu For Havet
Med vinen FOR HAVET støtter Philipson Wine STRANDET og arbejdet med at fjerne plastikaffald fra vestkysten med 10 kr. pr. solgt flaske. Plastik i havet har store konsekvenser for naturen og dyrelivet, også langs de danske kyster – men sammen kan vi gøre en forskel. Hvert år ender 8-10 millioner tons plastikaffald i verdenshavene og problemet er også tydeligt her i Danmark. Alene langs Vestkysten skyller op mod 1000 tons plast og andet affald op på kysten hvert år. Heldigvis arbejder STRANDET i Nørre Vorupør for at fjerne plast fra strandene og sætte fokus på plastforurening lokalt og globalt. Rosé Bleu For Havet produceres af Les Maîtres Vignerons de Saint-Tropez. Flasken er 100% bæredygtig: Flaskehætten består af 100% genanvendelig materiale uden plastik, letvægtsglasflaske, etiketten er trykt på papir fra bæredygtige FSC certificerede skove, og kasser samt etiketterne er trykt med vandfarver. Vinen er lavet på 100% økologiske druer, som høstes meget tidligt om morgenen fra kl. 4 til 9 for at bevare druernes friske aromaer. Alle parceller gennemgås hver uge under høsten så druerne plukkes når de er perfekt modne. Druerne presses i et iltfattigt miljø og gærer ved lav temperatur og lagres derefter på skallerne for at få fylde og kompleksitet. Vinen er laksefarvet med glimt i glasset, og en indtagende bouquet med strejf af fersken og citrusfrugter. Smagen er sprød og lækker med noter af solmoden fersken, hindbær og grapefrugt. FOR HAVET er en Rosé, som er lavet for at gøre en forskel for naturen og dyrelivet i havet, ved at nyde et lækkert glas rosévin.
Passer godt til
Les Maitres Vignerons De Saint Tropez
Les Maitres Vignerons de Saint Tropez producerer nogle af Sydfrankrigs bedste rosévine på St.-Tropez' berømte halvø.
Læs mere om producenten Se alle vine fra Les Maitres Vignerons De Saint Tropez