Bourgogne 2019

Der hersker ingen tvivl om hvorvidt årgang 2019 i Bourgogne er god.

På tværs af internationale anmeldere og ratingbureauer, bekræftes årgang 2019 bredt som en virkelig god, og endda exceptionel årgang.

2019 er en varm årgang. I flere områder af Bourgogne ligeså varm som 2018. Varmen har givet druer med optimal modenhed, masser af tanninstruktur, fylde og krop.

Hvidvinene er generelt set maskuline og med masser af koncentraion, dog med flot syre til at balancere vinene.

Vigtigst af alt, var PH-værdierne i druerne lave - som er hele essencen når man skal lave vine i balance og med friskhed, i varme årgange.

Der er dog en fundemental forskel på 2018 og 2019. Forskellen skal findes i nuancerne af årgangen og vejret. Begge årgange oplevede hedebølger i højsommeren. 2019, i modsætning til 2018, oplevede dog massive temperaturfald i løbet af sommeren, hvorfor 2019 bringer mere syre og friskhed med sig. Vinene i 2019 er derfor mere balancerede, elegante, friskere og mere aromatiske, end den varme 2018, hvor hedebølge og tørke hærgede.

Vinteren var tør, og på nær enkelte tilfælde af frost i april, var årgangen uden de store katastrofer. Det skal dog siges, at lavere beliggende villagemarker i Côte de Beaune oplevede op til 60% tab af høst på baggrund af frost i starten af april.

Høsten begyndte i september og den samlede høst var lille. 1.2 millioner hektoliter, sammenlignet med et gennemsnit for området på 1.5 millioner hektoliter og hele 1.8 millioner hektoliter i 2018.

Der var varmt, med begrænset regnfald under høsten, og druerne var derfor utrolig sunde. Bønderne kunne høste i adstadigt tempo, og høste enkeltmarkerne hver for sig.

Jeg er helt overbevist om, at vinene kommer til at have et væsentligt bedre og længere lagringspotentiale end 2018, trods vinene er utrolig tilgænelige, åbne og aromatiske, allerede inden frigivelse.

"Perhaps in 150 years, people will still remember the vintage of 2019"? 
-Aubert de Villaine (Domaine de la Romanée-Conti)

Se hele Philipson Wines spændende udvalg af Bourgogne 2019 her:

Vi ser fortsat prisstigninger i Bourgogne og min klare overbevisning er, at denne trend fortsætter, da den internationale efterspørgsel langt overstiger de mikroskopiske mængder som bliver produceret i Bourgogne.

Hele den private investeringsverden er også i massiv vækst, selv med nationale eksempler som Rare Wine, hvorfor trenden med opkøb af Fine Wine, 'in my humble opinion', vil fortsætte.

Den engelske internationale vinhandelsplatform, Live Ex, har også trukket data over prisstrukturen på Bourgogne Fine Wine. Det største vinindex af Bourgogne 'Burgundy 150', som viser prisudviklingen på de 150 mest handlede vine fra Bourgogne, viser en stigning på 445% fra 2004 til 2020.

Én Primeur anses derfor fortsat, og i stigende grad, som en oplagt mulighed til at sikre sig allokationsvine, eller vine med ekstremt begrænset mængder, til utrolig favorable priser. Philipson Wine har derfor valgt at fortsætte med at være Danmarks største udbyder af Én Primeur, med øget interesse de seneste år.

Én Primeur (Forsalg) er en købestruktur hvor man køber vine før frigivelse fra producenten, og dermed sikrer sig vinen inden den går udsolgt, og til en favorabel pris.

Se hele Philipson Wines udvalg af Én Primeur her: 

Økologi er den absolut mest omtalte trend i hele Bourgogne, hvis ikke i hele vinverdenen.

Aldrig har så mange producenter omlagt, eller påbegyndt omlægning, til økologi. Der er i de seneste år opstået et stigende behov for bæredygtig og økologisk dyrkning af vin, fra forbrugeren. 

Tidligere har franskmændene kunne nøjes med at sige, at de har benyttet 'Lutte Raisonée'. Dette er et generelt paradigme som tilstræber sig på at begrænse kemikalier i marken og arbejde i respekt for naturen. Betegnelsen er absolut anerkendelsesværdig, dog ikke længere nok for mange producenter, som ønsker at gå hele vejen. De ønsker at blive certificerede og kunne vise at de efterlever de regulerede retningslinjer.

I følge Reportlinker, estimerer man en gennemsnitlig vækst for det internationale økologiske vinmarked på omkring 12% (CAGR), samt at overstige 15 milliarder dollars ved 2025, primært grundet forbruger-efterspørgsel.

Hos Philipson Wine oplever vi selv en øget interesse hos producenterne for at omlægge til økologi, både grundet producenternes eget syn på naturen, som ofte skifter med generationerne, og naturligvis den øget efterspørgsel fra forbrugeren. 

Denne vækst i omlægning til økologi, betyder naturligvis også flere omlægninger til både biodynamik og naturvin, da de fundementale syn på naturen er ens. 

Philipson Wine har Danmarks største udvalg af økologiske kvalitetsvine som du kan finde her.

Helklasefermentering har historisk været anset som kontroversielt for størstedelen af producenterne i Bourgogne, (fra 40'erne til 90'erne. Før Anden Verdenskrig var helklasefermentering almen praksis, da afstilkningsmaskiner var en sjældenhed). Man har generelt set ment, at drueklasserne og stilkene har bidraget negativt med rustikke  tanniner med grønne og umodne noter, som potentielt kunne ødelægge den færdige vin. 

I dag forstår man dog modningsprocessen af druerne i marken betragteligt bedre - man er simpelthen blevet bedre til at forudse optimal modenhed i marken og høste på det optimale tidspunkt. Større modenhed i druematerialet giver også bedre vilkår for at kunne benytte hele klaser og stilke. Dertil har der også været betragtelig flere varme årgange i 00'erne og 10'erne i Bourgogne, som naturligvis spiller en afgørende rolle for føromtalte pointe.

Af disse årsager er flere producenter begyndt at helklasefermentere, enten helt eller delvist. 

Helklasefermentering bidrager til den færdige vin på en række områder. Processen influerer både aromaprofilen og tanninstrukturen i vinen. Ofte vil man kunne finde florale og urtede noter, samt krydrede elementer, som kan skille vandene hos producetnerne.

Stilkene, eller stænglerne, frigiver også fenoliske komponenter som bidrager til en øget tanninstruktur. De frigivne tanniner fra stilkene er ofte 'blødere' end garvesyren som træfade bidrager med, hvorfor producenterne ofte vil kunne erstatte de små nye fade med større, ældre fade, eller lagring på ståltank. På den måde vil de kunne lave vine som er lysere, friskede og uden så meget fad, ved at benytte helklasefermentering, som i sig selv også er en trend som man oplever i høj grad i Bourgogne.

Særlige producenter, så som Domaine de la Vougeraie, fjerner center-stokken fra klasen før fermenteringsprocessen, da de mener man på denne måde undgår de grovere grønne tanniner fra træet.

Flere af vores topproducenter i Bourgogne benytter hel eller delvis helklasefermentering, så som; Arnoux Lachaux, Charles Lachaux, Domaine de la Vougeraie, Domaine Henri Felettig, Domaine Henri Boillot, Domaine Charles Audoin og Domaine Bachelet-Monnot.
 

Bonusinfo: DRC har altid helklasefermeteret, og gør det fortsat.

Global opvarmning:

I disse tider oplever Bourgogne flere solskinstimer end nogensinde før. Trods dette umiddelbart lyder som en velsignelse fra oven, kommer det ikke uden udfordringer og bekymringer hos producenterne. Og er global opvarmning overhovedet faktuelt, eller blot en konspirationsteori. 

Hvis jeg skal starte med at besvare det sidste spørgsmål, mener jeg absolut at global opvarmning er virkelig. Denne holdning deler jeg med samtlige producenter i Bourgogne. (Jeg er endnu ikke stødt på en producent i Bourgogne, som ikke mener at der er blevet betragteligt varmere over de sidste mange årtier).

For at sætte mit postulat i perspektiv, kan man se på de sidste 664 år i Bourgogne, hvor man kun har registreret 33 'estrem tidlige årgange' (unormal tidlig høst). Fra 2003 til og med 2019 har man registreret 9 årgange med 'ekstrem tidlig høst'. 2003, 2005, 2007, 2009, 2011, 2015, 2017, 2018 og 2019.

Man skal blot se tilbage på årgang 2018 i Bourgogne, som var den varmeste og tørreste årgange siden 2003. Her fik man kun 50% af det årlige nedbør som området normalt får. Et laboratorie målte endda en producents Bonnes Mares til hele 16,3%.

Vejret virker også til at være mere ekstremt i Bourgogne, hvilket også kan kobles til global opvarmning. I både 2012, 2013 og 2014 oplevede man store haglstorme i området, som gjorde betragtelig skade i marken.

I 2017 færdiggjorde Bourgogne af denne grund et 'hagl skjold', som summeret set beskytter 42.000 hektar vinmarker mod hagl, ved hjælp af kannoner. Er der over 40% risiko for hagl i området, skyder kanonerne små frø, indeholdende sølvoxidpiller, mod skyerne, som opløser skyerne i små, mindre haglbyger. 

Fra 2018 har man også gjort haglnet lovlige i Bourgogne. Disse net kan dække vinplanter og derved beskytte druerne mod hagl. Hver appellation skal dog lave en individuel ansøgning for at få den endelige tilladelse til dette.

Det endelige spørgsmål bliver derfor hvordan producenterne kommer til at arbejde rundt om de stigende temperaturer. Meget modne druer inderholder et højt niveau af sukker, og et lavt niveau af syre. Et højt sukkerniveau/alkoholniveau får gæren til at arbejde langsommere i fermenteringsprocessen, og dette betyder at gæringsprocessen ikke kan stoppe naturligt. Og hvad gør man så? Skal man så tilsætte svovl, trods principiel modstand?

Yderemere vil druer med et naturligt lavt niveau af syre, være mere udsat for bakteriel ødelæggelse, da syre virker som et præserverende middel.

Og ultimativt. Kommer den internationale efterspørgslen til at fortsætte i Bourgogne, hvis topproducenternes Bonnes Mares eller Musigny holder 16% alkohol?