4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Bourgogne

Bourgogne er synonymt med nogle af verdens mest eftertragtede vine. Regionen i det østlige Frankrig har en lang og rig historie med vinproduktion, der går tilbage til romertiden. Bourgognes unikke terroir, opdelt i små parceller, skaber en mangfoldighed af vine, der er kendt for deres finesse og kompleksitet. Den strenge klassifikation af vinmarker og den traditionelle vinfremstilling har cementeret Bourgognes status som et af de mest respekterede vinområder i verden.

Hvad er Bourgogne?

Bourgogne dækker et stort område i Frankrig, der strækker sig fra mineralske
hvidvine i Chablis i nord til frugtige og aromatiske rødvine i Beaujolais i syd.

Her har man dyrket vin i mere end 2000 år, hvor vindyrkningen
kan spores tilbage til romerne og de gamle munkeordner.

Der er en stor og spændende variation i jordbunden i Bourgogne, men særlig kendt af de for deres kalkholdige og fossilbaserede jordbund kaldet ”Kimmeridgian”, som giver vine med struktur, finesse, mineralitet, og syre. Regionen er særligt kendt for sine elegante rødvine lavet på Pinot Noir og sine komplekse hvidvine på Chardonnay.
Klimaet varierer fra kontinentalt til mere tempereret i de sydlige områder,
hvilket bidrager til den store variation i vinene.

Flere af verdens mest kostbare og efterspurgte vine kommer fra netop Bourgogne.

Områder i Bourgogne

Bourgogne kan inddeles i flere områder:

  • Côte d'Or: Omfatter Côte de Nuits og Côte de Beaune,
    hjemsted for nogle af verdens mest kostbare vine
    og udgør den nordligste del af Bourgogne, syd for Chablis.
    Her finder man efterspurgte appellationer som; Gevrey-Chambertin,
    Chambolle Musigny & Vosne Romanée, for blot at nævne et par.
  • Maconnais: Kendt for friske og frugtdrevne Chardonnay-vine
    der ofte er meget prisvenlige, sammenlignet med vinene fra Côte d’Or.
  • Côte Chalonnais: En lidt overset region, der producerer både rød-
    og hvidvine med imponerende value-for-money.
  • BeaujolaisTrods dette populære vinområde arbejder med sin helt egen
    og unikke drue, Gamay, og mange anser dette for sit helt eget
    og selvstændige område, ligger Beaujolais lige syd for Côte Chalonnais
    og er korrekt set den sydligste del af Bourgogne.
2022 Gevrey-Chambertin La Vougeraie

Crémant de Bourgogne

Selvom Bourgogne primært er kendt for sine stille vine, produceres der også mousserende vine under betegnelsen Crémant de Bourgogne, hvor Bailly Lapierre er en af de mest anderkendte kvalitetsproducenter af netop Crémant de Bourgogne. Disse vine fremstilles efter den traditionelle metode, ligesom Champagne, og byder på en frisk og elegant stil med noter af citrus, hvide blomster og nødder.
Crémant de Bourgogne er et glimrende alternativ til Champagne og egner sig perfekt som aperitif eller til lette retter.

Glas til Bourgogne (Spiegelau Definition)

Det rigtige vinglas er afgørende for at få den fulde oplevelse af en Bourgogne-vin.
Spiegelau Definition-serien tilbyder glas, der er designet til at fremhæve de delikate aromaer i både rød- og hvidvin fra Bourgogne – og ligner til forveksling de meget smukke og kostbare Zalto Bourgogneglas.
Et stort, bredt glas hjælper Pinot Noir med at åbne sige og vise sine delikate, finesserige og komplekse duft- og smagselementer.

Rødvin og hvidvin fra Bourgogne

Bourgogne er især berømt for sine to hoveddruer: Pinot Noir og Chardonnay.
Pinot Noir-vinene er kendt for deres elegance, lette krop og komplekse noter af kirsebær, jord og krydderier.
Hvidvinene på Chardonnay spænder fra friske og mineralske vine i Chablis til fyldige, fadlagrede, og smørrede udgaver fra Côte de Beaune.
En tredje, mindre kendt druesort er Aligoté, der giver sprøde, lette, og aromatiske hvidvine.

Opskrifter med rødvin fra Bourgogne

Opskrifter med rødvin fra Bourgogne

Bourgogne er ikke kun kendt for sine vine, men også for sin gastronomi.
En klassisk ret er Boeuf Bourguignon, hvor oksekød langsomt simrer i rødvin sammen med svampe, løg og krydderurter. Denne ret fremhæver vinens struktur og dybde.
En anden fantastisk parring ville være en klassisk Coq au Vin.

Her har begge retter det til fælles, at der skal benyttes en hel flaske god rødvin fra Bourgogne 😉

Village, Premier Cru og Grand Cru

Bourgognes vinmarker er inddelt i et hierarki, hvor kvaliteten stiger fra Village til Premier Cru og Grand Cru.
Village-vine kommer fra bestemte landsbyer og giver et godt indblik i områdets stil.
Premier Cru-vine kommer fra særligt gode parceller med optimal terroir, mens Grand Cru-vine er de mest eksklusive og komplekse, produceret fra de allerbedste marker i regionen.

Tilbud på Bourgogne

Hos Philipson Wine finder du altid et bredt udvalg af Bourgogne-vine til konkurrencedygtige priser.
Uanset om du leder efter en elegant Village-vin eller en eksklusiv Grand Cru, har vi et sortiment, der passer til enhver smag.
Hold øje med vores tilbud og skarpe priser, så du kan nyde Bourgognes fortræffeligheder til en god pris, eller tilmeld dig vores nyhedsmail for ikke at gå glip af de mange gode tilbud.

Relaterede artikler