Beaujolais

Om Beaujolais som vindistrikt

Det franske vindistrikt Beaujolais, der ligger syd for Bourgogne og nord for Rhône, har sin helt egen unikke karakter. Selvom distriktet teknisk set er en del af Bourgogne-regionen, betragtes Beaujolais ofte som et selvstændigt vinområde af både forbrugere og producenter.

Beaujolais blev tildelt sin AOC-status i 1937 og er hjemsted for omkring 2000 vinavlere, 12 kooperativer og 150 negocianter. På omkring 14.500 hektar vinmarker produceres årligt omkring 800.000 hektoliter vin, hvilket udgør omkring 50 % af verdens produktion af vine lavet på Gamay-druen.

Beaujolais-vinene har undertiden stået i skyggen af de berømte Bourgogne-vine grundet den officielle placering inden for Bourgognes grænser. Men det er en fejltagelse at undervurdere Beaujolais-vinene. Området producerer en bred vifte af vine, der spænder fra lyse, lette og næsten saftevandsagtige Beaujolais Nouveau-vine til mørke, fyldige rødvine med et fremragende lagringspotentiale fra de største Cru-områder.

Produktionsmetoder i Beaujolais

Størstedelen af vinene i Beaujolais fremstilles ved hjælp af en unik metode kaldet Macération Carbonique. Dette er en gæringsteknik, der indebærer, at hele drueklaser placeres i lufttætte tanke uden iltadgang. Trykket fra de øverste klaser får de nederste til at briste, hvilket igangsætter en gæring, der udleder kuldioxid. Dette betyder, at producenterne ofte undlader at tilsætte svovl under gæringen af vinen.

Selvom Macération Carbonique er hjørnestenen i Beaujolais’ vinfremstilling, har nogle producenter eksperimenteret med alternative tilgange, der øger kompleksiteten og lagringspotentialet. Dette viser, at Beaujolais er et vindistrikt i udvikling, der evner at kombinere tradition med innovation for at skabe vine, der appellerer til et bredt spektrum af vinelskere.

Stor rødvin på druen Gamay

Gamay er hjertet i Beaujolais-vinene, og dens potentielle dybde er ofte undervurderet. Når Gamay-druen dyrkes i de mest prestigefyldte Cru-områder som Morgon, Fleurie og Moulin-à-Vent, kan den nemlig skabe rødvine med struktur, elegance og enestående lagringspotentiale. Disse vine er fyldt med noter af kirsebær, hindbær, krydderier og undertiden mineralitet, hvilket giver dem en sublim kompleksitet.

Beaujolais-vine på Gamay-druen kan lagre i årtier og fortsætte med at udvikle sig i flasken. De er et levende bevis på, at kvaliteten i Beaujolais går langt ud over de letdrikkelige Beaujolais Nouveau-vine. For vinelskere, der søger dybde og karakter i deres rødvine, er de større Cru Beaujolais-vine absolut et spændende og prisvenligt alternativ til deres berømte naboer i Bourgogne.

Forskelle mellem Beaujolais- og Bourgogne-vine

Sammenligningen mellem rødvine fra Beaujolais og Bourgogne er nærliggende, men der eksisterer faktisk betydelige forskelle mellem dem. En central differentiering ligger i druesorterne. Hvor de røde Bourgogne-vine er fremstillet på den sarte og delikate Pinot Noir-drue, er Gamay-druen ansvarlig for Beaujolais-vinene. Interessant nok er Gamay-druen faktisk en efterkommer af Pinot Noir og Gouais Blanc.

Jordbunden i de to regioner er endnu en bemærkelsesværdig forskel. For hvor Pinot Noir-druen trives i den ler- og kalkholdige jord i Bourgogne, er Beaujolais' granitundergrund det ideelle miljø for den højtydende Gamay-drue. Klimaet i Beaujolais minder mere om Rhône end om Bourgogne, men vinene bevarer stadig den karakteristiske elegance og noter af røde bærfrugter, der minder om rød Bourgogne.