Smagsnoter i vin

Smager vin virkelig af brombær, vanilje og chokolade?
Og hvordan kan en hvidvin dufte af hyldeblomst eller asparges, når der kun er brugt druer?

Smagsnoter i vin handler ikke om ingredienser men om aromaer og duftindtryk, som minder os om noget velkendt. Når vi beskriver en vin med ord som fersken, solbær, lakrids eller toast, er det vores måde at sætte ord på vinens karakter.

I denne guide forklarer vi:

• Hvad smagsnoter i vin er

• Hvad der giver vinen dens aromaer

• Hvordan du selv kan blive bedre til at smage efter

Smagsnoter er beskrivelser af vinens aroma og smag.
De bruges til at give et billede af vinens stil og karakter især når du køber vin online.

Vinens aromaer opdeles ofte i tre kategorier:

Primære aromaer – fra druen

De primære aromaer er vinens mest umiddelbare og genkendelige dufte. De stammer direkte fra druesorten og påvirkes især af druens genetiske egenskaber og modenhed ved høst.

Det er her, du finder de klassiske frugtige og blomstrede noter:

• Citrus og frisk frugt: citron, lime, grønne æbler

• Stenfrugt: fersken, abrikos

• Tropisk frugt: ananas, mango, passionsfrugt

• Røde bær: jordbær, hindbær, ribs

• Mørke bær: solbær, brombær, sorte kirsebær

• Blomster: hyldeblomst, rose, viol

• Grønne noter: græs, solbærblad, grøn peber, asparges

Primære aromaer er ofte mest tydelige i unge vine, hvor friskheden og frugten dominerer.

Druens modenhed spiller en stor rolle:
En mindre moden drue giver friskere, grønnere noter og højere syre, mens en fuldmoden drue giver mere intens, sødmefuld frugt som blomme, marmelade eller tropiske frugter.

Det er derfor, den samme druesort kan smage forskelligt afhængigt af klima og høsttidspunkt.

Sekundære aromaer – fra gæringen

Sekundære aromaer opstår under selve vinfremstillingen – især under gæringen, hvor sukker omdannes til alkohol.

I denne proces dannes nye aromastoffer, som kan give vinen mere kompleksitet og tekstur.

Typiske sekundære aromaer er:

• Gær og brød

• Toast

• Yoghurt og fløde

• Smør

• Bagt eller kogt frugt

Et godt eksempel er malolaktisk gæring, hvor den skarpe æblesyre omdannes til blødere mælkesyre. Det kan give den cremede, smøragtige stil, man ofte finder i fadlagret Chardonnay.

Gæringstemperaturen har også betydning:
Kølig gæring bevarer friske og frugtige noter, mens varmere gæring kan fremhæve mere fyldige og modne nuancer.

Sekundære aromaer er altså resultatet af vinmagerens arbejde og valg i kælderen.

Tertiære aromaer – fra lagring

Tertiære aromaer udvikler sig, når vinen lagres – enten på fad eller på flaske. Her bevæger vinen sig fra det friske og frugtige mod det mere komplekse og modne.

Ved fadlagring kan vinen få noter som:

• Vanilje

• Kokos

• Karamel

• Toast og røg

• Kaffe og chokolade

• Kanel, nellike og muskat

• Cedertræ, tobak og læder

Fadets alder og oprindelse spiller en stor rolle. Nye fade giver kraftigere præg, mens ældre fade giver en mere diskret påvirkning.

Ved flaskelagring udvikles andre typer tertiære aromaer:

• Honning

• Marmelade

• Rosin og sveske

• Champignon og jord

• Tørrede blomster

• Valnød og hasselnød

Her sker udviklingen langsomt gennem kontrolleret iltpåvirkning over tid. Det er derfor, en lagret vin kan få noter af skovbund, læder og nødder, selvom den oprindeligt duftede af frisk frugt

Smagsnoter opstår som et resultat af flere faktorer: druesort, klima, jordbund, gæring og lagring. Hver fase i vinens udvikling bidrager med nye aromaer.

Druesorten – vinens DNA

Druen er den vigtigste kilde til vinens primære aromaer.

Eksempler:

• Sauvignon Blanc → stikkelsbær, hyldeblomst, græs, grøn peber

• Cabernet Sauvignon → solbær, cedertræ, peber

• Pinot Noir → jordbær, hindbær, røde kirsebær

• Riesling → lime, æble, honning

• Syrah/Shiraz → sorte bær, peber, lakrids

Disse noter kommer fra naturlige aromastoffer i druen.

Klima – køligt eller varmt?

Klimaet påvirker druens modenhed og dermed vinens smag.

Køligt klima giver ofte:

• Høj syre

• Citron, lime, grønne æbler

• Røde bær

• Græs og friske, grønne noter

Varmt klima giver typisk:

• Modne frugtnoter

• Blomme, sveske, marmelade

• Mango og ananas

• Mere fylde og lavere syre

Jo mere moden druen er, desto mørkere og mere intens bliver frugtaromaen.

Jordbund og mineralitet

Jordtypen kan påvirke vinens struktur og udtryk.

• Kalk- og stenholdig jord forbindes ofte med mineralske eller stenagtige noter

• Lerjord kan give fyldigere og mørkfrugtede vine

• Sandjord kan give lettere og mere aromatiske vine

Mineralitet betyder ikke, at vinen smager af sten – men at den har en frisk, stram og ofte let salt fornemmelse.

Gæring – udvikling af nye aromaer

Under gæringen omdannes sukker til alkohol, og nye aromastoffer dannes.

Det kan give noter som:

• Gær og brød

• Yoghurt og fløde

• Smør (via malolaktisk gæring)

Malolaktisk gæring omdanner skarp æblesyre til blødere mælkesyre og kan give en rundere og mere cremet stil.

Fadlagring – krydderi og dybde

Når vin lagres på egetræsfade, påvirkes den af træet.

Typiske fadnoter:

• Vanilje

• Kokos

• Karamel

• Toast og røg

• Kaffe og chokolade

• Kanel, nellike, muskat

• Cedertræ, tobak, læder

Jo nyere fadet er, desto mere markante bliver disse aromaer.

Lagring på flaske – kompleksitet over tid

Med tiden udvikler vin mere modne og komplekse noter:

• Honning og marmelade

• Rosin, sultana, sveske

• Champignon og jord

• Tørrede blomster

• Valnød og hasselnød

Unge vine dufter ofte af frisk frugt, mens modne vine bevæger sig mod nødde-, krydderi- og jordagtige nuancer.

 

De særlige og overraskende smagsnoter

Nogle smagsnoter kan virke uventede:

• Gummi

• Medicin

• Våd uld

• Kål

• Konserverede grøntsager

• Sten/stenagtig

I små mængder kan disse være en del af vinens karakter. Hvis de dominerer, kan det dog være tegn på ubalance eller fejl.

Vil du blive bedre til at identificere smagsnoter i vin?

Prøv denne metode:

1. Se på vinen

Farven kan give et hint om alder og intensitet.

2. Duft først

Hvad minder det dig om? Frugt? Krydderi? Blomster?

3. Tænk i kategorier

Er det frugtigt, grønt, krydret, fadpræget?

4. Smag og mærk strukturen

Syre, tannin, fylde og eftersmag spiller sammen med aromaerne.

5. Sæt ord på

Der findes ikke et facit. Smag er personlig.

Når du handler vin online, kan du ikke dufte eller smage først. Derfor bruger vi smagsnoter for at gøre det lettere at vælge vin, der passer til din smag.

Elsker du vine med solbær, vanilje og chokolade, går du typisk efter fyldige, fadlagrede rødvine.

Foretrækker du citron, lime og grønne æbler, vil friske og sprøde hvidvine ofte være det rette valg.

Smagsnoter er et værktøj, ikke en facitliste. De hjælper dig med at finde den vin, der passer til dig