Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
%2fRiesling_topbillede1200x600.png&)
Riesling
Hvad er Riesling?
Riesling er en aromatisk hvidvinsdrue, der stammer fra Tyskland og har været dyrket i over 600 år. Den er kendt for sin sprøde syre, lave alkohol og sin evne til at udtrykke de jordbundsforhold, den vokser i – også kaldet terroir.
Det betyder, at Riesling-vine fra forskellige områder ofte smager vidt forskelligt, selvom de er lavet på samme drue.
Riesling er en aromatisk drue; er ofte let i kroppen, men stor i smag. Typiske aromaer inkluderer citrus, grønne æbler, hvide blomster og mineralske noter – og med alderen kan vinen udvikle komplekse nuancer af honning og petroleum.
Hvor dyrkes Riesling?
Mosel (Tyskland): Mosel er Rieslings hjerte og hjem. De stejle skråninger langs floden og den skiferholdige jord giver vine med intens syre, lav alkohol og en nærmest elektrisk friskhed. Mosel-Riesling er ofte elegant og mineralsk, med noter af lime, stenfrugt og blomster.
Alsace (Frankrig): I Alsace, lige på den anden side af grænsen, får Riesling en mere fyldig og olieret stil. Her er klimaet varmere, hvilket giver mere modne frugtnoter og en kraftigere struktur.
Andre nævneværdige regioner for Riesling inkluderer Østrig, Australien (Eden & Clare Valley), USA (Washington State) og New Zealand – men Mosel og Alsace er og bliver referencepunkterne.
Sødmeniveauer i Riesling
Noget af det mest fascinerende ved Riesling er dens brede spektrum af sødme. Det er vigtigt at kende betegnelserne, så du vælger den stil, der passer til din smag:
- Trocken (Tyskland): Tør Riesling, typisk med høj syre og friskhed.
- Halbtrocken / Feinherb: Halvtør, ofte med en snert af sødme, der balancerer syren.
- Kabinett: Let og ofte halvtør med lav alkohol.
- Spätlese: "Sen høst" – mere moden frugt og ofte med lidt sødme.
- Auslese: Udvalgte, modne druer. Sød og koncentreret.
- Beerenauslese & Trockenbeerenauslese: Ædelsøde dessertvine med ekstrem koncentration og lang levetid.
Frankrig og Alsace bruger ikke samme betegnelser, men her kan du ofte regne med, at vinene er tørre – medmindre andet er angivet.
%2fRiesling_70021123_1200x600.png&)
Villa Bürklin Wolf Riesling – klassisk tysk topkvalitet
Bürklin-Wolf er blandt de mest anerkendte Riesling-producenter i Tyskland og kendt for sin biodynamiske tilgang og exceptionelle terroir-udtryk. Her får du tør Riesling med stor kompleksitet, dybde og finesse.
Deres vine spænder fra basis-Riesling til enkeltmarksvine i “Grosses Gewächs”-klassen (Tysklands svar på Grand Cru). Det er vine, der både kan drikkes nu – eller gemmes i 10-15 år og belønne den tålmodige med en rigere og mere nuanceret smagsoplevelse.
Deres siganturvin er ”Villa” Bürklin Wolf, hvor du får imponerende meget vin for pengene og deres absolut mest prisvenlige vin!
Kung Fu Riesling – Ninja Kicks
Kung Fu Girl Riesling fra Washington State i USA har vundet mange fans verden over. Den er et skoleeksempel på moderne, let sødmefuld Riesling med sprød frugt og floral karakter.
Hos Philipson Wine har vi vores egen version på Kung Fu Girl – nemlig Ninja Kicks. En kvalitetsriesling fra Tyskland i samme skønne, let sødlige og aromatiske stil, til halv pris af Kung Fu Girl!
%2fRiesling_opskrift.png&)
Mad og Riesling
Rieslings høje syre og aromatiske profil gør den til en af de mest madvenlige vine, der findes. Her er nogle retter, hvor Riesling virkelig skinner:
- Asiatisk mad – især thailandske og kinesiske retter med chili og ingefær.
- Sushi og sashimi – frugtighed og syre matcher perfekt til fisk og wasabi.
- Svinekød og fjerkræ – fx and med appelsin eller grillet kylling med citron.
- Skaldyr og fisk – især med citron, lime eller krydderurter.
- Stærke oste – fx blåskimmel, hvor sødme i Riesling balancerer intensiteten.
- Asparges med fjordrejer & blinis med stenbiderrogn – Den friske og sprøde syre samt den mineralske profil harmonerer perfekt med de salte rejer og rogn.
- Smørrebrød – Rieslings aromatiske stil og høje syre gør den til en meget alsidig madvin der ofte kan favne de syrlige garnitures på smørrebrød som syltede agurker, rødkål, remoulade og citron.
Uanset om du vælger tør eller sød, har Riesling en stil, der passer til næsten enhver ret.
Tilbud på Riesling
Hos Philipson Wine finder du altid et fantastisk udvalg af Riesling – både tørre og sødmefulde varianter fra topområder som Mosel og Alsace, samt spændende smagekasser.
Hold øje med vores tilbudsmails, hvor vi løbende opdaterer med gode tilbud og særligt udvalgte Riesling-vine.
Uanset om du er til tør, frisk, sød eller lagringsværdig vin, har Riesling noget at byde på. Find din favorit hos Philipson Wine – og lad dig forføre af en af vinverdenens mest elegante druer.