• Gratis fragt fra 399 ,-
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

Den Store Roséguide 2021

Alt du skal vide om den lyserøde læskende vin

Fra sin smukke lyserøde nuance til sin forfriskende smag på en varm sommerdag. Rosé har de seneste år vundet ind i de danske sommerhjerter, og det er med god grund.

Men til trods for, at den er fast inventar på sommer billederne, og en favorit til et glas i baghaven, ved mange mennesker stadig ikke, hvad rosé egentlig er, eller hvor den kommer fra. Der er også en stor misforståelse om denne rødfarvede vin - nemlig at den er for sød. Rosé kan faktisk også være tør. Mange tror, at rosévin er en ny type vin, men den har faktisk eksisteret meget længere, end man skulle tro.

Læs med her, hvor vi deler hele historien om denne populære lyserøde drink og alt, hvad du behøver at vide, før du tager din næste slurk.

Hvad er rosévin?

Rosé er ikke en bestemt type drue - det er simpelthen en genre af vin, som rød- og hvidvin. Selvom den produceres på samme måde som andre røde vine, er tiden, den gærer med drueskind, kortere. Det er denne kortere tid med drueskindet, der giver rosé sin karakteristiske lyserøde farve.

Rosé kan fremstilles af enhver blå drue, som også bruges til rødvin, og dyrkes i enhver vinregion. Selvom den er blevet en nylig favorit i USA, har det været en vigtig type vin i Frankrig i århundreder, med regionen Provence som højborg, der producerer mere rosé end nogen anden region i verden. Den er også ret populært i Spanien, hvor den kaldes rosado og i Italien, hvor den kaldes rosato.

Denne rosenrøde vin er normalt blandet, hvilket betyder, at den fremstilles af en række forskellige druer. De mest almindelige typer rødvinsdruer, der bruges til at fremstille rosé, er grenache, sangiovese, syrah, mourvèdre, carignan, cinsault og pinot noir. I nogle tilfælde kan det være en varietal vin, som betyder den er lavet på én type drue. I Californien er rosévine kendt for at være varietal og lavet på 100% pinot noir-druer

Hvordan fremstilles rosévin?

Hvordan fremstilles rosévin?

Som vi kort nævnte før, får rosé sin lyserøde farve fordi den gærer med drueskindet kortere. Når druer knuses, er saften, der kommer ud af frugten, klar, og det er druens skind, der giver vinen sin farve og nuance.

Når druesaft og skind blandes sammen, bløder drueskindet i saften, hvilket skaber vinens farve. I vinfremstilling kaldes denne proces maceration.

For rosé macererer vinproducenter kun vinen i nogle få timer - i nogle tilfælde op til en dag. Når saften har opnået den ønskede farve, fjernes skindet, og saften gæres.

Du har måske bemærket, at rosévine kommer i forskellige lyserøde nuancer, hvilket skyldes de forskellige maceration metoder. Mange mennesker tror dog, ​​at rosé er skabt ved at blande rødvin med hvid. Denne metode bliver brugt, og kaldes blandingsmetoden, men denne fremstillingsmetode er faktisk ret ualmindelig. 

Macerationsmetoden

Macerationsmetoden er, som nævnt tidligere, når blå vindruer får lov til at hvile i saften i en periode, og derefter færdiggøres hele partiet af ​​juice til en rosévin. Macerationsmetoden er nok den mest almindelige type roséfremstilling, som producenterne benytter, og bruges i regioner som Provence og Languedoc-Roussillon i Frankrig, hvor rosé er lige så vigtig som rød- eller hvidvin.

Saignée-metoden

Saignée-metoden er, når noget af saften fra rødvin tappes ud i løbet af de første par timer i produktionen og lægges i en ny beholder for at fremstille rosévin. Denne metode er meget almindelig i vinregioner, der fremstiller fine rødvine som Napa Valley og Sonoma. Formålet med at tappe saften fra rødvinen frembringer ikke kun en dejlig rosé, men den koncentrerer også rødvinens intensiteten. Saignée-vine er ret sjældne på grund af produktionsmetoden og udgør ofte kun ca. 10% eller mindre af en vingårds produktion.

Blandingsmetoden

Blandingsmetoden er, når der tilsættes en lille smule rødvin til en hvidvin for at fremstille rosévin. Det tager ikke meget rødvin, at farve en hvidvin rosa, så normalt vil disse vine ikke bestå af meget mere end 5% rødvin. Denne metode er ikke godkendt inden for europæisk lovgivning, så vin fremstillet på denne måde kan derfor i princippet ikke få lov til at kalde sig rosévin, officielt.  

Der er dog en enkel, men ikke mindst bemærkelsesværdig undtagelse til denne regel. I Champagne blander man faktisk rødvin i Champagnen og får således en helt og aldeles reglementeret  Rosé Champagne. Den laves ved at blande en lille andel rødvin, lavet på pinot noir eller pinot meunier, i den hvide vin base. Derved opnår man den indbydende og feminine rosé farve. Rosé champagne blev opfundet af Madame Clicquot i 1818.

Hvordan smager rosévin?

Rosés smagsprofil er karakteriseret ved at være frisk og frugtagtig. Forestil dig en lys rødvin, eventuelt lavet på pinot noir, men med lysere farve og mere friskhed. De primære smagsnuancer i rosévin kan være rød frugt, blomster, citrus og melon, som kan have en behagelig knasende grøn smag på finishen, der minder om selleri eller rabarber. 

Smagen på rosévin varierer naturligvis meget, afhængigt af druetypen og produktionsmetoden. For eksempel vil en mørk italiensk rosé, lavet på aglianico, byde på en kraftig smag af kirsebær og appelsinskal, hvor en lysere rosévin, lavet på grenache, fra Provence, vil byde på en smag af honningmelon, citron og selleri.

Forvent følgende smage, når du tager en slurk af en rosévin:

  • Røde frugter såsom jordbær, kirsebær og hindbær

  • Blomster

  • Citrus

  • Melon

  • (Selleri) 

Rosévine kan være alt lige fra salte, tørre og mineralske, til fyldige og søde.

Mest rosévin i Storkøbehavn

Region Hovedstaden indtager en klar førsteplads, når det gælder køb af rosévin. Her drikker man 61% af den rosévin der sælges i Danmark, mens Nordjylland omvendt kun står for 9%. Det er en over en femtedel mindre end i København.

Rosévin er dog ikke noget for sønderjyderne og fynboerne. De har nemlig købt halvt så mange flasker som danskerne i Region Sjælland og Nordjylland. Når det er sagt, så er ambitionerne høje. Vi vil uddanne alle danskere til at værdsætte kvalitets rose, ikke kun de flotte etiketter, men på kvaliteten af indholdet, der tilmed er produceret bæredygtigt.

På Danmarkskortet kan du se, hvor stor en andel af rosévinen din region har købt i 2020.

Skal jeg vælge sød eller tør rosévin?

Rosé kan være sød eller tør, men de fleste læner sig mod tørre. Europæiske rosévine er typisk meget tørre og læskende. Rosévine produceret i den nye verden (USA, Chile mv.) er normalt mere søde og frugtbare. Ud over druesorten har klima og terroir også en vigtig betydningen for vinens smag.

Nogle af de mest almindelige typer søde rosévine laves på:

  • Hvid Zinfandel

  • Hvid Merlot

  • Pink Moscato

Tørre roséer fremstilles ofte af disse druesorter:

  • Grenache

  • Sangiovese

  • Syrah

  • Mourvèdre

  • Carignan

  • Cinsault

  • Pinot Noir

Mad og rosévin: Det perfekte par

Mad og rosévin: Det perfekte par

Rosé er et sikkert valg, når det kommer til at vælge vin til sommermaden. Rosévin er kendt for sin friskhed og smag og parrer godt med næsten alt. For eksempel går den godt til krydret mad, sushi, salater, grillet kød, steg og fyldige saucer. Den er med andre ord perfekt til en grillaften.

Lys, tør rosé lavet af grenache eller cinsault druer fra Provence, Bourgogne og Loire-dalen er helt optimalt til salater, pasta, grillet fisk, lyst fjerkræ og skaldyr.

Medium-tørre roséer, som pinot noir, går godt sammen med alt ovenstående eller med lette, frugtagtige desserter.

Medium-fyldige rosévine, for eksempel fra spanien, går godt sammen med mere dristige retter. Par denne type rosévin med retter, der indeholder smag af ansjoser, oliven, hvidløg og safran. Prøv den for eksempel med en paella, grillet kylling, lam med urter eller endda charcuterie.

Frugtfulde roséviner fra Californien, Australien eller Chile kan serveres med en række forskellig typer mad, herunder krydrede karryretter, grillmad, grillet laks og tun eller bløde oste som brie. De kan også nydes til modne frugter som ferskner.

Mousserende rosévine er den ultimative fest drink til din næste reception eller sommerfest, og er lækre med desserter og frugttærter, mens rosé Champagne går godt til grillet hummer, lammekoteletter eller vildt.

Hvilken temperatur skal rosévin serveres ved?

Når det kommer til vintemperatur, er der nogle grundlæggende regler, der skal følges. Når alt kommer til alt, kan den rigtige temperatur frembringe de bedste kvaliteter af en vin og forbedre dens smag.

De fleste sommeliers er enige om, at det er bedst at servere sin rosé et sted mellem 5-10 grader. Det betyder, at man skal lægge sine rosévin i køleskabet (eller en isspand) og lade dem blive der i et par timer for at gøre dem kolde og modne til at drikke.

Derfor er rosévin også perfekt til at have med på stranden eller i haven, hvor den kan stå og være kølig i en spand med is.

Hvilke glas skal rosévin serveres i?

Hvilke glas skal rosévin serveres i?

Rosévin er den perfekte vin til sjove, afslappede øjeblikke. Uanset om du holder en picnic, holder fest på tagterrassen eller slapper af i haven med venner.

Nogle eksperter anbefaler at man serverer rosé i mindre vinglas, som tulipanformede Champagneglas. På den måde at opretholde en køligere temperatur og den frugtagtige smag bevares. 

Skal rosévin dekanteres?

Dekantering af vin udsætter vinen for ilt og frembringer dens smag. Selv om det normalt anbefales, at man dekanterer sin vin, er det ikke nødvendigt med rosé. Man skal dog altid gøre det med sin vin, som man føler bringer den bedste smag frem så, hvis du synes den smager bedre efter den er dekanteret, skal du ikke være bange for at gøre det.

Tilføj rosévin til dit repertoire

Det er ikke svært at forstå, hvorfor rosé er så populær - denne lyserøde vin er ikke kun en let, forfriskende og frugtagtig sommerdrik, men kan drikkes året rundt.

Selvom rosévin har eksisteret i århundreder, er den for tiden særligt populær. Dette har helt sikkert noget at gøre med den iøjnefaldende nuance, både i udseende og smag.

En af de helt store grund til at rosé er steget i popularitet, at danske mænd har,  fået øjnene op for den skønne sommerdrik, ligesom de tidligere også har fået øjnene op for accessories, pæne sko og tasker. Før i tiden var rosévin forbeholdt kvinder, men mænd er altså også kommet med på vognen. 

En anden grund til at rosévinen er steget i popularitet er, at kvaliteten af de rosévine der er tilgængelige i Danmark er blevet meget bedre de seneste år.

I modsætning til, hvad mange tror, er rosé ikke kun en sød vin. Afhængigt af hvilken type røde druer der bruges, kan den være på til den frugtige eller tørre side. Hvad angår parring af mad, passer rosé godt til salte, rige retter samt lette og frugtagtige smage. Uanset om du nyder det tørt eller sødt, parret med mad eller nippet solo, er der en ting, som de fleste af os kan være enige om: en kold rosévin er ren lykke i en flaske.

 

Relaterede artikler