4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Chablis

Chablis er en af de mest ikoniske hvidvine fra Bourgogne, kendt for sin sprøde syre, mineralske karakter og elegante finesse. Vinene fra Chablis er verdensberømte for deres rene og friske udtryk, hvilket gør dem til et oplagt valg for både nybegyndere og garvede vinelskere. Med en rig historie og unikke produktionsmetoder står Chablis som en af de mest eftertragtede hvidvine på markedet.

Hvor laver man Chablis?

Chablis-regionen ligger i den nordlige del af Bourgogne, tæt på byen Auxerre i Frankrig. Områdets kølige klima og unikke jordbund, der er rig på Kimmeridgisk kalksten, giver vinene deres karakteristiske mineralske og skarpe profil. Denne jordbund er fyldt med fossiler og marine aflejringer, hvilket bidrager til Chablis' særlige terroir, der ikke findes andre steder i verden.

Chardonnay

Chablis er udelukkende lavet på Chardonnay-druen. I modsætning til mange andre Chardonnay-vine, der ofte er fadlagrede, er Chablis kendt for sin rene og friske stil, hvor frugten og mineraliteten er i fokus. Mange producenter anvender ståltanke til gæring og lagring for at bevare vinens sprøde og rene udtryk.

Her skal det dog tilføjes, at mange producenter lagrer deres 1. Crus & Grand Crus på delvist franske egetræsfade, for at tilføje lidt ekstra fylde, dybde og kompleksitet.

Chablis La Pierrelée La Chablisienne

Klassifikationer

Chablis opdeles i fire kvalitetskategorier:

  • Petit Chablis: Den letteste og mest friske stil. Udgør ikke en særlig stor del af den samlede produktion.
  • Chablis: Klassisk Chablis der repræsenterer byen og hele appellationen.
    Ofte er dette signaturvinen fra producenterne. Den mest udbredte kategori.
  • Premier Cru (1. Cru): Ofte mere kompleks og intens end ”almindelig” Chablis
    og ofte også kvalitativt bedre, hvorfor de også koster mere. Premier Cru-markerne er nøje udvalgte og ligger på de bedste skråninger.
  • Grand Cru: Topniveauet af Chablis, hvor vinene har stor dybde, kompleksitet
    og lagringspotentiale. Grand Cru-vine er sjældne og eksklusive, og kommer
    fra blot syv særlige marker i hele Chablis.

La Chablisienne

La Chablisienne er en af de mest anerkendte producenter i Chablis og fungerer som et kooperativ for flere mindre vinbønder i regionen.
Grundlagt i 1923 har La Chablisienne spillet en afgørende rolle i at definere og forfine Chablis' stil. De producerer vine i alle klassifikationer og er kendt for deres præcision, kvalitet og evne til at fremhæve terroirets unikke karakter.

Helt unikt, råder de over marker i 6 ud af 7 Grand Crus.

Mad & Chablis

Chablis' sprøde syre og mineralske stil gør den til en fremragende ledsager til en bred vifte af retter. De lette og friske vine, som Petit Chablis og Chablis, passer perfekt til skaldyr, østers og lette fiskeretter, samt en lang række grønsagsretter og salater.

Premier Cru og Grand Cru Chablis har mere dybde og kan matche retter med cremede saucer, smørstegt fisk eller endda lyst kød som kylling og kalvekød. Derudover fungerer Chablis glimrende til både gedeost og sushi.

Chablis på tilbud

Hos Philipson Wine har vi et bredt udvalg af Chablis-vine, lige fra friske Petit Chablis til de eksklusive Grand Cru-vine.
Hold øje med vores tilbud, hvor du kan finde fantastiske Chablis-vine til skarpe priser. Uanset om du søger en hverdagsvin eller en vin til en særlig anledning, har vi noget for enhver smag.

Chablis er en vin, der kombinerer friskhed, elegance og finesse på en unik måde. Uanset om du nyder den ung eller lader den udvikle sig over tid, vil Chablis altid imponere. Skål!

Relaterede artikler