Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Bollinger

Historen, kulturen og geografien
Historien Bollinger's historiske vinkælder

Historien

Bollinger har rødder i Champagneregionen, daterende tilbage til 1585, da Henneguins, en af ’The Founding Families’, ejede land i Cramant. Før Bollinger blev etableret i 1800-tallet, praktiserede Villermont-familien vinproduktion – dog ikke under eget navn. I 1750 valgt Villermont-familien at slå sig ned på 16 Rue Jules Lobet, der senere blev lokationen for Bollingers Hovedkontor.

I 1803 blev Joseph Placide Bollinger født i Ellwangen, kongeriget af Württemberg. I 1822 flyttede han til Champagneregionen og begyndte at arbejde for Muller Ruinart, et hus som ikke længere eksisterer. Joseph giftede sig med datteren af Champagne-adelsmanden Villermont.

(Flere tyske statsborgere slog sig ned i Champagneregionen i denne periode, så som: Johann-Josef Krug, Heidsiecks, Piper Heidsieck, Veuve Clicquot, for blot at nævne nogle stykker.)

Bollinger, som oprindeligt hed Renaudin-Bollinger & Cie, blev grundlagt i 1829 af familierne; De Villermont, Renaudin og Bollinger, og i 1941 overtog enken Lily Bollinger ansvaret for driften, efter hendes mands død.

Lily stod bag Bollingers pionerarbejde indenfor kvalitet og gik bl.a. fra starten målbevidst efter at opkøbe de bedste vinmarker. Lily drev firmaet mellem 1941 og 1977, og i dag er Bollinger drevet af hendes oldebarn, Ghislain de Montgolfier.

Den dag i dag, er Lily stadig en respekteret legende i Champagne og hendes ånd lever stadig videre i Bollingers stræben efter stadig højere topkvalitet til kompromisløse livsnydere som Madame selv, der især huskes for dette citat: "Jeg drikker Champagne Bollinger, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene; og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig - undtagen når jeg er tørstig." 

Bollinger er lokaliseret i Aÿ, i hjertet af Champagne, og langt størstedelen af vinrankerne er beliggende på Premier- og Grand Cru marker. Husets fyldige og vinøse stil er baseret på Pinot Noir, med Chardonnay og Pinot Meunier som komplimenter-druer. Aÿ, som er klassificeret 100% Grand Cru, er en fredelig landsby i Marne omgivet af langstrakte bakker med vinranker. Marne er beliggende i The Great East Region, ca. 30 km syd for Reims og 5 km nordøst for Épernay.

Helt exceptionelt råder Bollinger over tre mikroskopiske parceller (sammmenlagt 0,5 hektar) i Grand Cru-marker, beplantet med upodede, præphylloxera-vinstokke.

Omtrent to tredjedele af druerne er slotsdyrket og resten kommer fra en række kvalitetsorienterede bønder med en historisk lang tilknytning til Bollinger. Alle vinmarker vinificeres individuelt, så man har mulighed for at lade det individuelle terroir træde i karakter.

Bollinger har et bredt udvalg af fade, daterende tilbage til 1903, og størstedelen af alle husets fade bliver købt af en fransk negociant efter tre års brug, og bliver benyttet internt indtil fadene er omkring 30 år gamle.

Husets store sortiment af réserve vine bliver lagret i egne kældre med korkpropper, frem for de traditionelle kronekapsler, da både Rémuage (riddling) og Dégorgement foregår manuelt i kælderen, med respekt for traditionerne og håndværket.

 

Vinene

Bollinger Special Cuvée er lavet med inspiration fra en Champagneflaske fra 1846 fra Bollingers historiske kældre i Aÿ. Flaskehalsen er betydelig mindre end på de fleste andre champagneflasker, hvilket gør udviklingen af champagne mere harmonisk og mere velegnet til lagring. Den nye flaske skal ses som endnu en kvalitetsoptimering fra Bollingers side. Stil flasken på barbordet, så har du en sjov historie og fortælle om flaskens form og oprindelse. Bollinger er i forvejen kendt for at lave den bedste "standardchampagne" med Special Cuvée.

  • Druer: 60% Pinot Noir, 25% Chardonnay, 15% Pinot Meunier.
  • 80% stammer fra Grand Cru og 1. Cru-marker

 

 

Bollinger Rosé Brut gærer i rustfri ståltanke og blendes med op til 25% vin de reserve, som har lagret på i kælderen hos Bollinger på større fade. Vinen laves med et blend på omkring 6% rødvin og efterfølgende flaskemodning på op til 30 måneder. Dosagen ligger på omkring 7-8 gram per liter.

  • Druer: 62% Pinot Noir, 24% Chardonnay. 14% Pinot Meunier

 

 

 

Bollinger Rosé Limited Edition blev første gange lavet i 2006, hvor Bollinger besluttede at lave en helt særlig årgangs rosé- champagne. Denne 'Limited Edition' blev udelukkende lavet som rosé og kun i årgang 2006 i stærkt begrænset mængde. Et unikt samlerobjekt! En kold vinter efterfulgt af en varm og tør sommer medvirkede til at kvaliteten af de røde Pinot Noir druer i 2006 var fantastisk med optimalt modne druer. Kældermesteren hos Bollinger så hurtigt potentialet, og det blev besluttet at en speciel limited edition rosé ville være det perfekte udtryk for årgangens kvaliteter.
Blendet består af hele 72% Pinot Noir hvoraf 7% blev vinificeret som rødvin (en af husets specialiteter) og tilsat blendet inden 2. gæring på flaske. De resterende 28% er Chardonnay der bidrager med frisk elegance til de modne Pinot druer. Druerne er udvalgt fra kun 9 af de mest repræsentative 1. Cru og Grand Cru marker for årgangen. Over 10 års lagring - så lang tid og så stor tålmodighed krævede det før årgangen til fulde åbenbarede sin unikke karakter.
 
  • Druer: 72% Pinot Noir, 28% Chardonnay

 

 

Côte aux Enfants er ikke en Champagne, men en Coteaux Champenois Rouge. En rødvin. Oprindeligt var det ikke mousserende hvidvin, men derimod røde bordvine, der blev produceret i Champagne. Rødvinene blev lavet på Pinot Noir, og de bedste kunne snildt konkurrere med de røde Bourgogner. Boillinger laver sin historiske rødvin på druer fra en frimærkestor parcel (0,5 ha) ved navn Côte Aux Enfants, som ligger i den legendariske Grand Cru, Aÿ. Rødvinen besidder de samme egenskaber som en Grand Cru fra Côte de Beaune og lagringspotentialet er virkelig fremragende.

  • 100% Pinot Noir fra Grand Cru-mark.

 

 

Bollinger La Grande Année fremstilles kun i de helt exceptionelle år. Vinens første gæring foregår på egetræsfade og den efterfølgende flaskelagring foregår på flaske med korkprop. Den store andel Pinot Noir giver vinen kolossal kraft og fylde, og druernes fornemme oprindelse forklarer den fantastiske kompleksitet og det superbe lagringspotentiale. Dette er prestigechampagnen, som i tidligere årgange er blevet rost til skyerne og som i næsten hver årgang, får topanmeldelser af både internationale og danske vinanmeldere. 91% af druerne stammer fra Grand Cru marker og 9% fra 1. Cru marker.
 
  • 70% Pinot Noir, 30% Chardonnay
  • 91% stammer fra Grand Cru og 9% fra 1. Cru-marker
 
 
 
Bollinger La Grande Année Rosé er som udgangspunkt den samme cuvée som den hvide Grande Année, blot er den tilsat en ekstra dosis Pinot Noir. Den ekstra Pinot Noir stammer fra Bollingers supermark Côte aux Enfants, som er en af verdens bedste Pinot Noir-marker. Dette giver vinen med en mere udtalt fylde og rundhed, og en markant næse af rød bærfrugt.
 
  • 75% Pinot Noir, 25% Chardonnay
  • 95% stammer fra Grand Cru  og 1. Cru-marker

 

 

Cuvée PN Verzenay (PNVZ15) består primært af Pinot Noir - det er husets stil og kendetegn. Den eksklusive og sjældne cuvée Vieilles Vignes Francaises laves udelukkende på Pinot Noir - og nu får denne cuvée altså en lillesøster i Cuvée PN. Cuvée PN er en hyldest til Pinot Noir druen, der udgør grundstenen i alle Bollingers champagner. Samtidig er denne cuvée Bollingers bud på en terroir champagne. PN er reelt set en NV, non vintage, men grundvinen består dog alligevel af en enkelt årgang, hvorfor vi vælger at skrive årgangen på. Grundvinen suppleres med reservevin fra forskellige årgange - i denne version er der bl.a. reservevin fra 2009. Samtidig vil grundvinen altid komme fra en enkelt Cru - i dette tilfælde Verzenay. Men Cru'en vil skifte fra gang til gang at denne vin frigives. Som alle Bollingers andre champagner, så flaskelagres vinen på magnumflasker. Cuvée PN laves i et begrænset antal flasker. 
 
  • 100% Pinot Noir

 

 

Bollinger’s R.D. (Recently Disgorged) var en genistreg som Madame Bollinger fik i midten af 1900-tallet, 1967 for at være præcis, som var både revolutionerende og innovativ i tiden og endte med at sende Bollinger til sin plads i toppen af Champagnes kvalitetshieraki, og blive inspirationskilde for mange andre champagnehuse der i de efterfølgende år selv lancerede deres bud på en Bollinger R.D.

Som udgangspunkt er dette en Grande Année, som er lagret minimum 8 år; Vinen degorgeres umiddelbart før den slippes fri på markedet, hvorfor den både rummer den modne Champagnes kompleksitet og fylde OG den frisk-degorgerede vins finesse og ynde. Bollinger udbyder løbende små partier af forskellige årgange som Vintage RD. Dato for degorgering kan aflæses på etiketten.

  • Druer: 70% Pinot Noir, 30% Chardonnay.
  • 95% stammer fra Grand Cru og 1. Cru-marker

 

 

Bollinger Champagne Vieilles Vignes Françaises er et unikum. Helt exceptionelt råder Bollinger over tre mikroskopiske parceller (sammmenlagt 0,5 hektar) i Grand Cru-marker, beplantet med upodede, præphylloxera-vinstokke. Ved et rent mirakel lod vinlusen disse vinstokke overleve, da den braklagde Champagnes og de fleste andre af verdens vinmarker i slutningen af 1800-tallet. Vieilles Vignes Françaises laves på 100% Pinot Noir. Grundet vinstokkenes høje alder er udbyttet meget lavt, og produktionen overstiger sjældent 175 kasser pr. år. Vieilles Vignes Françaises kendetegnes ved sin massive koncentration og rigdom, som er uden sidestykke i Champagne. Lagringspotentialet er kolossalt.

  • 100% Pinot Noir fra Grand Cru-marker

Se hele Philipson Wines spændende udvalg af champagne her.

Vidste du, at:

Vidste du, at:

  • Bollinger Champagne blev første gang linket til James Bond i 1956 af Ian Flemming, i hans fjerde bog, ’Diamonds are forever’, hvor Tiffany Case sender en kvart flaske Bollinger til hans kahyt, ombord på Cruise-Lineren ’Queen Elizabeth’.

 

  • Da Rosé Champagne blev populært i starten af 1960’erne, var denne type champagne på dette tidspunkt den foretrukne på dyrere bordeller i Frankrig. Af denne grund nægtede Lily Bollinger at lave sådan en vin. Hendes oprindelige modstand til sådan en type vin var så stor, at Huset Bollinger først lancerede en non-vintage Rosé i 2007.

 

  • Bollinger er en af de få og eneste huse i Champagne som laver vin udelukkende på druer fra Marne, i hjertet af Champagne. 85% af druerne kommer fra Grand Cru og Premier Cru marker, hvor Bollinger ejer 164 hektar.

 

  • Bollinger har investeret enorme ressourcer i studier og forskning af druen Pinot Noir, for at finde den klon som er mest kompatibel med deres marker og mikroklima, og er landet på Klon nr. 386 (aka Pinot Moret).

 

  • Vinkældrene hos Bollinger strækker sig mere end 6 km under jorden.

 

  • Hos Bollinger går man meget op i fade til lagring af vin, og ejer mere end 3000 fade, med en gennemsnitsalder op omkring 50 år.

 

  • Bollinger ejer én af fem specialbyggede maskiner til at rense og dampe fadene til vinbrug, og har en mand fuldtidsansat til at varetage fadene med gamle, traditionelle værktøjer og remedier.

Udvalgt anmærkning

-Tyson Steltzer om Bollinger i hans Champagneguide 2020-2021 hvor han giver huset topkarakteren 10/10: ”It's another world at Bollinger. Take everything you know about large champagne houses, the way champagne tastes, the way it's fermented, the way it's aged, even the ownership of the vineyards and the companies, and brace yourself for a very different story at Bollinger. I've met with the good Bollinger folk countless times over the past decade in Australia and in their illustrious maison in Aÿ, and on every occasion I have been astounded by the pace of change. If Bollinger wasn't your style ten years ago, come hither! There's never been a better time to bask in the glory of this legendary house. These are ravishing champagnes that now rank high among the very best of the region. James Bond, you've finally got it right. For a champagne of breadth, depth and grandeur, and one that is readily available and affordable, Bollinger is in a world of its own. It's no surprise the house is setting new sales records in value and volume and cannot keep up with demand, imposing allocations in every market. Coteaux Champenois aside, my lowest score on any of the dozen Bollinger cuvées I've rated this year is 96 points, a record no other house besides Krug itself could claim.”

Relaterede artikler