Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
Vin fra Bourgogne
Her finder du vores store udvalg af unikke vine fra Bourgogne – en af verdens mest ikoniske vinregioner. Bourgogne-vin spænder bredt i stil og udtryk, fra lette, finesserige og elegante vine til Bourgogne-vine med stor fylde, struktur, koncentration og kompleksitet. Det er netop denne spændvidde, kombineret med områdets stærke fokus på terroir, der gør vin fra Bourgogne så eftertragtet blandt vinelskere verden over.
Vin fra Bourgogne
Her finder du vores store udvalg af unikke vine fra Bourgogne – en af verdens mest ikoniske vinregioner. Bourgogne-vin spænder bredt i stil og udtryk, fra lette, finesserige og elegante vine til Bourgogne-vine med stor fylde, struktur, koncentration og kompleksitet. Det er netop denne spændvidde, kombineret med områdets stærke fokus på terroir, der gør vin fra Bourgogne så eftertragtet blandt vinelskere verden over.
Rediger Kommentar
Bourgogne | Et af verdens bedste vindistrikter
Noget af det, der gør Bourgogne helt unik, er den afgørende rolle, som kommuner, marker og mikroklimaer spiller for vinens karakter. Her kan selv små forskelle i jordbund, hældning og eksponering give markant forskellige udtryk i vinen. Derfor er Bourgogne både en af verdens mest komplekse og mest fascinerende vinregioner.
Samtidig er Bourgogne kendt for at være svær at afkode for nybegyndere. Appellationer, klassifikationer og marknavne fylder ofte mere end druesorten. Belønningen er dog stor, for her finder du nogle af verdens mest elegante og nuancerede rødvine og hvidvine. Vil du også udforske bobler fra regionen, kan du se vores udvalg af mousserende vin fra Bourgogne.
Vin fra Chablis med kølighed, mineralitet og præcision
Chablis ligger i den nordligste del af Bourgogne og betragtes formelt som en del af regionen, selvom området ofte står stærkt på egne ben. Alle vine fra Chablis laves på 100 % Chardonnay og er kendt for deres markante friskhed, rankhed og udtalte mineralitet. Især producenter som La Chablisienne har været med til at cementere Chablis’ ry for hvidvine i absolut verdensklasse.
Et vinområde med enorm geografisk og stilistisk spændvidde
Bourgogne strækker sig over cirka 290 kilometer fra Chablis i nord til Beaujolais i syd og rummer et imponerende antal appellationer, producenter og vinmarker. Regionen er traditionelt opdelt i seks hovedområder, som tilsammen skaber en usædvanlig mangfoldighed i Bourgogne-vin.
- Chablis
- Côte de Nuits
- Côte de Beaune
- Côte Chalonnaise
- Mâconnais
- Beaujolais
Med omkring 30.000 hektar vinmarker og et utal af individuelle parceller er det ikke overraskende, at vine fra Bourgogne kan variere enormt i stil, selv indenfor korte afstande. Det giver et næsten uendeligt spektrum af smagsoplevelser.
Klima og terroir i Bourgogne
Bourgogne har et kontinentalt klima med store temperaturudsving mellem sommer og vinter. Vejret kan være ustabilt, og både frost, hagl og regn spiller ofte en afgørende rolle for høstudbyttet. Derfor er klimaet helt fundamentalt for vinens stil.
De nordlige områder giver vine med højere syre, større friskhed og et mere køligt udtryk, mens de sydligere dele af Bourgogne ofte leverer mere moden frugt, fylde og rundhed. Jordbunden, der primært består af kalksten og ler fra juratiden, varierer markant gennem regionen og er en af hovedårsagerne til Bourgognes unikke terroir-præg.
I Côte de Beaune finder du blandt andet ikoniske hvidvine fra Meursault, mens store rødvine og historiske traditioner udfolder sig i områder som Hospices de Beaune.
De mest anvendte druer i Bourgogne
Bourgogne er for mange mennesker det ypperste, når det kommer til vin. Intet sted i verden kan Pinot Noir og Chardonnay blive så komplekse, elegante og koncentrerede. Navne som Domaine Henri Boillot og Domaine de la Vougeraie er levende beviser på, hvor godt vin kan smage netop herfra.
I Bourgogne anvendes primært Pinot Noir og Chardonnay, men også mindre kendte druer som Aligoté og Gamay i Beaujolais.
Chardonnay
Chardonnay er synonym med hvid Bourgogne. Den grønne drue er særligt udbredt i det nordlige Bourgogne, især Chablis og Côte de Beaune. Chardonnay-druen får meget af sin karakter fra klima og terroir, hvilket gør hvidvine fra Chablis specielle og meget eftertragtede. I de bedste marker, som Corton-Charlemagne Grand Cru, viser Chardonnay sit absolutte topniveau med dybde, mineralitet og lagringsevne.
Pinot Noir
Pinot Noir er den ukronede konge af røde druer i Bourgogne. En fin og skrøbelig druetype, som trives godt i det kølige klima, i eksempelvis Côte d’Or, hvor man finder flere Grand Cru-vinmarker.
Gamay
Gamay er en rød druesort i Bourgogne. Druen anvendes primært i Beaujolais, hvor den kan lave alt fra lyse, finesserige og aromatiske vine. Den er særlig kendt fra Beaujolais Nouveau og lagringsværdige vine fra appellationer som Morgon og Moulin-à-Vent.
Aligoté
Aligoté er en grøn drue i Bourgogne, men den har ikke samme stjernestatus som Chardonnay. I nyere tid er flere producenter dog begyndt at tage druen mere alvorligt, hvilket har udmøntet sig i nogle fantastiske aligoté-baserede vine.
De fire klassificeringer i Bourgogne
Bourgogne består af mange forskellige appellationer - mange er ganske små. Diversiteten er stor, på trods af de få druesorter, hvilket har indflydelse på kvaliteten af vinene.
Etiketten kan være en hjælp til at identificere, hvor i hierarkiet den pågældende vin befinder sig. Vinene fra Bourgogne inddeles i fire klassifikationer.
- Grand Cru
Udgør omkring 2 % af vinproduktionen og består af de bedste vinmarker i Bourgogne. Grand Cru er den fineste betegnelse og er kun tilladt for 36 marker. 7 af dem er i Chablis, og resten befinder sig i Côte d'Or.
- Premier Cru
Udgør omkring 15 % af den samlede produktion og omfatter førsteklasses områder i en kommune. Der er omkring 600 Premier Cru-marker.
- Village (AOC)
Kommune-vine, som er et niveau højere end Regionale (AOC). På etiketten angives, hvilken kommune vinen kommer fra.
- Regionale (AOC)
Udgør omkring 83 % af den samlede produktion i Bourgogne og dækker over kommunale og regionale appellationer. Disse appellationer har den største spændvidde.
Håndplukkede Bourgogne-vine hos Philipson Wine
Christian Philipson, stifter af Philipson Wine, fik sit indblik i vinens verden under et femårigt ophold i Gevrey-Chambertin. Her blev fundamentet lagt for et stærkt netværk blandt lokale vinbønder, som i dag giver adgang til nogle af de mest interessante Bourgogne-vine på markedet.
Hos Philipson Wine fokuserer vi på kvalitetsdomæner frem for store négocianter. Mange af vores producenter arbejder i dag økologisk eller biodynamisk og repræsenterer den nye generation i Bourgogne, hvor kvalitet og terroir er i centrum.
Ofte stillede spørgsmål om vin fra Bourgogne
Hvad kendetegner vin fra Bourgogne?
Vin fra Bourgogne er kendetegnet ved sit stærke fokus på terroir, elegante strukturer og evnen til at udtrykke små forskelle i jordbund og klima. Især Pinot Noir og Chardonnay opnår her en kompleksitet og finesse, som er svær at finde andre steder.
Er Bourgogne en god vin?
Ja, Bourgogne regnes blandt verdens bedste vinregioner. Området er kendt for både ikoniske topvine og mere tilgængelige Bourgogne-vine, der tilbyder stor kvalitet og karakter – uanset prisniveau.