Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
Recaredo
Recarado forkastede Cava og dannede producentsammenslutningen – Corpinnat. Deres økologiske mousserende vin har under Corpinnats faner opnået kultstatus.
Kort om Recaredo
Corpinnat Recaredo er en ikonisk producent af Cava og, sammen med Gramona, en af grundlæggerne af Spaniens nye producentsammenslutning Corpinnat – en udbrydergruppe fra Cava med strengere krav og højere ambitioner for deres mousserende vin lavet på den traditionelle metode. Reraredo er en historisk producent fra 1924, beliggende i Sant Sadurni d’Anoia, og har altid været i samme families eje. Vinene er knastørre og rendyrkede terroirvine med en helt utrolig mineralitet og kompleksitet, og der tilsættes stort set ingen dosage. Flere af vinene ligger over 10 år i kælderen før frigivelse, og ligesom hos Champagne Bollinger lagrer vinene med korkprop fremfor kapsler. Vinene ligger fortsat i de +80 år gamle kældre og alt laves efter kompromisløse traditioner. Alle 50 hektar vinmarker er både økologisk og biodynamisk certificeret.
Vinhusets historie
I 1924 grundlagde Josep Mata Capellades Recaredo, opkaldt efter sin far Recaredo Mata Figueres og kendt som ”Can Credo” af de lokale.
Josep greb en skovl og begyndte bogstavelig talt at grave fundamentet til den nuværende kælder i hjertet af Sant Sadurni d’Aunio – Cavas hjemstavn. Siden 1990 har 3. generation været aktive på vingården og Recaredo er fortsat en familieejet vingård den dag i dag. Familien har altid gjort en dyd ud af at inddrage lokalbefolkningen i vingårdens succeser og fejringer.
Recaredo havde i mange år følt, at de kvalitative rammer for Cava ikke var strenge nok og kvaliteten alt for varierende. Af denne grund brugte de sammen med Gramona mere end 10 år på at skabe en hel ny producentsammenslutning - Corpinnat. Dette betød, at Recaredo i 2019 udtrådte af appellationen Cava og dannede Corpinnat sammen med Gramona.
Kravene er utrolig strenge. Ja, faktisk strengere end i Champagne. Med krav om 100% økologi, 100% håndhøstede druer og 100% vinifikation på Domainet.
Topvine giver kultstatus
Fra de ældste vinstokke i hele Alt Pendes laver Recaredo den sjældne og topanmeldte Vintage Reserva Particular de Recaredo – en ikonisk topvin som så dagens lys for første gang i 1962.
’Particular’ blev så stor en international succes, at Recaredo arbejdede videre på endnu en sjælden topvin til porteføljen. Fra høståret 1999 blev den første årgang af ’Turó d’En Mota’ lavet. Dette blev verdens første ’single vineyard, single grape variety’ fra Penedès.
Siden har begge topvine opnået kultstatus og er i dag at finde på verdens bedste restauranter.
Hvad anmelderne siger
ROBERT PARKER
"Recaredo is the best producer of sparkling wine in Spain."
"Recaredo is one of the leading producers of sparkling wine."
DECANTER
"One of the greatest wines of Spain's traditional methods of sparkling wines, produced by a family dedicated to excellence. Glorious."
JANCIS ROBINSON
"Elegant and aristocratic wines with simplicity and energy. The best have everything."
CATALAN ASSOCIATION OF SOMMELIERS
Catalonia's Best Winery 2017