4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket
Müller-Catoir

Müller-Catoir

Flere internationale vinskribenter har kaldt økologiske Müller-Catoir for ’Pfalz’s Greatest Estate’.

Kort om Müller-Catoir

Flere internationale vinskribenter har kaldt økologiske Müller-Catoir for ’Pfalz’s Greatest Estate’. Med parceller på de absolut bedste enkeltmarker i Haardt er Müller-Catoir blevet særligt kendt for monopolmarken Bürgergarten ’Im Breumel', sine prestigefyldte hvidvine og søde vine lavet på Riesling.

Müller-Catoir
Müller-Catoir

Vinhusets historie

Müller-Catoir er en af Tysklands bedste vinproducenter og særligt kendt for sine prestigefyldte hvidvine og søde vine lavet på Riesling. Vinslottet, som ligger i Haardt, Pfalz, kan dateres tilbage til 1744. Det ledes i dag af 9. generation – Philipp David Catoir – i samarbejde med den berømte vinmager Martin Franzen, som overtog ansvaret i 2001 fra legenden Hans-Günther Schwarz.

Vinslottet blev bygget af sandsten i 1890 og er blandt de absolut smukkeste i hele Tyskland. Det ligger på en bakketop i byen Haardt, mens alle vinmarker ligger i Mittelhaardt, mellem Haardt, Gimmeldingen og Mussbach – distrikter i ’Neustadt an der Weinstrasse’.

Müller-Catoir ejer 25 hektar vinmarker, hvoraf imponerende 70% er beliggende på de smukke skråninger mellem byerne. Gennem 9 generationer har Müller-Catoir anskaffet sig ejerskab over parceller på de absolut bedste enkeltmarker i Haardt, Pfalz. Udover parceller på seks forskellige Erste Lage enkeltmarker råder Müller-Catoir også over plots på hele tre Grosse Lage (Grand Cru), hvoraf Bürgergarten ’Im Breumel’ må anses for at være den ubetinget bedste og højest beliggende enkeltmark i Haardt – en mark som Müller-Catoir ejer 100% af (Monopol). Udover Bürgergarten kan Hererenletten, Herzog, Mandelring, Mandelgarten, Schlössel og Vogelsang nævnes som top enkeltmarker.

+ Vis hele beskrivelsen

’Pfalz’s Greatest Estate’

Produktionen består af 90% hvidvin – resten er sød vin, rødvin og rosévin. Udover Riesling arbejder de også med Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Noir, Scheurebe, Muskateller, Sauvignon Blanc og Rieslander.

Druerne høstes ofte over 2-3 omgange for at sikre optimal modenhed og kvalitet, mens man i kælderen både benytter ståltanke og store 600 liters fade; nye såvel som brugte.

Flere internationale vinskribenter har kaldt Müller-Catoir for ’Pfalz’s Greatest Estate’. ’World’s greatest wine estate’ – 2005.

+ Vis hele beskrivelsen
Müller-Catoir
Müller-Catoir

Hvad anmelderne siger

ROBERT PARKER

"Each wine is like an essence of its grapes yet, however dense and powerful, Müller-Catoir wines possess an excellent harmony. ‘Showered with praise during last decade. This estate is now widely recognized as one if the coountry’s best"

GAULT MILLAU

"The dry whites of Müller-Catoir continue to be some of the best in Germany, particularly bottlings like the Bürgergarten “Im Breaumel” GG’. JAMES SUCKLING ‘All the wines from Müller-Catoir are outstanding. Effortlessly combining an intensity of flavour with an undeniable exoticism’ WINES OF GERMANY ‘The estate Müller-Catoir is a living legend"

 

+ Vis hele beskrivelsen