Velkommen
Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer indeholdende alkohol hos os
Er du over 18 år?
kunne ikke tilføjes til kurven
Du kan desværre ikke bestille både en primeur vin og en almindelig vin
Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
Craftwork
Craftwork laver bæredygtige kvalitetsvine fra den gyldne kyststrækning i det solrige Californien. Vine med massere af value-for-money til hverdagen.
Kort om CRAFTWORK
Craftwork er amerikansk vinhåndværk når det er bedst. Vingården holder fast i de gode gamle dyder, men producerer håndlavede og bæredygtige vine lags den gyldne kyststrækning i Monterey County. Området er berømt for sine varierende jordbundsforhold, unikke terroir og maritime indflydelse, hvilket er en perfekt cocktail når man skal producere kvalitetsvin. Craftwork har formået at skabe prisvindende hverdagsvine med value-for-money.
Godt gammeldags håndværk
Craftwork - som det også ligger i navnet - er en hyldest til godt gedigent håndværk. Vingården fokuserer på traditionel og bæredygtig vinproduktion langs Californiens gyldne kyststrækning i Monterey County. Området er berømt for sine mange forskellige jordbundsforhold, højdeudsving, mikroklima og varierende druesorter. Det er den perfekte legeplads for Craftworks winemaker, som flere gange har sikret Craftwork flot omtale. Craftwork har en kompromisløs tilgang til kvalitet, hvorfor deres vine er et naturligt produkt af markernes terroir. På trods af at vi lever i en tid fyldt med moderne teknologi holder Craftwork fast i de traditionelle dyder, hvorfor alle deres vine er lavet ved håndkraft og stammer fra ejendommens egne marker. Det kan virke håbløst gammeldags, men de kalder det selv for ’Craftwork’ (dansk for håndværk).
+ Vis hele beskrivelsen
Monterey County – den perfekte legeplads for vinbønderne
Monterey County er en af de mest spændende områder i nyere amerikansk vinhistorie. Området strækker sig fra Monterey Bay i nord og bevæger sig mod syd gennem den 90 km lange Salina Valley. Med optimale vækstbetingelser er Monterey kendt for sine afbalancerede vine, der i høj grad skyldes den maritime indflydelse fra Californiens kyst. De kølige vinde fra kysten resulterer i lavere temperaturer for området. Derfor forekommer der typisk en tæt morgentåge som hærger luften langt op af dagen, indtil den stærke varme fra solen brager igennem i sommermånederne. Med lave temperaturer i de tidlige morgentimer sikrer man at syren i druerne bevares, mens de komplekse frugtnoter nænsomt udvikles. Området er derfor perfekt til at dyrke den sårbare Pinot Noir-drue såvel som den solhungrende Zinfandel. Craftwork udvælger nænsomt de bedste områder på baggrund af den plantede druetype, hvilket giver en afbalanceret og velstruktureret vinøs oplevelse.
+ Vis hele beskrivelsen