4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Cantina Andrian

Cantina Andrian blev grundlagt i 1893 i Alto Adige (Südtirol). Andrian har fået en stærk følgerskare der inkluderer bla. James Suckling.

Kort om Cantina Andrian

Cantina Andrian blev grundlagt i 1893 i Alto Adige, eller Südtirol, som dengang var en del af Østrig. Andrians vinmarker er unikke for området, da de er beskyttet mod vest af Gantkofel bjerget. Dette giver et køligere mikroklima som tilfører vinene sprød syre, kompleksitet og friskhed. Vingården er ejet af berømte Cantina Terlan - begge producenter af høj kvalitet. Blandt Cantina Andrians fans er den berømte anmelder, James Suckling med hele 95P.

Cantina Andrian
Cantina Andrian

Vinhusets historie

Cantina Andrian blev grundlagt i 1893, og var det første kooperativ i Alto Adige. Andrians vinmarker er unikke for området, fordi de er beskyttet mod vest af Gantkofel bjerget som består af dolomit-sten og kalksten. Disse stensorter fra det høje bjerg har igennem tiden dannet en nedadgående skråning deponeret af jord, som har spredt sig som en vifte på 200 grader ud i bunden af dalen i en højde af 260-340 meter over havets overflade. I denne y-formede dal for fødderne af Dolomitterne, hvor vinstokkene klamrer sig til de stejle klippesider, produceres Italiens sprødeste og mest mineralske hvidvine på druer såsom Pinot Grigio, Pinot Bianco, Sauvignon Blanc, Chardonnay m.fl. Også mindre mængder elegante rødvine på Pinot Noir eller de lokale druer Schiava og Lagrein fremtrylles i områdets unikke terroir. Et af de særlige kendetegn ved området er, at det gennemsnitlige antal hektar per vingård er den mindste i Italien. Dette fænomen har givet anledning til talrige kooperativer, som er kendte for fremragende kvalitet - også til prisen. Blandt disse er 2 af de allerbedste; Cantina Terlan og Cantina Andrian.
+ Vis hele beskrivelsen

Mineralske top value vine

To serier – Classics & Selections Druerne til vinene i Classics serien kommer fra de lavest liggende vinmarker, som nyder godt af et mere solrigt Middelhavsklima. Nogle af vinene fra Classics serien er så karakteristiske for det sted druerne kommer fra, at de bærer markens navn: Finado, Floreado, Bocado og Rubeno. Selections serien laves på udvalgte senere håndhøstede druer fra ældre vinmarker med minimum 15 år gamle vinstokke og ekstremt lave høstudbytter (ca. 42 hl pr ha). Denne udvælgelse garanterer en flot modenhed og giver mere kraftfulde, men alligevel elegant strukturerede og komplekse vine.
+ Vis hele beskrivelsen
Cantina Andrian