• Gratis fragt hele ugen!
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

BRAIDA

Braida bliver anset for at lave Italiens bedste Barbera, og er det første hus i Piemonte til at blive en del af Der Feinschmeckers ”Hall of Fame”.

Kort om BRAIDA

Pioneren Giacomo Bologna skabte Braida, som i dag laver Piemontes bedste Barberaer, og har opnået kulstatus blandt Piemontefans. Bologna begyndte at lave enkeltmarksvine på Barbera på franske egetræsfade for knap 40 år siden, hvilket var uhørt for den tid. Braida blev i 2019, som det første hus i Piemonte, en del af Der Feinschmeckers ”Hall of Fame” - blandt ikoner som Sassicaia, Dom Perignon, Lafite Rothschild, Krug etc.

BRAIDA

Vinhusets historie

I Asti i det nordlige Piemonte laver familien Bologna italiens måske bedste Barbera vine. Her viderføres Giacomo Bolognas vision om at skabe verdensklasse vine på en meget typisk, lokal drue. Barbera druen dyrkes især i Piemonte, hvor den dog indtil 1980’erne blev regnet for at være en andenrangs drue i forhold til Nebbiolo (som anvendes til Barolo og Barbaresco) og Moscato (Asti m.fl.). Det ændredes imidlertid med et trylleslag, da Braida-vingården i årgang 1982 fremstillede en enkeltmarks Barbera vin i verdensklasse, Bricco dell’Uccellone. Modne druer fra de bedste marker Braidas vinmager dengang var den karismatiske Giacomo Bolognas, og han fulgte meget simple regler: Plant kun Barbera på de allerbedste marker, høst først druerne når de er maksimalt modne, begræns udbyttet kraftigt pr vinstok, og lad vinen gennemgå den samme kostbare fadmodning som en Barolo.
+ læs mere

Ambitions- og kvalitetsniveau hæves yderligere

I dag føres Giacomo Bolognas visioner videre af hans børn og med sønnen Beppe Bologna, som ansvarlig vinmager, er ambitions- og kvalitetsniveauet sat yderligere i vejret. Husets jordbesiddelser er blevet udvidet, så man nu råder over 56 hektar vinmarker ved byen Rocchetta Tanaro i det varme Asti-område, hvor de mest komplekse og generøse Barbera vine dyrkes, og familien eksperimenterer også med andre druesorter.
+ læs mere
BRAIDA