4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Argyros Estate

Cru Classé producent med nogle af Santorinis ældste vinstokke, der er op til 200 år gamle. Parkerfavorit med op til 98P og kåret som "Producer of the Year 2021" af Tim Atkin (MW)

Kort om Argyros Estate

Estate Argyros er en familieejet vingård, grundlagt i 1903. Gården drives i dag af Matthew Argyros, som er 4. generation. Beliggende på den billedskønne ø Santorini, dyrker Argyros vin på nogle af øens ældste vinstokke, der er op til 200 år gamle. Argyros’ filosofi er at fremstille fremragende boutique-vine, lavet på unikke, lokale druer som Assyrtiko. Argyros høster ros blandt anmeldere, op til hele 98P Parker!

Argyros Estate
Argyros Estate

Vinhusets historie

Argyros blev grundlagt i 1903 af Georgios Argyros i Episkopi Gonia Thiras på vulkanøen Santorini. Løbende er vingården gået i arv til næste generation, således det i dag er 4. generation, der styrer markerne og kældrene. Det er et af de få rigtige familieejede domæner, der er tilbage på øen. Vin på Santorini er igennem det sidste årti blevet vanvittigt populær, og flere store græske vinfirmaer har støvsuget øen for vinmarker. Familien Argyros ønsker ikke at sælge, da de vil holde familiegården i live, og de ønsker at det særlige Santorini-touch bevares i vinen. Argyros ejer marker med mange gamle stokke, nogle helt op til 150 år gamle, hvilket er med til at give deres vine en ganske særlig karakter. Santorini Style Jordbunden på Santorini bærer præg af at det er en vulkansk ø. Jordfarven tangerer i de grå og sorte farver og der er mange sten og klippestykker. Det seneste udbrud skete i 1950, men det eneste tegn på vulkansk aktivitet i dag er de mange varme kilder rundt omkring på øen. Jordbundens særlige karakter betyder bl.a. at der aldrig har været Phylloxera (vinlus) på Santorini, og derfor findes der utroligt mange rødder der er flere hundrede år gamle, der podes så nye planter på de gamle Vitis Vinifera rødder med passende mellemrum alt efter hvor gamle man ønsker stokkene. Dette helt særlige terroir og de meget gamle stokke er med til at give Santorini vinene en helt særlig karakter, og det bliver bemærket, både af internationale anmeldere og af sommeliers på de kendte restauranter fra London til New York.
+ Vis hele beskrivelsen

Lokale druer på sort vulkansk jord

Hos Argyros bruger man udelukkende lokale græske druesorter; den mest kendte, Assytiko, menes at stamme fra netop Santorini. Druen klarer sig fantastisk godt i Grækenland, i særdeleshed på Santorini, hvor den trods heden bibeholder en høj og intens syre og friskhed. Andre lokale druer er Athiri. Aidani, Mandilaria, Mavrathiro, Mavrotragano og Voudomato. Vinmarker på Santorini er en oplevelse, idet opbindingen er ganske særlig , kouloura eller kurv kaldes den og stokken formes simpelthen som en kurv eller fuglerede helt tæt ved jorden. Opbindingsmetoden er meget gammel og traditionel, men idet den yder druerne optimal beskyttelse mod vind og sol, så holder mange sig til denne type i stedet for at bygge de mere kendte espalier, som i forskellige afskygninger ses i store dele af resten af verden.
+ Vis hele beskrivelsen
Argyros Estate