Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
%2fshutterstock_1389372755.jpg&x=-6&y=-6)
Rødvin
Hvad er rødvin?
Rødvin er en alkoholisk drik fremstillet af fermenterede blå druer.
Under gæringsprocessen bliver sukkeret i druerne omdannet til alkohol.
Skindet forbliver i kontakt med mosten under denne proces, hvilket giver vinen sin farve og komplekse smagsprofil. Rødvine varierer meget i stil og kan være alt fra lette og frugtige til fyldige og komplekse.
Områder og druer
Rødvin produceres i hele verden, men nogle områder, druer og stilarter har en helt særlig popularitet. Her kan fremhæves:
- Italiensk rødvin har altid haft en særlig plads i danskernes vinhjerter. Dette historiske vinland byder på et væld af kendte druer som Primitivo, Sangiovese, Nebbiolo og Barbera. Uanset om du foretrækker en elegant Brunello, en klassisk Chianti, en kraftfuld Barolo eller en fyldig Amarone, har vi noget, der passer til enhver smag.
- Amerikansk rødvin, særligt Zinfandel har de sidste mange år vundet ind på det danske marked, med et boom i efterspørgsel, og ikke helt uden grund, da smagen ofte er utrolig ryd, blød og fyldig.
- Fransk rødvin, fx Pinot Noir fra Bourgogne, Bordeaux-blends og Syrah/Shiraz fra Rhône må anses for at være nogle af verdens mest kostbare vine og områder, og besidder enorm international efterspørgsel.
Rødvin og temperatur
Den rette serveringstemperatur har stor betydning for smagsoplevelsen.
Lettere rødvine som hverken er for mørke, kraftige eller høje på alkohol, kan med fordel serveres ved omkring 12-14 grader, mens fyldigere og kraftigere vine generelt trives lidt bedre ved 14-16 grader.
Hvis vinen er for varm, kan alkoholen dominere smagen og vinen kan virke kogt.
Hvis vinen er for kold, kan aromaerne være svære at opfatte og de aromatiske komponenter bliver dæmpet.
Generelt set kan du med fordel køle dine rødvine helt ned til omkring 10 grader før servering, og på den måde lade vinen temperere og åbne sig med luft over tid i glasset.
På denne måde får du også mulighed for at følge vinens udvikling bedre.
%2fspiegelau-definition-glas.webp&)
Rødvin og luft: Dekantering
Dekantering er en teknik, hvor vinen overføres fra flasken til en karaffel for at lufte den.
Denne proces ”åbner vinen” og kan forbedre vinens aromaer og smagsnuancer. Nogle vinen kan også være reduktive (fravær af ilt) ved åbning og besidde en sær duft, som også forsvinder ved luft via dekantering.
Dekantering er også nyttig for at fjerne eventuelt bundfald, som ofte findes i ældre vine.
Skulle man ikke have en dyr og flot karaffel, kan en simpel Magretheskål også sagtens gøre tricket.
Hvor længe kan en rødvin holde sig efter åbning?
Efter åbning begynder rødvin at reagere med ilt og langsomt oxidere, som et halveret æble der langsomt bliver brunt. Generelt kan en åbnet flaske holde sig i 2-4 dage, såfremt den opbevares korrekt i køleskab med en vinprop i.
Lettere vine holder sig ofte kortere tid end kraftigere vine med højt tanninindhold.
Skulle man have en rest rødvin tilbage fra en middag som man ej, kan drikke, kan man også sagtens gemme den til madlavning.
%2fkoedsovs.jpg&)
Rødvin til svinekæber eller kødsovs
Rødvin er ikke kun en fornøjelse at drikke; den kan også være en vigtig ingrediens i madlavning.
Prøv fx:
- Braiserede svinekæber: Brug en kraftig rødvin som Syrah for at tilføje dybde og fylde til retten, som kan tilføjes til gryden eller panden, efter du har svitset alle dine grøntsager af i olie eller smør.
- Kødsovs: Et skvæt rødvin i din tomatsauce kan forstærke smagen og tilføje kompleksitet. Tilføj rødvinen efter du har svitset dine grøntsager af på panden, og lad alkoholen fordampe før du tilsætter dine tomater.
Kalorier i rødvin - er det sundt?
Et glas rødvin indeholder typisk mellem 120 og 150 kalorier, afhængigt af alkoholindholdet.
Rødvin har gennem flere studier været forbundet med visse sundhedsfordele, herunder forbedret hjertekar-sundhed, takket være stoffet resveratrol, der findes i drueskind.
Det er dog vigtigt at nyde vin med måde og vi advokerer ikke for indtaget af alkohol alene for sundhedsfremmende fordele!
Alkoholfri rødvin
Alkoholfri rødvin er et glimrende alternativ for dem, der ønsker at nyde vinens smag uden alkoholens virkninger. Denne type vin fremstilles ved at fjerne alkoholen efter gæringen, hvilket bevarer mange af vinens smagsnuancer. Hos Philipson Wine forhandler vi også alkoholfri rødvin.
Rødvin på tilbud
Som Danmarks største online vinhandel, tilbyder vi hos Philipson Wine altid et bredt udvalg af fantastiske kvalitetsrødvine på tilbud, til nogle knivskarpe priser!
Hold øje med vores kampagner på hjemmesiden, eller skriv dig på vores nyhedsmail for ikke at gå glip af alle vores rødvin på tilbud!
%2fvindruer_roedvin.jpg&)