4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Pinot Noir

Når det kommer til rødvin med finesse, elegance og kompleksitet, er Pinot Noir en af de mest elskede og beundrede druesorter i verden. Den har opnået kultstatus blandt vinelskere, og med god grund: Pinot Noir er både sart og forførende, udfordrende at dyrke, men utroligt givende i glasset. I denne artikel dykker vi ned i historien, druen, og ikke mindst hvordan du bedst nyder Pinot Noir – og hvor du finder gode tilbud og smagekasser på den hos Philipson Wine.

En kort historie om Pinot Noir

Pinot Noir er en af verdens ældste druesorter og menes at stamme helt tilbage til Romerriget. Den har sit ophav i Bourgogne i Frankrig, hvor den stadig i dag spiller hovedrollen i nogle af verdens mest eftertragtede og kostbare vine.
Navnet "Pinot" refererer til drueklasens tætte, kegleformede udseende – som en lille fyrrekogle – mens "Noir" naturligvis betyder sort og referer til den mørke vin (rødvin) som man primært laver af Pinot Noir.

Det, der gør Pinot Noir særlig, er dens tyndskallede bær, som resulterer i vine med lysere farve, lavere tanninindhold, men stor aromatisk dybde, finesse, friskhed og syre.
Den er kendt for sine noter af røde bær som jordbær, hindbær og kirsebær, kombineret med florale toner og en jordet kompleksitet.

Hvor i verden dyrkes Pinot Noir?

Selvom Bourgogne er hjertet af Pinot Noir-produktionen, dyrkes druen i dag med stor succes flere steder i verden:

Bourgogne (Frankrig): Her får Pinot Noir sin mest klassiske og komplekse form. Vinene fra Côte d'Or er eftertragtede og kendt for deres dybde, finesse og lagringsevne. Priserne kan være høje, men der findes også rigtig gode Bourgogne-vine til mere tilgængelige priser.

Californien: I regioner som Sonoma og Santa Barbara trives Pinot Noir i det kølige kystklima. Her får vinene mere moden frugt og en rundere stil – stadig med den karakteristiske elegance.

Oregon: Især Willamette Valley har markeret sig som en af de bedste Pinot Noir-regioner uden for Europa. Her forenes finesse og struktur i vine, der minder om Bourgogne, men med en amerikansk signatur.

Tyskland: Kendt som Spätburgunder, er Pinot Noir den mest plantede rødvinsdrue i landet. De bedste tyske Pinot Noir-vine er elegante, mineralske og i stigende grad anerkendte internationalt.

Gevrey-Chambertin La Vougeraie

Kan man lave hvidvin, rosé og champagne på Pinot Noir?

Ja – og det er faktisk mere almindeligt, end mange tror. Pinot Noir er en ekstremt alsidig druesort, selvom man normalt forbinder den med rødvin:

Hvidvin: Ved at presse druerne meget skånsomt og fjerne skallerne hurtigt, kan man lave hvidvin på Pinot Noir. Dette er dog den mest sjældne vintype på Pinot Noir, og ses sjældent.

Rosé: Pinot Noir egner sig fantastisk til rosé. Den bidrager med friske, røde bær og en blød, rund mundfølelse, som gør roséen både elegant og forfriskende.

Champagne og mousserende vin: Pinot Noir er en af de tre hoveddruer i Champagne og bruges ofte i blanc de noirs, hvor kun blå druer bruges. Det giver fyldige, komplekse mousserende vine med stor karakter.

Et alternativ til Bread & Butter og Underdog?

Hos Philipson Wine finder du spændende alternativer til populære Pinot Noir-vine som Bread & Butter og Underdog. Hvis du er fan af disse vine, men gerne vil prøve noget nyt, kan du med fordel prøve en af disse to vine:

Det bedste glas til Pinot Noir

Pinot Noir fortjener sit eget vinglas. Et stort og bredt glas giver vinen plads til at udfolde sine delikate, finesserige og komplekse aromaer og fremhæver de sarte frugtnoter.
Vi anbefaler det smukke krystalglas Spiegelau Definition Bourgogne – et fantastisk og elegant glas laver efter inspiration fra det ikoniske Zalto Bourgogneglas.

Mad og Pinot Noir

Pinot Noir er en af de mest alsidige rødvine til mad. Dens friske syre og lave tanniner gør den velegnet til retter, hvor kraftigere vine ville overdøve maden:

  • Fjerkræ: Andebryst, kylling og kalkun passer smukt sammen med Pinot Noirs saftige frugt og lethed.
  • Svampe og trøffel: Pinot Noir elsker jordede smage og komplimenterer dem med sin finesse.
  • Laks og tun: I modsætning til mange rødvine fungerer Pinot Noir glimrende med fed fisk.
  • Vegetariske retter: Særligt dem med rodfrugter, linser eller ristede svampe.
  • Lasagne og Bolognese: Tomatbaserede retter med sin umami og naturlige syre giver fantastisk samspil med en Pinot Noir – gerne oversøisk hvor man finder lidt mere frugtfylde.

Tilbud på Pinot Noir

Hos Philipson Wine finder du altid en fantastisk og bredt udvalg af tilbud på Pinot Noir fra både klassiske og nye regioner.

Du finder alt fra smagekasser, enkeltflasker og store sjældne formater som magnum og dobbeltmagnum.

Relaterede artikler