Orangevin

Den store forskel ved produktionen af orangevin er skindkontakt under gæringen. Det minder faktisk mest om produktionen af rødvin, blot med grønne druer. Denne kontakt mellem mosten og skallerne giver vinen en unik orange farve og en bredere og mere kompleks smagsprofil. Det er vigtigt at bemærke, at orangevin trods navnet ikke er lavet af appelsiner eller indeholder appelsinsmag. Farven refererer til den karakteristiske nuance, som vinen får fra skallerne.

Druerne presses let og placeres i en stor beholder, ofte af keramik eller cement. Mosten, inklusive stilke og drueskaller, gærer herefter i alt fra få dage til et helt års tid. Jo længere tid vinen modner, desto flere oxidative noter får den. Denne naturlige proces involverer få eller ingen tilsætningsstoffer, og i mange tilfælde tilsættes der ikke engang gær. I stedet gærer vinen ved hjælp af den naturligt forekommende vildgær, der sidder på drueskallerne.

På grund af denne metode varierer orangevine markant i smagen i forhold til almindelig hvidvin og har ofte en syrligere og mere nøddeagtig smag på grund af oxidationen.

Orangevin formodes at være en af de ældste måder at fremstille vin på. Metoden kan spores 5000 år tilbage til Kaukasus, det nuværende Georgien, hvor druemosten blev gæret i store lerkrukker forseglet med bivoks. Moderne orangevin har vundet frem i løbet af de sidste 15-20 år og produceres nu i mange forskellige lande og efter mere varierede metoder og med forskellige betegnelser på etiketten.

Begrebet "orangevin" blev først brugt af den engelske Master of Wine David Harvey, da han arbejdede med Frank Cornelissen på Etna-vulkanen på Sicilien i 2004.

Italienerne omtaler ofte orangevin som "Ramato", hvilket betyder "brunlig" og typisk henviser til Pinot Grigio fremstillet i en orangevinstil. Franskmændene skriver jævnligt Maceration på etiketten, mens Georgierne ynder at bruge betegnelsen ’karvisperi ghevino’ (amber wine på engelsk).

En af de mest fascinerende aspekter ved orangevin er dens struktur og komplekse smagsprofil. Den har ofte en intens struktur med markante tanniner og en bred vifte af aromaer. Smags- og aromanoter kan variere fra citrusfrugter og tørrede frugter til krydderier, nødder, æbler og surdej.