4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Gamay-vin

Gamay er en blå drue, der hovedsageligt er kendt fra Beaujolais i det franske vinområde Bourgogne. Med et lavt indhold af tannin og en frisk syre skaber druen meget drikkevenlige vine, som blandt andet kan nydes til lyst kød eller tapas. Hos Philipson Wine finder du nøje udvalgte rødvine fremstillet på Gamay-druen. Gå på opdagelse i vores sortiment her på siden.

Hvad kendetegner Gamay-druen?

Gamay-druen er karakteriseret ved sin unikke evne til at skabe lette og frugtige vine. Druens fulde navn er Gamay Noir à Jus Blanc, der betyder “den sorte Gamay med den hvide saft”, og den vokser på forholdsvis kraftige vinstokke. Den producerer generelt lyse vine i den lettere ende af spektret med frisk syre og bløde tanniner. Herudover byder Gamay på en livlig aroma af blandt andet hindbær, kirsebær, violer og sort peber.

Gamay og Beaujolais er nærmest uadskillelige, og det er sandsynligt, at druen stammer fra netop dette område. Hvor den tidligere er blevet betragtet som andetvalget i forhold til Pinot Noir, har Gamay nu oplevet en renæssance – især i Beaujolais og Loire, men også i Schweiz.

Sådan produceres Gamay-vin

Den udbytterige Gamay-drue dyrkes i tæt beplantning – nogle gange med imponerende 9-10.000 planter per hektar. Høstningen foregår manuelt for at sikre omhu, da druerne gæres hele under "macération carbonique". Maceration carbonique er en traditionel metode, især udbredt i Beaujolais, og anvendes også med variationer i mange områder, herunder Spanien.

Under denne proces fyldes druerne i en tank, som forsegles. Vægten af druerne får skallerne på de nederste til at briste, hvilket bringer mosten i kontakt med skallerne. Den naturlige gær på skallens yderside starter gæringen, hvilket skaber vin og kulsyre. Da kulsyren ikke kan undslippe den lukkede tank, øges trykket, hvilket fremskynder gæringen og til sidst får de resterende hele druer til at eksplodere.

Efter en kort maceration ledes den umiddelbare juice væk, og resten af druerne presses. De to blandes nu, og gæringen fuldføres. Metoden resulterer i en mørk vin med intens frugtsmag, ideel til ung nydelse, sådan som det typisk er for Beaujolais. Hvis man i stedet vinificerer med ren maceration eller i længere tid under maceration carbonique, kan vinene opnå et større modningspotentiale.

 

Gamay og mad

Gamay-vine er enestående friske og frugtagtige, samtidig med at de har et højt syreindhold og kun lidt tannin. Dette gør dem til et perfekt match til en bred vifte af retter. Den lette krop gør Gamay velegnet til at ledsage charcuteri og oste.

Som de fleste andre rødvine med høj frugtsmag kommer Gamay dog virkelig til sin ret, når den parres med kødretter, der omfatter krydderurter eller krydderier. Denne kombination skaber en smagsoplevelse, hvor vinens friske og aromatiske nuancer komplimenterer kødets smag på bedste vis.

Udforsk Bourgogne-rødvin hos Philipson Wine

Hos Philipson Wine finder du mange andre rødvine fra den ikoniske franske vinregion Bourgogne. Vores håndplukkede udvalg omfatter en bred vifte af stilarter og producenter, der alle afspejler Bourgognes unikke terroir. Udforsk vores samling, der spænder fra elegante og komplekse Pinot Noir-vine til forførende Gamay-varianter.

Winemaker's dinners & VIP

Vi har som altid, et stort udvalg af Winemaker's dinners og VIP middage

Vinglas med rødvin og vintønder i baggrunden

Se hele vores udvalg af rødvin

Køb rødvin til Danmarks bedste priser lavet af nogle af verdens bedste vinproducenter

Prøv vores smagekasser

Stort udvalg af smagekasser med kvalitetsvine