4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Chablis

Chablis laves altid kun på 100% chardonnay og kan kun komme fra Frankrig. Hvidvine fra Chablis har sin egen unikke smag. Grundet områdets kølige temperaturer, så bliver druerne aldrig fuldt modne. Chablis vine er derfor tørre, lyse og uden antydninger af tropisk frugt.

Chablis vine

Chablis er et af de nordligste distrikter i Frankrig. Vindistriktet findes midtvejs mellem Paris og Bourgogne. I dette område er vejret ofte præget af lune somre og ekstremt kolde vintre. Det kølige klima resulterer ofte i sprøde, mineralske og friske hvidvine med høj syre og rank krop. Det høje niveau af syre i vinene skaber et generelt flot lagringspotentiale, da syren fungerer som et præserverende middel i vinen. Størstedelen af vinene bliver dog konsumeret tidligt og i de unge år. Hvidvine som fremstilles 100% på Chardonnay druen har en helt unik smag.


Undergrunden er utrolig interessant i Chablis med variationer af ler, kalksten, ældgamle små østersskaller og fossiler, der kan dateres ca. 180 millioner år tilbage i tiden og til Pariserbassinet. Fylden i vinene vil ofte variere i forhold til jordbunden og producentens benyttelse af fad. Områder med en høj andel af ler, såsom 1. Cru Montmains, tilføjer fyldigere vine med mere krop. Ligeledes vil områder med høj andel af kalk og forstenede fossiler i jorden skabe ranke og mineralske vine. 
For at bevare friskheden og aromaerne i Chablis hvidvine vælger mange producenter at lagre sine vine i ståltanke.

Har du endnu ikke smagt Chablis vin fra topproducenten La Chablisienne, så har du nogte godt i vente. Her får du absolut hvidvin i tårnhøj kvalitet!

Chablis vinklassifikation

Der er ca 5000 ha vinmarker i AOC Chablis, hvor alle marker er klassificeret i et af fire niveauer. Chablis Grand cru, Chablis Premier Cru, Chablis og Petit Chablis.

I det følgende skriv kan du læse om de fire vinklassifikationer.

Chablis Grand Cru AOC

Der findes syv marker i Chablis distriktet, som har fået tildelt Grand Cru status, der er den højeste rangering i Bourgogne. Kendetegnet for de disse syv marker er deres sydvestvendte skråninger med massevis af sol. Grand Cru-vine fra Chablis bliver kun bedre med alderen, og med årene modnes disse hvidvine til at blive imponerende komplekse, dybe, og med velintegreret syre. De fleste vinproducenter lagrer vinen på træfade, da det giver mere fylde og afrundet syre. 

Chablis Premier Cru AOC

Premier Cru markerne har den næsthøjeste vinklassifikation i Bourgogne, og her er jorden ofte præget af limsten. Vinmarkerne eksponeres for en masse sol, hvilket giver fyldige og kompleske hvidvine.  Chablis Premier Gru AOC hvidvinene er aromatiske, og smagen er ofte præget af stjernefrugt og limen. Lagringspotentialet er identisk med Grand Cru vine gode, hvis du opbevarer dem i årtier under rette forhold. Det kan foreksempelvis være i en vinkælder med rette temperatur.

Chablis AOC

Chablis AOC udgør det største vinområde, da det cirka råder over halvdelen af alle vinmarker. Her er der markant forskel på vinene, og du får fremragende kommune-vine. I duften finder man citrus, pære og mineralske noter, og smagen er præget af den mineralske og kalkholdige jord.

Petit Chablis AOC

Disse vine er ofte tidligere tilgængelige og druerne  kommer fra de yderste og og flade vinmarker uden, at det dog behøver at gå ud over kvaliteten. Her når man normalt ikke samme dybde og kompleksitet i frugten som ved 1. Cru og Grand Cru, og har ofte heller ikke samme lagringspotentiale. Petit Chablis vinene har ofte et ret højt niveau af syre.