Velkommen
Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer indeholdende alkohol hos os
Er du over 18 år?
kunne ikke tilføjes til kurven
Du kan desværre ikke bestille både en primeur vin og en almindelig vin
Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
Ranch 32
Ranch 32 er en pioner fra Monterey County, som går forrest med en bæredygtig certificering og en vinproduktion baseret på 100% grøn energi.
Pioneerer i Monterey County
Ranch 32 var nogle af de første til at plante vinstokke i Monterey County i 1972. Dette var længe før det blev en populær destination for andre vinbønder at så sig ned. Ranch 32 etablerede sig tidligt i regionen, og derfor kunne de opkøbe eftertragtede jorde til en lav pris. Nøglen til gode priser i Californien er at eje markerne selv, og netop fordi Ranch 32 opkøbte jorden tidligt, kan vingården beholde sine priser i et yderst favorabelt prisniveau for vinnydere. I dag er det den franske winemaker, Vincent Catalaá som står bag vinproduktionen i Ranch 32. Med rødder i Toulouse, og familie i Bordeaux, slog han sig ned i Monterey County i 2005, hvorfra han siden har tryllet med sine vinøse færdigheder.
Ranch 32 er dedikeret til bæredygtig vinfremstilling siden 2018, hvorfor al strømmen der bruges i den moderne produktion bliver genereret af vindmøller. Ud over at forsyne produktionen genererer vindmøllen også strøm til de 125 omkringliggende husstande. Grundet de kraftige aftenvinde i Salinas Valley, er vindmøllerne den mest effektive energiressource. I vinmarkerne benytter Ranch 32 kun drypvanding som bliver reguleret af sensorer, som konstant overvåger fugtniveauet i jorden. Vandforbruget reduceres herved til det absolutte minimum, da vinstokkene kun vandes når det er nødvendigt - og i den rette mængde. For at tilgodese afgrøderne får vingården hjælp af områdets fugle. Ved at opstille uglekasser nær vinmarken, kontrollerer uglerne bestanden af gnavere og mus som kan beskadige vinstokkene. Med brugen af urtebaseret gødning forbedres jordens frugtbarhed samt den mikrobiologiske aktivitet i markerne.
+ Vis hele beskrivelsen
Stjerne appellationer og fransk inspiration
Hos Ranch 32 er de kendt for at anvende traditionelle burgundiske teknikker i kælderen. Druerne gærer i åbne kar med ’pigeage’ (fransk udtryk for at skubbe presseresterne tilbage ned i mosten, herved forstærkes farven, taninerne mv.), hvorefter vinen lageres på 100% franske fade. Vinen ligger typisk på fad i 8 måneder – afhængig af druesort - for at øge vinens kompleksitet. Ranch 32 har flere vinmarker spredt ud over Monterey County. Flere af deres marker ligger inden for AVA’erne (American Viticultural Area) Arroyo Seco, San Lucas og Hames Valley. En AVA er en appellation, der ligesom i Frankrig sætter bestemte krav til den geografiske placering, produktionsform og kvalitetskrav.
+ Vis hele beskrivelsen