Joseph Mellot
Mellot er en historisk topproducent fra Loire. I 1698 kunne Mellot prale med at lave vin på bestilling til Solkongen - Ludvig 14. af Frankrig.
Kort om Joseph Mellot
Joseph Mellot må siges at være en sand institution i Sancerre. Med en historie som strækker sig helt tilbage til 1513, har Mellot-familien i over fem århundreder sat sit præg på vinfremstilling i Loire. Domainet er kendt for sine mineralske og økologiske vine, som i dag anses for at være blandt områdets bedste. Mellot er den største jordbesidder i den del af Sancerre, som er rig på flint, hvorfra de største vine i Sancerre bliver produceret.


Joseph Mellots historie
Knivskarpe og mineralske vine fra en af Loires bedste producenter. Joseph Mellot er den største jordbesidder i den del af Sancerre, som er rig på flint, og det er netop fra disse jorde de største Sauvignon Blanc vine i Sancerre findes. Familien Mellot har været involveret i Loire-dalens vine siden 1500-tallet, og de er stadigvæk bannerførere indenfor fremstillingen af kvalitetsvine. I dag er det Catherine Mellot, som varetager driften af vingården og dens 100 hektar vinmarker, heraf 50 hektar sublimt beliggende marker i Sancerre og Pouilly- Fumé.
+ læs mere
Terroir, koncentration og rigdom
Catherine Mellot fokuserer på at husets vine skal afspejle deres terroir, altså hvilke omgivelser de er dyrket i. Hver parcel i vinmarkerne plejes, høstes og vinificeres helt individuelt, så det enkelte jordlods egenskaber bevares bedst muligt. Desuden høstes druerne så sent som muligt, hvorved de opnår en bemærkelsesværdig koncentration og rigdom.
