4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Domaine Courtault Michelet

Domaine Courtault Michelet producerer fantastiske vine, pirmært i Chablis, med fokus på terroir og mineralitet.

Kort om Domaine Courtault Michelet

Domaine Courtault Michelet er beliggende i byen Lignorelles, nordvest for Chablis. Stéphanie og Vincent Michelet er andengenerationsejere af domænet, som er et resultatet af fusionen af to familieejendomme: Domaine Courtault og Domaine Michelet. Stéphanie og Vincent har fokus på at producere autentiske vine, der udtrykker det helt særlige terroir.

Domaine Courtault Michelet
Domaine Courtault Michelet

Vinhusets historie

Første domaine i familien, Domaine Jean-Claude Courtault, blev grundlagt i 1984 af Stéphanie Michelets forældre. I 2007 startede Stéphanie og Vincent Michelet deres eget eventyr og grundlagde deres eget domaine og vingård, Domaine Stéphanie og Vincent Michelet. I 2019 overtog Stéphanie og Vincent Domaine Courtault på egen hånd, hvorefter de senere hen i 2021 beslutter sig for at skabe Domaine Courtault Michelet. Domaine Courtault Michelt besidder 29 hektarer, spredt udover 5 Chablis kommuner: Beine, Lignorelles, Villy, Maligny og Chablis, plus et plot i Epineuil (20 km øst for Chablis). Alle vinstokke er beplantede siden grundlæggelsen i 1984 udover nogle få på omkring 60 år, som producerer domænets komplekse cuvée Chablis La Croix Saint Augustin. Stéphanie og Vincent Michelet vinificerer vinene med fokus på at udtrykke terroiret mest muligt i den færdige vin. Der er subtile forskelle afhængigt af placeringen af vinstokkene for vine af samme appellation, og dette varierende terroir afspejles smukt i vinenes aromatiske, mineralske udtryk.
+ Vis hele beskrivelsen
Domaine Courtault Michelet

Bæredygtighed

Siden starten har Domaine Courtault Michelet praktiseret avanceret bæredygtigt landbrug med stor respekt for miljøet. Hermed bruges metoder såsom pløjning med hest, beplantning af andre planter blandt vinstokkene for at hjælpe biodiversitet og udøve begrænset indgreb ved at observere vinstokkenes udvikling og vejret.