4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Ata Rangi

Ata Rangi er en af New Zealands bedste vingårde med op til 99P James Suckling, her laves New Zealands bedste Pinot Noir!

Kort om Ata Rangi

Ata Rangi er en af New Zealands bedste vingårde beliggende i Martinborough, det måske bedste vindistrikt for Pinot Noir. Den geografiske placering og jordbund drager straks paralleller til Loire-dalen og Bourgogne. Selv vinstokkene har tætte relationer til Bourgogne, da stiklingerne er kloner af Pinot Noir-stokke fra legendariske Domaine de la Romanée-Conti. Ata Rangi er en sand anmelderfavorit med 99P af James Suckling.

Ata Rangi
Ata Rangi

Vinhusets historie

Ata Rangi er New Zealands førende Pinot Noir-producenter og anses for at være en sand pionér på området. Ejer Clive Paton plantede som en af de første Pinot Noir i dette område i Martinborough i 1980. Ata Rangi blev som en af kun to vingårde udnævnt til "Kiwi Grand Cru" på en stor Pinot Noir konference i 2010, hvor de vandt en smagning foran legendariske Romanée-Conti. Ata Rangi betyder ny begyndelse på maori, og var en velvalgt titel til det projekt, som Clive Paton tog hul på i 1980. Naboerne rystede på hovedet af ham, da han solgte sit kvæg og i stedet gik rundt og proppede stiklinger af vinstokke ned i den stenede mark i udkanten af Martinborough-landsbyen. Clive Paton blev ved med sit foretagende, og stiklingerne var såmænd kloner af Pinot Noir-vinstokke fra Domaine de la Romanée-Conti!
+ Vis hele beskrivelsen

Finesse og kompleksitet

I dag regnes Ata Rangi for en af New Zealands bedste vingårde, og Martinborough er et af landets mest eksklusive vindistrikter. Grunden til distriktets succes skal dels findes i det kølige klima, som varmemæssigt placerer sig mellem Loire-dalen og Bourgogne, og dels i den stenede, veldrænede og magre jordbund, som tvinger vinstokkene til at yde deres ypperste. Ata Rangis vine er finesserige og komplekse, og det er netop essensen af Martinboroughs formåen.
+ Vis hele beskrivelsen
Ata Rangi
Ata Rangi

Bæredygtighed

Ata Rangis filosofi er at passe på jorden på bedste vis og efterlade den i bedre stand end Clive Paton overtog den! Derfor er økologisk dyrkning og en langsigtet bæredygtigstrategi nøgleord for vingårdedns ejer. Hvilket kommer til udtryk, da Ata Rangis vingård er økologisk certificeret af BioGro, som er New Zealands største og mest anerkendte certifikat for økologiske producenter og produkter. Derudover er Ata Rangis også medlem af New Zealand Wine, som er en international organisation, der har til formål at styrke omdømmet af New Zealandsk vin, samt støtte den bæredygtige vækst.
+ Vis hele beskrivelsen