4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Weingut Karthäuserhof

Vinene fra karthäuserhof åbner en ny portal til Riesling druens forunderlige verden. Med næsten 8 århundredes historie bag Karthäuserhofberg marken kan man roligt sige at disse vine har været længe undervejs.

Kort om Weingut Karthäuserhof

Legendariske Karthäuserhof er verdens 8. ældste vinproducent, der har formået at være toneangivende i alle årene. så vi har mildest talt med en historisk producent at gøre.

Weingut Karthäuserhof
Weingut Karthäuserhof

Vinhusets historie

Vinmarkerne i Eitelsbach, landsbyen tættest på Karthäuserhofberg, blev først nævnt i skrifter fra 1223. Der er dog tegn på at Romerne dyrkede vin her langt tidligere. Officielt grundlagt som en vingård i 1335 af munke fra karteuserordnen, heraf navnet Karthäuserhofberg. Munkene kultiverede vine her i næsten 500 år, hvorefter klostret blev sekulariseret og overgik i til den franske regering. Denne del af Tyskland var under fransk herredømme på daværende tidspunkt. I 1811 købte General Valentin Leonardy ejendomme på auktion i Paris for 62.500 Franske Franc og Karthäuserhof har været i familiens besiddelse lige siden. I dag er det 7. generation Albert Behler der varetager vingården og dens internationale renommé. Få kommercielle foretagender kan bryste sig af en så lang historie kun 80 kommercielle foretagender i verden er ældre og kun 7 af dem er vinproducenter. Som den ældste vingård i Ruwer dalen er Karthäuserhof den kvalitetsmæssige fanebærer for dette lille område. I 1868 fik den kongelige Preussiske regering bestilt en oversigt af vinmarkerne i Mosel-Saar-Ruwer og selv dengang fik Karthäuserhofberg den højeste mulige udmærkelse. Ruwer er en bifold til Mosel, der løber omkring 50 kilometer fra sit udspring i Osburg skoven. Her har der været dyrket vin siden antikken på de stejle flodbreder mellem Franzheim og sammenløbet med Moselfloden. Regionen var tidligere kendt som Mosel-Saar-Ruwer men i 2006 blev regionen samlet i et område og blot kaldt Mosel. I sit vinatlas skriver Hugh Johnson rosende om Karthäuserhofberg “highly delicate, gentle, unbelievably fine and subtle wines” “an exceptional vineyard under the guidance of one of the world's finest winegrowers.”
+ Vis hele beskrivelsen

Hårdt arbejde og ildhu

Høsten på Karthäuserhof foregår i hånden og høsten strækker sig over 4-6 uger, hvor man går igennem marken adskillige gange, hver gang plukker man kun de druer der har den optimale modenhed. Først plukkes druerne til Qba og Kabinett kvaliteterne, til disse vine skal druerne have en grøn karakter med høj syre for at opnå en frisk stil i vinene. Ved senere gennemgange af marken plukker man de mere modne og dermed mere frugtige druer til de søde Spätlese og Auslese kvaliteterne samt husets tørre topvine. I de årgange der tillader det lader man druer hænge og håber på at de bliver ramt af ædel råddenskab, hvilket gør det muligt at lave Beerenauslese og Trockenbeerenauslese. I enkelte år tager man chancen og lader nogle druer hænge i det håb at der kommer frost i december eller januar hvilket gør det muligt at lave lidt Eiswein. Vinificering På vingården presses druerne langsomt og forsigtigt for at undgå bitterstoffer fra druekerner og eventuelle stilke som kan forekomme ved for hård presning. Mosten får lov at stå et døgn eller to for at sikre at sedimenterne har tid til at bundfældes. Herefter foregår gæringen på rustfri ståltanke, druerne fra hver gennemgang af marken vinificeres separat og gæringen starter som regel af sig selv, ved hjælp af den naturlige gær på druernes skind. I nogle årgange er det nødvendigt at tilsætte små mængder gær for at starte gæringen. Temperaturen holdes på omkring 15 grader under gæringen og forløber sædvanligvis over en måneds tid, hvorefter vinene klares naturligt. Karthäuserhof ender som regel med 50 – 60 forskellige Cuvéer hvilket er voldsomt mange når man tænker på at de kommer fra den samme mark. Efter et voldsomt antal smagninger beslutter Mathieu Kauffmann hvordan han vil stikke de mange Cuvéer sammen og om nogle af dem skal gemmes til auktions vine eller andre formål. Karthäuserhof ligger som nævnt i byen Eitelsbach ved Ruwer floden. Huset ejer kun én vinmark på 20 hektar som bærer navnet Karthäuserhofberg, en såkaldt monopolmark da der ikke er andre ejere. Vinmarken vender syd/sydvest og ligger i en højde fra 160 til 254 meter, med en hældning på op til 55 %. Markens unikke mikroklima og den devonske skiffer, der er fremherskende i undergrunden, har skabt de ideelle forhold for at producere uforglemmelig Riesling. Iblandt de bedst vinmarker i Tyskland. Fra foråret 2020 har Mathieu Kauffmann, tidligere winemaker på Bollinger og Reichsrat von Buhl, forvaltet dette unikke terroir. Det bliver virkelig spændende at se hvordan han vil optimere de allerede eminente vine fra Karthäuserhofberg samtidig med at der er planer om at udvide ejendommens besiddelser.
+ Vis hele beskrivelsen
Weingut Karthäuserhof
Weingut Karthäuserhof

Bæredygtighed

Karthäuserhof bruger kun økologiske gødning lige fra staldgødning til barkflis, komposteret druekvas og planterester fra beskæring i vinmarken. Der er plantet vilde blomster fra egnen imellem rækkerne af vinstokke for at tiltrække insekter, edderkopper, orme, firben og andre dyr, hvilket holder skadedyr væk fra vinrankerne. De få år, hvor det ikke er tilstrækkeligt, bruges der kun økologiske sprøjtemidler.
+ Vis hele beskrivelsen