4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Bodegas Fillaboa

Bodegas Fillaboa producerer nogle af de mest eftertragtede og mest anmelderroste vine fra D.O. Rias Baixas.

Kort om Bodegas Fillaboa

Fillaboa fokuserer eksklusivt på Albariño druen, der står bag regionens stjernehvidvin, der er så berømmet for sin friske, komplekse og alsidige smag. Ordet Fillaboa betyder "den gode datter" navnet hentyder til en lokal historie, hvor en greve efter sigende skulle have efterladt sine bedste jorder til sin yngste datter.

Bodegas Fillaboa
Bodegas Fillaboa

Vinhusets historie

Denne magiske ejendom ligger ved Salvaterra de Miño i et romersk udseende slot fra det 15. århundrede, tæt på grænsen til Portugal. I dag er Fillaboa ejet af Masaveu familien, der kan føre deres vinøse historie tilbage til det 19. århundrede. Isabel Salgado har ledt vingården siden 2001 og hun er et ikon, der har gjort Fillaboa til referencevinen i Rias Baixas og har været en stor del af den bevægelse, der har sat regionen på det internationale vinverdenskort. I en region, hvor de fleste vinproducenter laver vin på købte druer skiller Fillaboa sig ud ved udelukkende at lave vin på druer fra egne marker og dermed sikre sig kvalitetskontrol i alle led af produktionen. Deres fokus på kvalitet er perfekt afspejlet i deres Selección Finca Monte Alto, som er en af de få enketmarks vine der laves i Rias Baixas. En sprød og mineralsk hvidvin fra en granitrig mark, der virkelig viser Albariños essentielle friskhed. Vine fra Rias Baixas på Albariño druen er aromatiske med forfriskende tropiske og citrus noter med en ganerensende syre, perfekt match til fisk og skaldyr.
+ Vis hele beskrivelsen

Isabel Salgado, kvinden bag de ikoniske vine

Isabel Salgado Kvinden der satte Riax Baixas og Fillaboa på verdenskortet. Da familien Masaveu købte Fillaboa ejendommen i 2001 kontaktede de Isabel Salgado og bad hende tage ansvaret for vinfremstillingen med den klare retningslinje: at opnå unik kvalitet. Nu over 20 år senere kan vi konstatere at hendes vine betragtes som et internationalt referencepunkt, men ifølge hende selv har hun ikke nået målet endnu. Med den ønologiske filosofi renlighed, renlighed og renlighed, har hun skridt for skridt ført Fillaboa op på det hidtil højeste kvalitetsniveau og hendes planer for fremtiden vil utvivlsomt bringe flere forbedringer og dermed bedre vine.
+ Vis hele beskrivelsen
Bodegas Fillaboa