4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Biodynamiske vine

Biodynamik tager afsæt i økologien, men har strengere krav til dyrkning, især omkring gødning og baserer sin proces på Rudolf Steiners teorier og jordens kredsløb.
Ordet biodynamik er udledt af de græske ord bio (liv) og dynamis (kraft) - altså livskraft.

 

Økologiske vine

 

Biodynamiske vine

 

Veganske vine

 

Naturvine

Biodynamik betyder livskraft

Biodynamik tager afsæt i økologien, men har strengere krav til dyrkning, især omkring gødning og baserer sin proces på Rudolf Steiners teorier og jordens kredsløb. Ordet biodynamik er udledt af de græske ord bio (liv) og dynamis (kraft) - altså livskraft. Den biodynamiske vinbonde sigter på at styrke hele økosystemet rundt om vinstokken. Man giver jordens mikroorganismer de bedst mulige livsbetingelser, ved at behandle jorden med en række tilladte urte- og kompostpræparater. I modsætning til økologisk vin, er det ikke EU, men derimod uafhængige organisationer, som fastsætter kravene for at en vin kan certificeres som biodynamisk, hvor den største organisation i verden hedder Demeter.
Hos Philipson Wine vil vi kun markedsføre vine som økologiske, biodynamiske eller naturvine, hvis vinene er certificerede som sådanne.

Se alle vores naturvine

Økologi-biodynamik-naturvin

Der er en grundlæggende romantisk og uskyldig tanke bag naturvin. Vinbonden skal ikke blande sig i naturens gang. Når man vælger at udelade en lang række moderne processer, stiller det dog ekstrem store krav til hygiejneforholdene på vingårdene. Det kan sagtens lade sig gøre at lave god, holdbar og transporterbar vin efter ovenstående principper. Der skal bare være ekstremt rent, for at vinen ikke får fejl.
En misforståelse ved naturvin, som man ofte støder på, er at den ikke indeholder svovl. Dette er ikke korrekt, da der helt naturligt fremkommer svovl ved gæringsprocessen. En anden udbredt misforståelse er at naturvin er økologisk dyrket. Dette er kun tilfældet, hvis den er økologisk certificeret. Så kig efter Økomærket på vinen, enten det danske eller europæiske. Finder du ikke dette, er vinen ikke certificeret økologisk.

Se alle vores økologiske vine