4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Sassetti Livio Pertimali

Sassetti Livio Pertimali hører til på den berømte Montosoli-høj og introducerede herfra det Burgundiske Cru-koncept til Brunello di Montalcino.

Kort om Sassetti Livio Pertimali

Sassetti Livio Pertimali er en anmelderrost topproducent af Brunello, beliggende i hjertet af den kendte single vineyard Cru Montosoli, og bestående af 12 hektar vinmarker i Montalcino. Vinmarkerne dyrkes økologisk og bæredygtigt, og filosofien har altid været at smelte historie og tradition sammen med innovation og nytænkning. Vingården drives i dag af 4. generation winemaker i Toscana Lorenzo Sassetti, søn af Livio Sassetti, der grundlagde Sassetti Livio Pertimali i 1960. Stilen harmonerer flot mellem det finesserige og rødfrugtede, og det mørke, fyldige og kompleks Den internationale efterspørgsel har længe været tårnhøj. Desværre er allokationerne små - til gengæld er kvaliteten enorm.

Sassetti Livio Pertimali
Sassetti Livio Pertimali

Hjemme på Pertimali

I 2018 købte Sassetti den gamle historiske mølle i Montalcino, som havde været forladt siden 1980'erne, og byggede den om til et moderne vineri.

Efterfølgende introducerede Sassetti en ny vin i sortimentet "Mulino", som betyder mølle på italiensk.

Vinene fermenterer dog fortsat i den historiske og oprindelige kælder på Pertimali-vingården.

Montosoli

Montosoli regnes for at være den absolut bedste enkeltmark i Montalcino, hvis vine repræsenterer et unikt og køligt terroir med en helt særlig mineralitet. Altesino introducerede Cru-konceptet med denne mark, og Sassettis 12 hektar vinmarker ligger netop på og omkring Montosoli-højen.

Markerne ligger i 300 meters højde og er primært nordvest-vendte, hvilket sikrer kølighed og friskhed i varme årgange. Jordbunden her består af en høj andel mergel, kalk og ler, der giver en udtalt struktur og rankhed.

Alle druer håndhøstes og gennemgår streng selektering i mark og kælder, før de kommer i tanken til pres. Druerne presses nænsomt og gennemgår efterfølgende 10-15 dages maceration i temperaturstyrede ståltanke. Deres Brunello lagrer 36 måneder (48 måneder for deres Riservas vedkommende) på 33 hektoliter store speciallavede slavonske egetræsfade, og efterfølgende 6 måneder på flaske.

Sassetti er kendt for deres utrolige lagringspotentiale, og skulle du være heldig at støve en gammel flaske op, vil du ikke blive skuffet!

+ Vis hele beskrivelsen
Sassetti Livio Pertimali
Sassetti Livio Pertimali

Hvad anmelderne siger

JAMES SUCKLING (3x100P)

"Redefines Brunello. Goes on for minutes."

ROBERT PARKER

"Their Brunello is a champion effort and is immediately recognized for the sheer quality."

"It became a standard by which I jedged the other winsd of the region."

"I highly recommend this beautiful Brunello."

"Fabulous set of wines that readers will absolutely not want to miss."

VINOUS

"Wow."

"The wines are brilliant examples of Montalcino and Montosoli terroir."

"The combination of power, depth and energy makes it impossible to ignore."

+ Vis hele beskrivelsen