Du bedes fjerne endten primeur vinen eller den almindelige
Domaine Pierre Vincent
Domaine Pierre Vincent – Nyt top domaine med rødder i terroir og know-how
Kort om
Domaine Pierre Vincent er en spændende ny stjerne på Bourgognes himmel, beliggende i Auxey-Duresses i Côte de Beaune. Under ledelse af Pierre Vincent, tidligere winemaker hos de prestigefyldte Domaine de la Vougeraie og Domaine Leflaive, kombinerer Pierre sin exceptionelle viden med det fantastiske, burgundiske terroir. Med fokus på økologi og biodynamik (Domainet er i konvertering fra bæredygtigt til økologisk), leverer Domaine Pierre Vincent vine, der balancerer finesse, dybde og typicitet.


Historie
Domaine Pierre Vincent blev grundlagt i 2023, da Pierre Vincent sammen med vennerne Hervé Kratiroff og Eric Versini erhvervede det tidligere Domaine des Terres de Velle. Dette var en naturlig fortsættelse af Pierres bemærkelsesværdige karriere som winemaker hos to af Bourgognes mest anerkendte huse, Domaine de la Vougeraie (2007-2016) og Domaine Leflaive (2017-2023), hvor Pierre var ansvarlig for at bringe Leflaive tilbage til tidligere tiders storhed. Domaine Pierre Vincent strækker sig over 7 hektar med 20 forskellige appellationer, herunder ikoniske marker som Corton-Charlemagne Grand Cru og 1. Cru-parceller i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet og Meursault. De ældste vinstokke går helt tilbage til 1929, og domainet har allerede markeret sig med en imponerende debutårgang i 2023.
Bæredygtighed, økologi og biodynamik
Domaine Pierre Vincent er dedikeret til bæredygtig vinproduktion og er i færd med at konvertere markerne til økologisk og biodynamisk dyrkning. Med en filosofi om minimal intervention i kælderen fokuserer Pierre på at lade både frugten og terroiret komme til sin ret. Hele klaser anvendes ofte til rødvinene, mens de hvide vine delvist lagres i amphorae for at bevare vinens naturlige aromatiske renhed. Nye egetræsfade holdes på et minimum for at fremhæve hver enkelt vins karaktertræk.


Priser
Selvom Domaine Pierre Vincent er en ny aktør, har Pierres tidligere erfaring og domainets exceptionelle vinmarker allerede vakt stor opmærksomhed. Vinene fra 2023-årgangen roses af kritikere for deres præcision, mineralitet og lagringspotentiale. Med Pierre Vincents dedikation til "haute couture artisan"-produktion er dette uden tvivl en producent, der hurtigt vil blive en af Bourgognes mest eftertragtede.