4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Domaine Ferrari

Domaine Ferrari er en lille ejendom i Irancy der fremelsker fantastiske Bourgogne vine med usædvanlig ildhu.

Kort om Domaine Ferrari

Domaine Ferrari er en lille ejendom i det naturlige amfiteater Irancy der fremelsker fantastiske Bourgogne vine med usædvanlig ildhu.

Domaine Ferrari
Domaine Ferrari

Vinhusets historie

Det var under høsten i 1981, under et ophold som drueplukker, at Christophe Ferrari forelskede sig i det ædle erhverv som vinbonde. Efter endt studietid i 1987 flyttede han til Irancy i Bourgogne, startede op som vinbonde og lidenskaben har aldrig forladt ham. Skæbnen tillod ham at samle to aldrende vingårde, der stod uden arvinger og på den måde erhvervede han sine første 14 hektar i Irancy appellationen i Bourgogne. I dag råder Domainet over 23 hektar vinstokke primært i Irancy og Chablis I henholdsvis 2011 og 2013 stødte James og Nicolas Ferrari, efter endt ønologi studier på vinuniversiteterne i Dijon og Beaune, til deres far i driften af familiens vingård. De tre arbejdede side om side indtil årgang 2015, hvor Christophe trådte i baggrunden og lod sønnerne styre produktionen, James tager sig af markerne og høsten og Nicolas står for vinificeringen. Deres talent er uomgængeligt og de vandt da også trofæet for Unge talenter i 2017 og høstede mange rosende anmeldelser. Produktion Domaine Ferrari producerer deres vine på traditionel vis med ekstrem fokus på hygiejnen i produktionen. Druerne plukkes manuelt, presses nænsomt i en pneumatiske presse, gæres og lagres på temperaturkontrollerede egetræsfade. Disse metoder har bevist deres værd, hvilket er tydeligt når man smager domainets vine. Domaine Ferrari er medlem af Vignerons Indépendants de France (Foreningen af små, uafhængige vinbøder) og har underskrevet organisationens kvalitetscharter.
+ Vis hele beskrivelsen

Trailblazer i det sydlige Bourgogne

Christophe er glødende fortaler og pioner for appellationen og var iblandt de første, der vinificerede sine parceller separat og eksperimenterede med lagring af sine vine i fade af forskellige størrelser her iblandt Demi Muids (600 liters fransk egetræsfad), for at fokusere på frugten. Denne ildhu har bibragt Domaine Ferrrari adskillige medaljer og topratings, hvilket har givet domainet ryet som Irancys førende producent.
+ Vis hele beskrivelsen
Domaine Ferrari