4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Domaine Charles Audoin

Charles Audoin ejer nogle af de bedste parceller i Marsannay, flere bliver nu 1. Cru. Domainet er kendt for høj value-for-money og elegance. Robert Parker har udtalt, at det er de fineste vine i hele appellationen.

Kort om Domaine Charles Audoin

Domaine Charles Audoin er et lille domaine, der primært fokuserer på Gevery-Chambertins lillebror, Marsannay. Det er et overset område, men man får stor value-for-money i dette område, hvilket Domaine Charles Audoin er et levende bevis på. Verdens førende Bourgogneekspert, Allen Meadows gav Audoins Marsannay "Top Value"-prædikatet for hele 6 vine, hvilket er det højeste antal vine i "Top Value" kategorien i blandt alle producenter i Bourgogne.

Domaine Charles Audoin
Domaine Charles Audoin

Domaine Charles Audoins historie

Domaine Charles Audoin er et forholdsvist unge domaine, grundlagt i 1972. Dengang havde Charles Audoin arvet 2 hektar, men siden har man gradvist købt til, og domainet råder i dag over 12 hektar samlet set. Domainet er fokuseret omkring vine fra Marsannay, men har også mindre markbesiddelser i Fixin og Gevrey Chambertin. Kendere vil vide at terroir i Marsannay er de samme som i Gevrey-Chambertin, så alle forhold er til stede for at lave topkvalitet. Blot er priserne noget mere afdæmpede her i den nordligste del af Côte de Nuits.
+ Vis hele beskrivelsen

En appellation, snart med 1. Cru!

Marsannay appellationen blev ikke betænkt med 1. Cru'er, men man har naturligvis lige så mange "lieu-dits" eller stednavne som i resten af Bourgogne, og Charles Audoin har nogle af de bedste og mest kendte. Sammenslutningen af Marsannay vinbønder kæmper i øvrigt for at opnå 1.Cru status for de bedste af vinmarkerne.
Domaine Charles Audoin