Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Château de Rouanne

Nyt hjertebarn fra Château de Saint Cosme's 100P-mester Louis Barruol forløser Vinsobres store potentiale.

Kort om Château de Rouanne

Den legendariske vintroldmand Louis Barruol fra 100 points-slottet Château de Saint Cosme i Gigondas har fra 2019 fået nyt hjertebarn i Vinsobres. Med en succesfuld opskrift af traditionelt håndværk, økologisk og biodynamisk markarbejde samt forståelse for individuelle jordbundsforhold, lykkedes det Louis Barruol at hæve Gigondas' anseelse for 30 år siden. Med samme opskrift ønsker han nu at forløse selvsamme potentiale i Vinsobres.

Château de Rouanne
Château de Rouanne

Vinhusets historie

Da Louis Barruol overtog styringen af Château de Saint Cosme i 1992, var overgangen fra masseproduktion til kvalitetsproduktion igangsat af Louis' far. Men udviklingen tog fart under Louis Barruols lederskab. Samme økologiske principper, som faderen havde implementeret i marken, udvidede Louis til biodynamisk omlægning med fuldendt konvertering i 2010. Hans dybe forståelse for det gode terroir tillod ham at udvide slottets oprindelige besiddelser med nye, fremragende parceller og indkøbte druer. Alt sammen led i den proces som har hævet anseelsen for Gigondas som appellation og Louis Barruol som vinmager. Adskillige 100P taler sit klare sprog! Historien om Château de Rouanne ligner til forveksling historien om Château de Saint Cosme. Fra 2019 overtog Louis Barroul det historiske slot, som han gennem årerne har opkøbt druer hos. De 63 hektar vinmarker var allerede certificerede økologiske. Med sig bringer Louis Barroul ambitionen om at trække Vinsobres ud af skyggen og op mod de højder, som det lykkedes ham at trække Gigondas op til. Som han selv siger: "It reminds me a lot of Saint Cosme when I took it over in 1992. It’s an unknown sleeping beauty waiting for a vigneron to truly love it".
+ Vis hele beskrivelsen

Et fantastisk terroir

Ambitionen står klar! Hvad Vinsobres terroir rummer, skal Louis Barruol forløse. Helt unikke parceller står side om side op ad bjergsiden med druestokkene solidt plantet i kalksten og sandholdig mergel. Med omkringliggende bakker som forsøger at skærme af for den kolde og larmende Mistral-vind fra nord og den kølige Pontias, der om natten suser ned fra Alperne. At Vinsobres med sin nordligere beliggenhed og marker op til 500 meters højde er et køligere terroir, er ingen hemmelighed. Med over 50 år gamle stokke af økologisk Grenache og Syrah jager Louis Barruol det gyldne snit mellem friskhed og modenhed, den perfekte balance. På Château de Rouanne anvender Louis Barruol samme filosofi i kælderen, som han med enorm succes og anerkendelse fra anmelderskaren anvender på Château de Saint Cosme. Med helklase-gæring, vildgær og gamle, istandsatte cementfade. Alt sammen med til at frembringe det ultimative udtryk af elegante Vinsobres.
+ Vis hele beskrivelsen
Château de Rouanne
Château de Rouanne

En spændende udvikling

Slottet ejes af vintroldmanden Louis Barruol - en spændende personlighed med meritter som både landmand, kunstner og vinmager med flere 100P vine på sit CV. Gennem årerne har han først udviklet Château de Saint Cosme i Gigondas og med det appellationen som helhed. Meritter som udover anmeldelsernes roser har kastet stor respekt blandt områdets producenter af sig. På Château de Saint Cosme begyndte Louis Barruol gennem 90'erne at opkøbe druer fra kvalitets-terroir over hele Rhône-dalen - heriblandt fra Château de Rouane. Hvor han fortsat opkøber druer og gennem sin negociantvirksomhed laver vine fra bl.a. Condrieu, Côte Rotie, Saint-Joseph og Châteauneuf du Pape, har samarbejdet med Château de Rouanne skilt sig ud og nu udmøntet sig i et nyt, ambitiøst projekt. At forløse appellationen Vinsobres' potentiale for at lave vine med friskhed og modenhed i perfekt balance. Med det med Château de Rouane som løftestang.
+ Vis hele beskrivelsen