• Snabba leveranser direkt hem till dörren Snabba leveranser direkt hem till dörren
  • Trygg e-handel
  • Helt lagligt
Behöver du hjälp? +4570226888

Asti - Moscato d'asti

Asti forbindes ofte med at være det billige og lettilgængelige italienske alternativ til den væsentlig dyrere og langt mere tørre champagne.
Det er dog en grov generalisering, og Asti har masser at byde på som mousserende vin.

Tack för din registrering!

Se fram emot exklusiva erbjudanden, och köp kvalitetsvin till Danmarks bästa priser.

Tills dess, se vårt enorma urval av vin
med ett sortiment bestående av mer än 6500 viner.

Hvad er Asti?

Asti er en mousserende vin, der stammer fra Piemonte-regionen i det nordvestlige Italien. Navnet "Asti" kommer fra byen af samme navn, der er beliggende i hjertet af vinproduktionsområdet. Asti er kendt for sin søde og frugtagtige smag, der gør den til en populær dessertvin. Den fremstilles primært af Moscato Bianco-druen, også omtalt som den hvide Moscato, der er kendt for sin intense aroma og delikate smag. Asti er en DOCG-klassificeret vin, hvilket betyder, at den er beskyttet af strenge produktionsregler for at sikre dens kvalitet og autenticitet.

Hvordan fremstilles Asti?

Både Spumante og Moscato fremstilles på Moscato druen, men ved to forskellige fremstillingsmetoder. Moscato druen er forholdsvis sød, og generelt en anelse for sød til at lave hvidvin på. Men når der tilføjes kulsyre til vinen, tilfører det også en friskhed til vinen, der har et godt sammenspil til sødmen. 

Asti Spumante fremstilles ofte efter ”champagnemetoden”, der er en smule mere bekostelig. Spumante sælges også typisk i karakteristiske ”champagneflasker”, og proppes med en champagneprop. Dog er Asti typisk en forholdsvis billig mousserende vin sammenlignet med eks. Prosecco.

Moscato d’Asti er, modsat Asti Spumante, ikke nær så ”mousserende”, hvilket også afspejles i fremstillingsmetoden. Moscato d’Asti fremstilles ved, at man stopper gæringen af vinen i tryktanken. 

Det betyder, at både sødme og boblerne forekommer naturligt i vinen, hvilket også er årsagen til at der er færre bobler i en Moscato. Fremstillingsmetoden betyder også at alkoholprocenten ikke er mere end 5-6 %.

Asti og mad – Hvad går det godt til?

Asti Spumante vil med sit indhold af bobler, som man kender det fra champagne, gå godt som en velkomstdrink.

Moscato d’Asti er en sød vin, der fungerer godt som aperitif, til søde retter, frugt og tærter, da den naturlige sødme harmonerer godt med frugten. Generelt set, vil Asti være en anelse for sød at bruge i det salte køkken. 

Astis hvide Moscato-drue

Moscato Bianco-druen er hjertet af Asti-vinen. Denne drue, der har sin oprindelse i det gamle Grækenland, er nu mest kendt for sin rolle i de mousserende vine fra Piemonte-regionen. Moscato Bianco trives bedst i kalkholdig og leret jord, hvor den kan nyde godt af det varme klima og de mange solskinstimer, som Piemonte-regionen byder på. Druen har brug for omhyggelig pleje og håndtering for at bevare dens delikate aroma og søde, frugtagtige smag.

Selvom Moscato Bianco-druen primært dyrkes i Italien, findes den også i andre vinproducerende lande som Australien og USA, hvor den bruges til at producere forskellige typer af vine. Moscato-druens sødme og duftende noter af mandarin, honning, jasmin og rosenblade, giver Asti dens karakteristiske smagsprofil.

Tack för din registrering!

Se fram emot exklusiva erbjudanden, och köp kvalitetsvin till Danmarks bästa priser.

Tills dess, se vårt enorma urval av vin
med ett sortiment bestående av mer än 6500 viner.

Fremstilling af Asti Spumante

Asti Spumante produceres ofte ved hjælp af Charmat-metoden, også kendt som tryktanksmetoden, hvor vinen gøres mousserende ved gæring på tank i stedet for en sekundær gæring på flaske. Denne metode gør det muligt at producere vinen hurtigere, da andengæringen kun varer nogle uger. Asti Spumante tappes under tryk på flaske, således at boblerne bevares. Trykket kan blandt andet ses på den måde, som proppen springer op på, når du forsøger at åbne flasken. Spumante betyder simpelthen bare “mousserende” og bruges ofte som en betegnelse for “italiensk champagne”.

Fremstilling af Moscato d’Asti

Moscato d’Asti, derimod, er mindre mousserende og har en lavere alkoholprocent. Ved fremstillingen af Moscato d’Asti stoppes gæringen af vinen i tryktanken, så alt sukkerindholdet ikke når at blive omdannet til alkohol. Det giver i stedet en naturlig sødme og færre bobler. Denne metode bevirker desuden, at vinens fine og delikate aromaer bevares. Dette gør sig eksempelvis også gældende i produktionen af portvin, som er en meget sød vin.

Naturlig sødme i Asti

Udover Moscato Bianco-druen, er der ingen andre ingredienser i Asti. Dette er en ren druevin, hvor druernes naturlige sukkerindhold giver vinen dens karakteristiske sødme. Fremstillingsprocessen, der involverer gæring under tryk, hjælper med at bevare druernes naturlige aromaer og smagsnoter, mens den samtidig tilfører vinens mousserende kvalitet. Det er dog vigtigt at bemærke, at mens druerne og gæringen er de primære faktorer i Astis smagsprofil, kan terroir - det unikke miljø, hvor druerne dyrkes - også have indflydelse. Dette kan variere fra vinmark til vinmark og kan omfatte faktorer som jordens sammensætning, klima og højde.

Asti er en vin, der er elsket af mange for dens søde egenskaber. Uanset om du foretrækker Asti Spumante eller Moscato d’Asti, er du garanteret en vinoplevelse, der er rig på historie, tradition og smag.

Nyd Asti til desserter og festlige lejligheder

Asti er en vin, der traditionelt set nydes som en velkomstdrink eller dessertvin. Den passer perfekt til en række retter i det søde køkken, hvor dens frugtagtige noter og boblende karakter kan komplimentere alt fra frugtsalater til kager og desserter. For at få mest muligt ud af din Asti til desserter, skal du vælge en mindre sød dessert, der ikke kommer til at dominere din Asti.

Et glas Asti behøver dog ikke nydes til mad. Den kan også være oplagt til en hyggelig aften, hvor du bare ønsker at nyde italienske bobler i en afslappet atmosfære. På grund af dens lette bobler, er Asti også et populært valg til festlige lejligheder, som eksempelvis bryllupper, studenterfester eller nytårsaftener. Her kan Champagne også være et fornuftigt og luksuriøst valg, hvis du er mere til de tørre og luksuriøse mousserende vine.

Find din yndlings-variant

Gå på udgik i vores store udvalg, og find en Asti (eller flere), som passer til dig. Du kan blive klogere på alle vores vine, og inde på de forskellige produkt-sider kan du læse om vinens oprindelse, aromaer mm.

Hos Philipson Wine er der altid hurtig levering samt 100% tilfredshedsgaranti, og vi glæder os til at sende din ordre afsted. Er du på jagt efter andet end Asti, har vi også et stort udvalg af champagne, rødvin, hvidvin, rosévin og meget andet. 

Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, er du mere end velkommen til at ringe på +45 70 22 68 88