4.5
Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket
Umani Ronchi

Umani Ronchi

Umani Ronchi producerer økologiske hverdagsvine med stor respekt for naturen. Familiegården har flere gange fået tildelt de eftertragtede 3-glas af Gambero Rosso.

Kort om Umani Ronchi

Umani Ronchi har vinmarker både i Abruzzo og i Marche-provinsen ved Adriaterhavet. Familiegården har specialiseret sig i økologiske og bæredygtige vine på alle niveauer, som flere gange har scoret de 3-glas i den italienske vinbibel, Gambero Rosso. Umani Ronchi producerer vin med respekt for naturen og biodiversiteten. Disse perspektiver tager de med i hele forsyningskæden – og bruger f.eks. lettere glasflasker for at reducere udledningen af CO2.

Umani Ronchi
Umani Ronchi

Vinhusets historie

Umani Ronchi er midtitaliens bedste producent. Her laves nogle af Italiens allerbedste rødvine og især hvidvine, hvor især Verdicchio når nye kvalitetsmæssige højder på alle prisniveauer - bl.a. med topscorer-vinen i Gambero Rosso, Plenio. Umani Ronchi har base i Italiens Marche-provins. Huset ejer 110 hektar vinmarker i Verdicchio Classico-appellationen, 60 hektar i Rosso Conero og 30 hektar i nabo provinsen Abruzzo. Der satses benhårdt på kvalitet, hvilket vil sige, at der høstes begrænsede udbytter, markerne er velplejede og vinstokkene er af en vis alder. Satsningen på kvalitet har blandt andet resulteret i, at Riserva-vine fra Rosso Conero-appellationen fra og med 2006 hæves til DOCG-status, som betyder at vinene er i samme kvalitetsgruppe som Barolo og Brunello di Montalcino.
+ Vis hele beskrivelsen

Verdicchio og Montepulciano

Umani Ronchi arbejder især med den grønne Verdicchio drue og den blå Montepulciano drue. Begge druesorter lægger most til store mængder glimrende mellemklasse vin, men kun ganske få virkelig store vine. Det skyldes først og fremmest at begge sorter er meget produktive, og at man skal begrænse udbyttet pr vinstok ganske kraftigt, da vinen ellers bliver tyndbenet og syrlige. Umani Ronchi høster maksimalt hvad der modsvarer en halv flaske pr vinstok, og så kan både Verdicchio og Montepulciano-druen spille med musklerne! Umani Ronchi indkasserer mange flotte anmeldelser for deres anstrengelser. For eksempel tildeler Robert Parker ofte husets vine det eftertragtede Good Value-prædikat, og Umani Ronchi er også en topscorer i den italienske vinbibel, Gambero Rosso med flere 3 glas vine.
+ Vis hele beskrivelsen
Umani Ronchi