• Gratis fragt
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

Amarone della Valpolicella

Amarone della Valpolicella DOCG er en af de fineste italienske vine. Den er, sammen med Barolo og Brunello, blandt de mest kendte italienske rødvine, og blandt danskernes favorit vine.  Den kommer fra Veneto i distriktet Valpolicella, lige nord for Verona. Amarone har været produceret i lang tid, og har de seneste 15-20 år opnået en enorm popularitet.

Ca’La Bionda - stjerneproducent fra Amarone

Hos Philipson Wine har vi indledt et samarbejde med den øko-certificerede stjerneproducent Ca’La Bionda, som bestemt er en af de rigtig gode af slagsen, hvis du som os er vild med elegante og mineralske Valpolicella, Ripasso og Amarone vine, og gode Amarone tilbud.

 

Familiegården er fra 1902 og har i mere end 100 år været en klassisk Amarone producent, med fokus på kvalitetsvine. Vinmarkerne er beliggende i den "klassiske" zone i Valpolicella lidt udenfor Verona. Her har man praktiseret økologisk vinavl siden 2000. La Bionda har den dygtige winemaker Alessandro Castellani ved roret. Han har i sine unge dage været i lære på vingården Isole e Olena hos hans "anden far" Paolo de Marchi.

Amarones særlige produktion…

Amarone er en særlig vin, og allerede i sin vinifikation er vinen helt særlig, fordi man producerer den med vindruer, der er tørret på måtter. Druen og sukkeret bliver meget koncentreret, hvilket gør at vinen bliver stærk og fyldig. Til forskel fra den klassiske recioto, gærer Amaronen helt ud og bliver dermed tørrere. En Amarone kan ikke have lavere alkoholprocent end 14 % og må lagre i mindst 24 måneder før den sælges.

Hvilken mad passer til Amarone?

Amarone vinens intense smag går godt i spænd med krydrede kødretter, og er eksempelvis fremragende at parre op med kraftige simre- og gryderetter. Amarone vine går også rigtig fint med grillet kød. Man kan generelt sige at Amarone kan ledsage de fleste kødretter.  

Druerne til Amarone…

Amarone defineres primært af fire druesorter, Corvina Veronese, Corvinone, Rondinella, og Molinara. Corvina Veronse er den absolut vigtigste drue, og rygraden i de bedste vine fra området.