• Snabba leveranser direkt hem till dörren Snabba leveranser direkt hem till dörren
  • Trygg e-handel
  • Helt lagligt
Behöver du hjälp? +4570226888

Cava & Corpinnat

Traditioner & Løsrivelse
Hvad er Cava? Vine fra Sumarroca

Hvad er Cava?

Cava, som betyder 'kælder', er en mousserende vin som primært kommer fra Penedés - et vinområde i det nordøstlige hjørne af Spanien, nær Barcelona. Mere end 95% af al Cava bliver høstet og produceret i Catalonien, omkring Penedés. Arealtmæssigt er Penedés et af de største vindistrikter i Europa, beliggende i provinsen Barcelona.

Oprindelsen af Cava skal findes omkring byen San Sadurní d'Anoia i Penedés, hvorfor denne by har fået tilnavnet 'Cava Capital'.

Helt eksakt, kom den første flaske Cava til verden i 1872, da man lavede den første spanske mousserende vin på 'Champagnemetoden'. Vindyrkning- og produktion har dog fundet sted i området i mere end 2000 år. Hos Philipson Wine har vi også et stort udvalg af Italiens svar på mousserende vin, som kaldes Prosecco

I dag produceres der mere end 240 millioner flasker Cava årligt, hvoraf 2/3 bliver eksporteret til mere end 120 lande.

 

Cava kan opdeles i fire hovedområder:

  • Comtats de Barcelona
  • Ebro Valley
  • Viñedos de Almendralejo
  • Levante Zone

 

Cava opnåede DO (Denominación de Origen) status i 1986, som er den højeste klassificering af vin i Spanien. Dette skete i forbindelse med Spaniens medlemskab i EU. Klassificeringen DO skal først og fremmest sikre den geografiske oprindelse af druematerialet og hvilke marker som må benyttes til produktion af Cava.

Hertil kommer en række regulativer så som;

  • Høstudbyttet er defineret til maksimalt 12 tons per hektar
  • Vinen skal gennemgå en andengæring på flaske (Champagnemetoden eller Método Tradicional)
  • Vinen skal minimum lagre 9 måneder på flaske inden frigivelse
  • Kun udvalgte druer må benyttes til produktionen

 

 

Sødmegraderne er opdelt i 7 forskellige kategorier som kan ses nedenfor:

 

 

Druer Høst hos Gramona

Druer

I Cava udgør 3 druer fundamentet for produktionen.

 

Macabeo

Dette er den mest plantede drue indenfor Cava D.O. Denne grønne hvidvinsdrue er utrolig produktiv og modstandsdygtig overfor hårdt vejr og sygdom. Den modner sent og giver elegante og florale vine. Druen har et moderat niveau af sukker og syre, og er værdsat for sit flotte lagringspotentiale.

 

Xarel lo

Denne grønne hvidvinsdrue betragtes som værende lokal for Penedés og benyttes både til produktion af mousserende vine, såvel som stille vine. Dette er den næstmest plantede druesort indenfor Cava D.O., efter Macabeo. Druen er tyndskallet, og bidrager med både struktur og krop til vinene. Garvede smagere mener at Xarel lo har en utrolig distinkt smag, som skinner i gennem i Cava blends.

 

Parellada

Denne grønne hvidvinsdrue er den tredje mest planetede druesort indenfor Cava D.O. Druerne er medium-størrelse, med en tyk skal. De blomstrer tidligt, modner sent og bringer normalt gavmilde høstudbytter med sig. Parellada bringer frugt, elegance og balance med sig og er essentiel i store dele af Cava produktionen.

 

Andre druer som må benyttes til produktionen er;
 

Typer af Cava og lagringskrav Dégorgement hos Recaredo

Typer af Cava og lagringskrav

Cava (Cava de Guarda)

Den yngste vin i rækken af Cava'er, som normalt er karakteriseret som frisk og elegant. Denne vin skal lagre minimum 9 måneder i flasken, før frigivelse. 

 

Cava Reserva (Cava de Guarda Superior)

Denne vin skal lagre minimum 18 måneder i flasken, før frigivelse. Den øgede flaskelagring bidrager til en vin med mere dybde og kompleksitet. 

 

Cava Gran Reserva (Cava de Guarda Superior)

Kravet er nu minimum 30 måneders flaskelagring, og nu kommer der for alvor kompleksitet og dybde i vinen. Der vil nu være udtalte autolytiske noter (brød, gær, nødder, hø). Disse noter kommer fra flaskelagringen, hvor vinen er i kontakt med de døde gærceller.

 

Cava de Paraje Calificado (Cava de Guarda Superior)

Der vil nu være tale om det længste flaskelagringskrav i hele Cava D.O. med 36 måneder. Navnet betyder, direkte oversat, 'kvalificeret lokation', som refererer til et særligt afgrænset område. Vinen skal altså komme fra et unikt område - lidt a la Single Vineyard - og anses som de mest eftertragtede vine i hele Cava D.O.

 

Philipson Wine har arbedet tæt sammen med nogle af områdets absolutte topproducenter i mere end 10 år, og du kan se hele vores spændende udvalg af Cava her.

Corpinnat Vine fra Gramona & Recaredo

Corpinnat

Den 30. januar 2019 skrev 9 producenter af Cava historie. 

Efter en bureaukratisk proces på mere end to år, lykkeds det 9 cava-producenter at starte og få godkendt en helt ny appellation i hjertet af Penedés - Corpinnat. (Oprindeligt 6 producenter, anført af Gramona og Recaredo). Dette betyder at disse 9 producenter ikke længere må markedsføre sine vine som Cava, men som Corpinnat.

Gruppen på de oprindelige 6 producenter ønskede at gøre op med kvalitetskravene for Cava D.O., som de ikke syntes var strenge nok og ej heller afspejlede den høje kvalitet som de leverede.

Listen af producenter som er indtrådt i den nye appelation, Corpinnat, er følgende:

  • Gramona
  • Recaredo
  • Llopart
  • Nadal
  • Sabaté i Coca
  • Torelló
  • Huguet-Can Freixes
  • Júlia Bernet
  • Mas Candí

 

Kravene til produktion af Corpinnat:

100% økologisk. Producenterene skal være certificerede og arbejde på en bæredygtige måde, med respekt for naturen. 

100% håndhøstede druer. Man må ikke anvende maskiner til høst. På denne måde sikrer man optimal kvalitet af druematerialet, uden ødelagte druer som kan beskadige et større parti af vin.

100% vinificering på Domaine. Processen skal ske på producentens eget domaine, for at sikre ens kvalitet og højne niveauet gennem en strømlinet proces.

Flaskelagringskravene er 18 måneder, frem for de 9 måneder i Cava D.O. Det er dog meget normalt at se væsentlig længere lagringer, med 60, 72 og endda 84 måneder.

Duerne skal være høstet af producenten selv, eller købt via en bonde, som er sikret en minimumspris for druematerialet.

 

Philipson Wine forhandler 2 af de absolut førende producenter af Corpinnat, som var bannerfører for den nye appellation - Gramona og Recaredo.


Se hele Philipson Wines spændende udvalg af Corpinnat her.

Relaterade artiklar