• Gratis fragt fra 500,-
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

MICHEL REDDE

Michel Redde er en topproducent fra Loire-dalen. Redde høstet mange roser for sine flotte vine, og er i dag en 1-Stjernet producent i Guide Hachette.

Kort om MICHEL REDDE

Familien Redde kan føres tilbage til 1630, hvor de startede med at dyrke vin i Pouilly-sur-Loire. I 1950'erne besluttede Michel Redde at opkøbe vinmarker for at lave et Domaine og ikke sælge druerne til andre. Michel Redde har siden fået sin søn med ombord, og i dag er de blevet kendt for deres terroirdrevne Pouilly-Fumé. Siden 1970’erne har Redde høstet stor anerkendelse for sine vine, og er i dag en 1-Stjernet producent i Guide Hachette.

MICHEL REDDE

Familien Redde genskaber et Domaine!

Familien Redde kan føres tilbage til 1630, hvor Francois Redde dyrkede vin i Pouilly-sur-Loire. I 1950'erne besluttede Michel Redde sig for at opkøbe vinmarker og genskabe et Domaine. I 1977 gik hans søn Thierry Redde ind i produktionen, og i 2001 byggede de en ny kælder i 3 niveauer, hvor man laver vin by gravity, dvs. efter tyngdelovens principper. I dag råder domainet over 42 hektar vinmarker, der alle dyrkes så naturligt som muligt. Kældrene og vingården bærer navnet la Moynerie efter ordet "Moine", det franske ord for munk, da det ofte var munkene, der stor for vinproduktionen i gamle dage. Pouilly sur Loire Pouilly sur Loire er en appellation som allerede så dagens lys i 1936, men som ikke er ret kendt i Danmark. Her er druetypen Chasselas dominerende og der findes ikke mange vinmarker tilbage - de fleste er blevet omplantet med Sauvignon Blanc. Oprindelig var Chasselas en spisedrue og vinen blev ofte kun lavet til husvine og eget forbrug. Et par producenter så muligheder i at bevare de gamle marker og bruge dem til at skabe kvalitetsvine, heriblandt Domaine Michel Redde, som har nyplantet marker med Chasselas.
+ læs mere

Pouilly Fumé også kaldet Blanc Fumé de Pouilly

Denne vin laves næsten kun på Sauvignon Blanc i dag og kan føre sine rødder tilbage til 1300 tallet i Loiredalen. Vinen har fået sit navn efter ordet "Fumé" (røget) på fransk, og nogle mener, at navnet er givet, fordi druerne kan være let røgfarvede på grund af vestenvinden og mikroklimaet i området. Andre mener, det er, fordi flintestens dominerede terroir giver vinene en let røget duft og smag.
MICHEL REDDE