• Gratis fragt fra 500,-
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

LIVIO FELLUGA

Livio Felluga er blandt Italiens bedste, og mest berømte, vinproducenter som har vundet 3-glas i den Italienske vinbibel, Gambero Rosso, utallige gange!

Kort om LIVIO FELLUGA

Livio Felluga blev grundlagt i 1956 og satsede fra starten på kvalitetsvin og har lige siden høstet stor anerkendelse blandt verdens førende vinskribenter. I dag er Felluga blandt Italiens mest berømte vinproducenter, og listet på Gambero Rosso’s liste over de 50 vine, der har betydet mest for Italien siden 2. verdenskrig. Felluga er blevet udråbt til en af de få elitære 2-stjernet producenter af Gambero Rosso.

LIVIO FELLUGA

Vinhusets historie

Livio Felluga blev grundlagt i 1956 og er Friuli-provinsens førende producent, og en af Italiens bedste og mest berømte vinproducenter set med internationale øjne. Den velkendte etikette med landkortet over Friuli provinsen er blevet et internationalt kendt brand, og topvinen Terre Alte er endnu et referencepunkt for andre italienske hvidvinsproducenter, og der er en af de få italienske hvidvine, der for alvor kan kalde sig verdensberømt. Alle Fellugas vine er kendetegnet ved elegance og mineralitet. En pioner tager fat efter krigen Da Livio Felluga kom tilbage til Friuli efter 2. verdenskrig, var Friuli hærget af krigen og den unge generation flyttede mod byerne for at finde arbejde. Livio Felluga måtte starte fra bunden med at plante vinmarker og genskabe de få marker, der stadig var brugbare i en tid, hvor kun få vinbønder turde satse på kvalitetsproduktion. Han startede med at opkøbe vinmarker i Rosazzo området, som Felluga mente var det bedste. Mange tvivlede på ham, men det har senere vist sig at Rosazzo området er kendt som Friulis bedste. Her har Livio Felluga i dag 155 hektar vinmarker. De fleste er beliggende på skråninger.
+ læs mere

Verdensklassevine fra Friuli

Den berømte etiket med landkortet I 2006 kunne Livio Felluga fejre 50 år for vinen med landkort etiketten. Vinen var oprindelig tænkt som en hyldest til området og set som et redskab til at udbrede budskabet om at Felluga lavede topkvalitet fra de bedste områder i Friuli. Terre Alte en af italiens ikon vine Topvinen Terre Alte et referencepunkt for andre italienske hvidvinsproducenter, og den er en af de få italienske hvidvine, der for alvor kan kalde sig verdensberømt. Den er blandt andet valgt til årets hvidvin i Italien flere gange, og i 2011 vandt den en pris som årets bedste hvidvin fra Friuli i Wine & Spirits Magazine, den har været på Wine Enthusiats Top 100. Ud over at få 3 glas i Gambero Rosso næsten hvert år, blev Terre Alte også valgt til at være blandt de 3 bedste italienske hvidvine de sidste 20 år, ligeledes af Gambero Rosso, som også har vinen på deres liste over de 50 vine, der har betydet mest for Italien siden 2. verdenskrig. Abazzia di Rosazzo, et historisk vartegn og en historisk vin Det historiske Rosazzo Abbedi troner over hele Rosazzo området og er et vartegn. Der har været dyrket vin i området siden det 13. århundrede. Livio Felluga har påtaget sig at lave vinen herfra, og han lægger en speciel ære i at kunne producere en prestigevin lavet på Friulano, Sauvignon Blanc, Malvasia og Ribolla Gialia.
+ læs mere
LIVIO FELLUGA