• Gratis fragt hele ugen!
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

FRATELLI SERIO & BATTISTA BORGOGNO

Fratelli Serio & Battista Borgogno er en lille kvalitetsproducent beliggende i hjertet Barolos mest berømte vinmark, Cannubi.

Kort om FRATELLI SERIO & BATTISTA BORGOGNO

Fratelli Serio & Battista Borgogno er en lille kvalitetsproducent i hjertet af Barolo. Vingården ligger på toppen af Barolos berømte vinmark, Cannubi, hvor den blev grundlagt i 1897. Vingården har været i familiens eje gennem fem generationer, og ledes i dag af Søstrene Anna, Paola samt Paolas datter Federica. Deres vine er blevet et synonym for modenhed, rigdom, og kompleksitet - og elsket af anmeldere verden over bla. Wine Enthusiast med 96P.

FRATELLI SERIO & BATTISTA BORGOGNO

Vinhusets historie

Borgogno er en lille kvalitetsproducent i hjertet af Cannubi. Selve vingården ligger på toppen af Barolos mest berømte vinmark Cannubi i landsbyen Barolo. Den lille traditionelle vingård blev grundlagt i 1897 af Cavalier Francesco Borgogno, og den har i dag været familieejet i 5 generationer. Det var Francescos efterkommere, brødrene Serio og Battista Borgogno, der i 1960'erne og 70'erne fik vendt produktionen fra at gå op i kvantitet til kvalitet. I dag ledes vingården af Serios døtre Anna og Paola og Paolas datter, Federica. Det er Annas mand, Marco, og deres datter, Emanuela, der tryller i kælderen, og siden 2012 har de fået hjælp af ønologen, Luca Sarotto. Druerne til Serio & Battista Borgognos Barolo Cannubi kommer fra deres egne 3 hektar af marken, mens druerne til deres klassiske Barolo kommer fra drueavlere, som familien har et historisk og eksklusivt forhold til. De køber årligt en lille mængde særligt udvalgte druer. Druerne gæres og vinen lagres i Borgogno familiens egen kælder. Alle druer høstes i hånden, og vinfremstillingen er traditionel med gæring på store trætanke efterfulgt af en lang lagring på store slavonske egetræsfade. Vinene aftappes ufiltrerede. Stilen på familiens vine er traditionel med flot mineralitet og masser af karakter.
+ læs mere

Cannubi Barolos bedste vinmark

Cannubi er for mange Barolo-eksperter den allerbedste Barolo-mark. Den er placeret i hjertet af selve kommunen Barolo, og navnet er synonymt med en helt særlig grad af modenhed, rigdom, friskhed og kompleksitet, som er berømt i hele verden. Flere berømte producenter ejer en del af denne mark.. Borgognos del af Cannubi marken er på 3 hektar fordelt på 3 parceller mod syd, nordøst og vest.
FRATELLI SERIO & BATTISTA BORGOGNO
FRATELLI SERIO & BATTISTA BORGOGNO

Bæredygtighed

Alle Borgognos egne vinmarker bruger kun økologiske gødning, og de anvender ikke herbicider på markerne. Dette er bl.a. årsagen til at druerne ikke efterlader rester. Rene, naturlige druer er yderst vigtige for at fremstille vin af højeste kvalitet. I 2016 påbegyndte Borgogno vingården en økologisk konvertering, med ønske om på sigt at få nye årgange certificeret med det europæiske økologimærke.
+ læs mere