• Gratis fragt fra 500,-
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

CHÂTEAU LA NERTHE

Château La Nerthe laver nogle af de bedste slotsaftappede vine i Rhônedalen. Med en lang og rig historie, er slottet blandt Robert Parkers favoritter.

Kort om CHÂTEAU LA NERTHE

Château La Nerthe er en historisk ejendom, som er placeret i den sydøstlige del af Châteauneuf du Pape. Som én af de få i området kan La Nerthe bryste sig med titlen ’Château’. Slottet i dag certificeret økologisk, og en af Robert Parkers favoritproducenter. Med høje ratings op til 96P samt en lang række flotte anerkendelser fra førende vinmagasiner, har de mineralske og komplekse vine vundet indpas som nogle af Rhônedalens bedste.

CHÂTEAU LA NERTHE

Château La Nerthes historie

Der er ikke så mange ejendomme i Châteauneuf-du-Pape som kan kalde sig Château, men La Nerthe er en af dem. Det majestætiske slot stammer fra 1700 tallet og har navn efter Pierre de la Nerthe, en tidligere ejer. Efter vinlusens hærgen i 1870'erne blev hele ejendommen genplantet som en af de første i området af den daværende ejer Joseph Ducos, som også var borgmester i Châteauneuf-du-Pape og efterfølgende blev slottet berømt for sine vine. Ducos var en pioner for sin tid og forstod tidligt betydningen af terroir og at der skulle satses på en vin lavet på flere forskellige druer med Grenache som den vigtigste. Slottet var også blandt de første til at slotsaftappe vinene. 1985 blev slottet købt af de nuværende ejere familien Richard, der straks investerede store summer i at renovere slottet og bringe vinene helt til tops. Den berømte winemaker Alain Dugas, blev hyret og styrede slottet frem til 2008, hvor han gik på pension. Slottet ledes i dag af Christian Voeux, som tidligere har arbejdet på Mont-Redon.
+ læs mere

Prestige vin!

Cuvée des Cadettes er Château La Nerthes prestige cuvée og det er en af de mest berømte Châteauneuf-du-Pape vine. Samtidig er det et internationalt investeringsobjekt, som produceres fra en lille parcel med 80-100 år gamle vinstokke med Syrah, Grenache og Mourvèdre. Derudover ejer familien Richard også Domaine de la Renjarde i Côtes-du-Rhône Villages, ved foden af Massif d'Uchaux, hvor vinen er kendt som områdets bedste.
+ læs mere
CHÂTEAU LA NERTHE
CHÂTEAU LA NERTHE

Bæredygtighed

Alle slottets vinmarker er økologisk dyrkede og har den franske certificering ECOCERT. La Nerthes vinmarker ligger næsten alle sammen rundt omkring slottet, og de er meget kalk og lerholdige og dækket af de berømte "Galets", som er store rullesten, der blandt andet har gjort Châteauneuf- du-Pape berømt. Disse sten er med til at holde varmen nede og bevare fugtigheden. Slottets vine adskiller sig ofte ved at være mere mineralske og komplekse end de fleste andre Châteauneuf-du-Papevine.
+ læs mere