Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Domaine Ballot Millot et Fils

Domaine Ballot-Millot er en historisk producent fra Meursault, der gennem 15 generationer har produceret anmelderrost kvalitetsvin.

Kort om Domaine Ballot Millot et Fils

Domaine Ballot-Millot et historisk familiedomaine i Meursault. Gennem 15 generationer har man lavet vin af ypperste kvalitet i Meursault. Domainet hører til Bourgognes elite som udover markerne i Meursault, også besidder flere 1. Cru marker i Chassagne-Montrachet, Pommard og Volnay. Alle druer håndhøstes og dyrkes uden pesticider og hovedsageligt økologisk, dog uden certificering. Ballot-Millot er topkvalitet til pengene.

Domaine Ballot Millot et Fils
Domaine Ballot Millot et Fils

Domainets historie

Dette historiske Domaine på 11,5 hektar blev grundlagt i det 17. århundrede, og det ligger i hjertet af Meursault by, men domainet ejer også vinmarker i Chassagne-Montrachet, Pommard og Volnay incl. mange 1. Cru'er. Domainet ledes i dag af den unge og dynamiske Charles Ballot, der er 15. generation på Domainet. Charles overtog domainet i år 2000 fra sin far Philippe.

Tradition med et moderne strejf og ingen sprøjtemidler

Da Charles overtog vindyrkningen og produktionen besluttede han sig for at "vende tilbage" til fortidens dyrkningsmetoder, dvs. at man slet ikke bruger kemiske sprøjtemidler og at vinmarkerne drives efter økologiske principper. Charles overvejer meget alvorligt at omlægge produktionen til 100 % økologi, men de klimatiske udfordringer, som der er i Bourgogne, gør at han er afventende. Alle druer håndhøstes og sorteringen begynder allerede i vinmarken ved små borde. Alle klaser afstilkes og druerne får et meget nænsomt, men langvarigt pres for at få den bedste druesaft. Gæringen med vildgær foregår delvis på ståltank og delvis på franske egetræsfade, afhængigt af appellationen. Alle vine aftappes ufiltrerede.
+ Vis hele beskrivelsen
Domaine Ballot Millot et Fils
Domaine Ballot Millot et Fils

Bæredygtighed

Ballot Millot & Fils' vine er ikke certificeret økologiske, men de dyrkes og produceres efter økologiske principper.