• Gratis fragt
  • 100% tilfredshedsgaranti
Har du brug for hjælp eller vejledning? +45 70226888

Bliv Chauffør i Danmarks førende online vinhandel!

Kunne du tænke dig et alsidigt job som Chauffør i Københavnsområdet, så har vi netop nu stillingen til dig. Med pallevis af vinleveringer på daglig basis, skal du være med til at sikre, at vi hos Philipson Wine kan tilbyde vores kunder de bedste fragtløsninger med størst mulig fleksibilitet! Når det skal gå stærkt, når der sker fejl, når der skal ydes en ekstra god indsats til kunden, eller når fragtfirmaernes services simpelthen ikke rækker, så slår du til og sørger for at være på pletten, således at vi indfrier ønsker og forventninger.

Arbejdsområder:
• Forskelligartede kørsel- og leveringsopgaver til kunder i både privat, erhvervs- og horeca segmentet på Sjælland.
• Koordinering om kørselsopgaver og daglig dialog med kunderne.

Forventninger:
• Du går smilende og service-minded til opgaverne og ynder at finde løsninger, der hvor andre ser problemer og rammer muren.
• Du kan lide at arbejde selvstændigt og befinder dig godt i en dynamisk hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
• Du er fleksibelt anlagt og omstillingsparat, når dagen byder på uforudsete udfordringer.

Kvalifikationer:
• Kørekort.
• Ren straffeattest.
• Gerne tidligere erfaring fra lignende job.
• Gerne et godt kendskab til Hovedstadsområdet

Stillingen er fuldtid, med mødetid mandag-fredag kl. 08-16.00
Al henvendelse sendes til Jan Jensen: jl@philipsonwine.com
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi vil afholde samtaler løbende.


Philipson Wine ApS blev grundlagt af Christian Philipson i 1987. Philipson Wine var innovativ fra starten, bl.a. ved at skære alle de fordyrende mellemled mellem vinproducent og kunde væk og starte postordresalg. I dag er Philipson Wine Danmarks førende online vinimportør med landsdækkende levering fra dag til dag. Philipson Wine er endvidere blevet kåret til Gazelle i Børsen seks år i træk, for virksomhedens hurtige vækst.